|
'''Den kongelige Livgarde''' er det regiment under [[forsvaret]], der står for at passe på medlemmerne af den danske [[kongefamilien|kongefamilie]]. Livgarden, som den kaldes i daglig tale, blev oprettet af [[Frederik 3.]] den [[30. juni]] [[1658]]. Udover at fungere som kongefamiliens vagtkorps, er livgarden også et [[infanteri]]regiment, der indgår i den danske [[hær]].
{{sprog}}{{QA}}
[[Billede:LGSOL.gif|thumb|Den Kongelige livgardes
Logo (Solen), hvor der i teksten øverst står
Pro Rege Et Grege - For konge og Folk]] ▼
▲Livgardens motto er ”''Pro Rege Et Grege ''” - For konge og Folk ]].
'''Den kongelige Livgarde''' blev oprettet af [[Frederik 3]] den [[30. juni]] [[1658]]. [[Konge]]n havde to opgaver til regimentet:
Det, man i dag kalder livgarden, var oprindeligt [[Den Kongelige Livgarde til Fods]], idet [[Danmark]] fra [[1661]] til [[1866]] også rådede over [[Den kongelige Livgarde til Hest]].
- Som livvagt at beskytte landets øverste myndighed - Kongen.
- Som infanteriregiment at indgå i den danske [[hær]].
Disse to opgaver har Livgarden løst siden.
Det nuværende regiment var oprindeligt [[Den Kongelige Livgarde til Fods]], idet [[Danmark]] også rådede over [[Den kongelige Livgarde til Hest]] fra [[1661]] til [[1866]]. Endvidere eksisterede [[Drabantgarden]] under forskellige former fra [[1571]] til [[1763]] samt [[Grenaderkorpset]] fra [[1701]] til [[1763]], hvor det blev indlemmet i Livgarden til Fods.
==Organisation==
FraI medio 2005dag består Den Kongelige Livgarde af følgende delinger: ▼Den Kongelige Livgardes organisation har ændret sig gennem tiden. Ved oprettelsen var der tale om 6-8 [[kompagni]]er fra den stående hær, og efterhånden opstilledes styrken i [[bataljon]]er à 4 kompagnier. I perioden 2000-2005 var Livgarden historisk det største nogensinde med 7 bataljoner i mobiliseringsstyrken samt forskellige specialenheder.
Bataljonernes data:
•*1. IBataljon/Den Kongelige Livgarde (I/Livgarden: Oprettet 1658)
•* 2. Bataljon /Den Kongelige Livgarde (II/Livgarden) ▼
• *Vagtkompagniet/Den Kongelige Livgarde med [[Livgardens Tambourkorps]] ▼• II /Livgarden: Oprettet 1867
•* [[Den Kongelige Livgardes Musikkorps]] ▼
• *Garnisonsstøtteelement ▼• III /Livgarden: Oprettet 1923 – nedlagt 2005
• IV /Livgarden: Oprettet 1961 – nedlagt 2005
• V /Livgarden: Oprettet 2000 – nedlagt 2005
• VI /Livgarden: Oprettet 2000 – nedlagt 2005
• VII /Livgarden: Oprettet 2000 – nedlagt 2005
▲Fra medio 2005 består Den Kongelige Livgarde af:
• 1. Bataljon/Den Kongelige Livgarde (I/Livgarden)
▲• 2. Bataljon /Den Kongelige Livgarde (II/Livgarden)
▲• Vagtkompagniet/Den Kongelige Livgarde med [[Livgardens Tambourkorps]]
▲• [[Den Kongelige Livgardes Musikkorps]]
▲• Garnisonsstøtteelement
I/Livgarden indgår som panserinfanteribataljon i Hærens 1. Brigade, mens II/Livgarden indgår som uddannelsesbataljon i Hærens 2. Brigade.
==Vagttjenesten==
VagttjenestenLivgardens har altid rettetvagttjeneste sigafhænger efteraf [[Kongefamilienkongefamilien]]s opholdssted. [[Amalienborg ]] har været hovedresidens siden [[1794]]. For landslottenes vedkommende har [[Fredensborg]] i nyere tidhar været i brugbrugt siden [[1863]], [[Marselisborg]] ved [[Århus]] siden [[1902]], og [[Gråsten Slot]] siden [[1935]]. [[Christiansborg Slot]] benyttes ved særlige lejligheder. Det karakteristiske røde, mangekantede skilderhus kan føres tilbage til indvielsen af det første Christiansborg i [[1740]].
==Fanerne==
Fanerne er uløseligt knyttet til vagttjenesten, og i ældre tider fulgte fanerne også tropperne i felten. Livgardens to gallafaner og to ældste vagtfaner blev tildelt af [[Christian VIII]] i [[1847]]. De to vagtfaner er også bataljonsfaner ved I/Livgarden og II/Livgarden. Hertil kommer yderligere to vagtfaner, der oprindeligt var bataljonsfaner tildelt af henholdsvis af [[Christian X]] i [[1924]] (III/Livgarden) og af Hendes Majestæt Dronningen i 1983 (IV/Livgarden). Den Kongelige Livgardes nuværende regimentsfane blev tildelt af Dronningen i 1974.
