Erasure: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Link
Linje 23:
Allerede samme år kom den første single fra den nydannede duo, men det var først med album nr. 2. og nr. 3, 'The Circus' ([[1987]]) og 'The Innocents' ([[1988]]), at de for alvor brød igennem til pladekøberne. Gennem de næste år slog Erasure deres navn fast med en stribe hitudgivelser med albummet 'Chorus' ([[1991]]) som det foreløbige kreative højdepunkt og EP'en 'ABBA-esque' ([[1992]]) med diskoficerede [[ABBA]]-covernumre som det kommercielle.
 
Ligesom sine svenske forbilleder mestrer [[Vince Clarke]] at skrue en 3 minutters perfekt popmelodi sammen i en grad, at der er et Melodi Grand Prix værdigt. Samtidig trækker han dog også musikalsk på de mere progressive dele af slut-70'ernes og start-80'ernes eurodisco og hi[[Hi-nrgNRG]] - en arv, som Erasure åbent har bekendt sig til ved at optræde med numre som [[Marc Cerrone]]s 'Supernature' og Ian Levines 'High Energy'.
 
Tematisk taler titler som 'Oh L'amour', Victim of Love', 'Chains of Love', 'Love to Hate You' for sig selv. Andy Bells tekster er ikke subtile og intelligente på samme måde som eksempelvis [[Neil Tennant]]s fra rivalerne [[Pet Shop Boys]] - et band, Erasure i øvrigt er meget trætte af at blive sammenlignet med. Men når Bell leverer dem med sin patosfyldte lyse røst, så forvandles de banale ord til gribende historier om hjerte og smerte.