|
En '''gave''' ervar en overførsel af [[penge]] eller [[tinggenstande]] uden atkrav man kræver noget tilom gengæld. I mange [[kultur]]er er det at give gaver en vigtig [[begivenhed]], og det er næsten altid sådan, at det er giveren, der får denhøster [[social]]e [[prestige]], som er forbundet med at give gaven.
I Danmark skal gaver efter [[aftaleloven]] accepteres for at være gyldige.
== Historie ==
En gave havdevar oprindeligtidligt et indhold, der drejede sig omen overførsel af [[anerkendelse]] og [[ære]]. Der kaner man finde masser afmange eksempler på det i de [[nordisk saga|nordiske sagaer]], men det seser ogsåsåmænd idet bedste velgåendesamme, når folken ven giver "en omgang". Det bliver taget meget ilde op, hvis nogen vil betale sig ud afundgå den æresgæld, gaven pålægger demham. DerimodLøsningen er: løsningen, at man selv givergiv en omgang straks - eller senere.
[[Marcel Mauss]] har <ref>Essayet ''Gaveudvekslingens form og logik i arkaiske samfund'', 1924.</ref> formuleret tre regler om kring gavegivningengaver, som han påstår har gyldighed på tværs af kultur og tid:
# Du skal give gaver. Gavegivningen forstærker den indbyrdes sammenhæng mennesker imellem.
# Gaver skal modtages. Det vil alle steder opfattes som en fornærmelse at afvise en gave.
# Du skal gengælde en gave. Modtageren er - indtil gave er gengældt - i en underordnet position i forhold til giveren<ref>Hvor modtageren ikke er i stand til at gengælde, kan dennehan i stedet som selvforsvar konstruere en forklaring gående ud påom, at "gaven" i virkeligheden er en betaling for en anden gæld.</ref>.
== Gaver i andre lande/kulturer ==
FolkDe, der rejser blandt mennesker fratil andre kulturer, gør klogt i at indse, hvad gaver og [[gæstfrihed]] drejer sig om. OmvendtDet må det være meget forvirrende og udfordrende for de samme menneskerandre at opleve danskernes forholdligegyldighed tilover f.eks.fx [[julegave]]r og [[mandelgave]]r.
== Gaver i kristendommen ==
Det at overrække og modtage en '''gave''' var i tidligere tidertidligt en måde at knytte kontakter på. Udtrykket ''do ut des'' (= "jeg giver for at du skal give") stammer fra [[Romerret]]ten. IDet detteses perspektiv kan man også opfatte fremstillingerne ipå danske kalkmalerier af [[De hellige tre Konger]].: I [[Matthæusevangeliet]] (2, 2-12) står der, at vise mænd kom til Jesusbarnet for at hylde det. I middelalderens [[feudalisme|feudale]] tankegang indebar gavegivningen og -modtagelsen en forpligtelse.
I [[Fjenneslev Kirke]] ses øverst på triumfvæggen øverst Vismændenes gaveoverrækkelse (malet ca. 1120-30). De ertre skildretknæler ærbødigt knælende (se [[De hellige tre Konger]]). NedenunderNeden under ses kirkebyggerne og maleriernes stiftere, [[Asser Rig]] og fru Inge, i færd med at overrække Fjenneslev kirke til Vorherre, hvis velsignende hånd markererviser enhans accept af gaven. DetteDet sjællandske stormandspar knæler ikke. På billedsidenDonationen er det en kontrakt blandt ligemænd.<ref>[http://www.kalkmalerier.dk Kalkmalerier.dk: Fjenneslev Kirke]</ref>
I [[:sv:Västra Sallerups kyrka|Västra Sallerup Kirke]] optræderer mellem 1434 og 1452 gengivet medlemmer af adelsslægterne [[Sparre]] og [[Thott]] sammen med De hellige tre Konger.<ref>[http://www.kalkmalerier.dk Kalkmalerier.dk: Sallerup Kirke]</ref>
På en altertavle i Nationalmuseet ses kong [[Hans af Danmark|Hans]] og [[Christian II]] skildret som to af de konger, der giver gaver til Jesus. Til gengæld har de formodentlig modtagetforventet Vorherres velsignelse.
== Noter ==
| 