19.794
redigeringer
Forskel mellem versioner af "Kumulus"
Cumulusskyer er tegn på termik, og er godt vejr til svæveflyvning.
Steenth (diskussion | bidrag) |
(Cumulusskyer er tegn på termik, og er godt vejr til svæveflyvning.) |
||
|
[[Fil:Cumulus clouds panorama.jpg|right|350px|Cumulusskyer]]
'''Cumulusskyer''' ({{la sprog}}: 'høj, dynge, toppunkt') kaldes også for '''klodeskyer''' og i daglig tale også '''godt-vejrs-skyer''' og '''blomkålsskyer'''. De er kuppelformede, flade i bunden, men med et [[mønster]] næsten som et blomkålshoved ovenover. På vejrkort angives de med symbolet ''Cu''.
Cumulusskyerne dannes i [[troposfære]]n. Normalt forekommer de i 500-6000 meter spredt over [[himmel|himlen]] eller i sammenpakkede grupper. [[sky (meteorologi)|Skyerne]] dannes ved at [[termik|varm luft]] med [[vand]]damp bevæger sig opad og herved afkøles ved den såkaldte [[adiabatisk proces|tør-adiabatisk proces]]. Når afkølingen når luftmassens [[dugpunkt]] i ''kondensationsniveauet'', vil vanddampen begynde at [[fortætning|fortættes]] til bittesmå vanddråber. Skyernes flade underside "afslører" den højde kondensationsniveauet ligger i.
Som regel bliver cumulus-skyer ikke højere, end hvad svare til det blomkålsagtige. Nogle gange kan de dog blive som små tårne; da kaldes de for "opptårnet cumulus" ''(Tcu)''. Hvis atmosfæren er meget ustabil, ender man med en anden slags sky, nemlig en stor [[cumulonimbus]] ''(Cb)'', eller "uvejrssky".
Cumulusskyer er tegn på [[termik]], og er godt vejr til [[svævefly]]vning.
== Cumulusarter ==
Flere arter af skyer
=== Cumulus humilis ===
| |||