Det athenske demokrati: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m Gendannelse til seneste version ved Place Clichy, fjerner ændringer fra 90.184.79.167 (diskussion | bidrag)
Linje 1:
'''Det [[athen]]ske [[demokrati]]''', der varede fra [[508 f.Kr.|508]]/[[507 f.Kr.|507 f.Kr]] til [[322 f.Kr.|322]]/[[321 f.Kr.|321 f.Kr]] er det bedst kendte eksempel i historien på ''[[direkte demokrati]]'' i modsætning til den [[Repræsentativt demokrati|repræsentative]] eller [[Parlamentarisme|parlamentariske]] form for demokrati.
 
Vi elsker bogen !! :D
== Ideologi ==
Hvor demokratiet i dag bliver betragtet som et selvindlysende gode, var denne styreform i [[antikken]] både omdiskuteret og ofte kritiseret af såvel [[oligarki|oligarker]] som [[filosofi|filosoffer]]. Demokraterne selv derimod anså demokratiet som en garant for, at [[lov (jura)|loven]] skulle herske, og de anså ligesom moderne demokrater de demokratiske [[ideal]]er [[frihed]] og [[lighed]] som helt fundamentale og anså demokratiet for at være den styreform, der bedsdtbedst kunne opfylde disse idealer. Demokratiet blev endda guddommeliggjort, og i det [[4. århundrede f.Kr.]] ofrede man til gudinden demokratia.
 
*Demokrati ('''δημοκρατία''') kommer af [[græsk]] og betyder folkets (''δήμος, ''démos'') styre (''κρατία, ''kratía''), og alle afgørelser på folkeforsamlingen blev indledt med ”det blev besluttet af folket” (''edoxe to demo''). Når en athensk demokrat sagde folket, mente han hele borgerbefolkningen, selvom det kun var et mindretal, der dukkede op til folkeforsamlingerne.