==Krigshistorien==
Livgardens ilddåb var forsvaret af København [[1658]]-[[1659|59]] under Karl-Gustav krigene mod Sverige. Efter flere svenskekrige og deltagelse i internationale europæiske krige i udlandet i [[1600-tallet]] og [[1700-tallet]], indgik Livgarden i [[København]]s forsvar under Napoleons-/Englænderkrigene [[1801]] og [[1807]]-[[1814|14]]. Livgarden til Fods deltog siden i [[1. Slesvigske Krig]] [[1848]]-[[1850]] mod oprørerne fra [[Slesvig-Holsten]] og tropper fra [[Preussen]] og andre tyske stater samt i [[2. Slesvigske Krig]] [[1864]] mod Preussen og [[Østrig]]. Under [[1. Verdenskrig]], hvor Danmark var neutral, indgik Livgarden med to bataljoner i Sikringsstyrken. Under [[2. verdenskrig]] forsvarede Livgarden Amalienborg [[9. april]] [[1940]] mod tyske tropper, ligesom det kom til træfninger [[29. august]] [[1943]]. Efter 2. verdenskrig var der tale om højt beredskab og deltagelse i utallige [[NATO]]-øvelser under "[[Den Kolde Krig]]". Et meget stort antal gardere har også været i udlandstjeneste under [[FN]], NATO og internationale koalitioner - senest på [[Balkan]], i [[Afrika]] og i [[Irak]]. Således havde Livgarden i første halvår af [[2004]] et pansermotoriseret kompagni i [[Kosovo]] (ca. 140 mand) og et panserinfanterikompagni i Irak (ca. 140 mand). Herved var over en fjerdedel af alle udsendte danske soldater i international tjeneste fra Livgarden. Den Kongelige Livgarde indgår således fortsat både Hærens kamptropper på lige fod med andre enheder i Hæren og udøver samtidigt vagttjeneste samt ceremonielle opgaver for Kongehuset.
==Livgardens mandskab==
Er altid kommet fra hele kongeriget. Oprindeligt var garderne hvervede, men efterhånden indførtes udskrivning af landbefolkningen, og i 1848/1849 effektueredes den almindelige [[værnepligt]]. I dag uddannes mellem 700 og 800 værnepligtige ved Den Kongelige Livgarde årligt, ligesom der er ansat et stort antal professionelle soldater ved Livgarden.
==Uniformen==
Uniformen er resultatet af en udvikling gennem århundreder. Oprindelig var Livgardens uniformer hovedsageligt farvestrålende røde. Hvide skulderremme (krydsbandoler) med skilt kommer ind i slutningen af [[1700-tallet]], bjørneskindshuer [[1805]], blå bukser med hvide striber [[1822]] og i [[1848]] anlagdes den mørkeblå dobbeltradede våbenfrakke som feltuniform - hermed var den nuværende "blå vagtmæssig" færdigudviklet. Gardersablerne tilgik i [[1854]] som krigsbytte taget fra tyskerne, der tog dem fra franskmændene under Napoleonskrigene. I [[1903]] indførtes en olivengrøn feltuniform, og dermed fik Livgarden forskellige uniformer til vagt- og felttjeneste. Den nuværende kamp- og tjenesteuniform blev indført i 1984.
==Bevæbning==
Ved Livgardens oprettelse i 1658 bevæbningen hovedsageligt [[luntemusket]]ter og [[piker]]. Den teknologiske udvikling forbedrede håndskydevåbnene, og over [[forladevåben]] med forskellige tændings systemer indførtes Gevær M/1867 ([[Remington]]) som den første egentlige [[bagladerriffel]]. Herefter kom [[magasingevær]]et M/1889, våben af hhv. svensk og engelsk oprindelse og det amerikanske halvautomatiske Gevær M/50 ([[Garand]]) efterfulgt af det tyske Gevær M/75. I dag bruges det canadiske Gevær M/95 og Karabin M/96. De første maskingeværer kom til Livgarden i [[1914]], hvor der blev oprettet en rekylgeværdeling. Udover håndvåbnene råder Livgarden i dag bl.a. over maskingeværer, maskinkanoner og panserværnsvåben. Transportmæssigt findes et stort antal køretøjer af forskellige typer samt pansrede bælte- og hjulkøretøjer. I panserinfanteribataljonen indgår tillige middeltunge kampvogne.
==Indkvartering==
Fandt oprindeligt sted hos Københavns borgere. Enkelte kompagnier af Livgarden til Fods lå i [[Kastellet]]. I 1786 rykkede Livgarden til Fods ind på Livgardens Kaserne ved [[Rosenborg]] Eksercerplads. Siden har Livgarden desuden benyttet bl.a. [[Jægersborg]] Kaserne og [[Sandholmlejren]] samt fra 1985 Garderkasernen Høvelte ved Birkerød.
[[Kategori:Danmarks militær]]
[[en:Den Kongelige Livgarde]]
| 