Johann Heinrich Voss: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Botassistance: Fjerner genitiv-apostrof fra Salmonsens-artikler, replaced: 's → s (3) ved brug af AWB |
m stavefejl harcellere > harcelere |
||
Linje 5:
Voss var først [[huslærer]], studerede derpå [[teologi]] og senere under [[Heyne]] filologi og [[litteratur]] i [[Göttingen]], hvor han lærte [[Heinrich Christian Boie|Boie]] at kende og var med til at grunde "[[Göttinger Hainbund]]". Under et ophold i [[Hamburg]] [[1774]] traf han [[Klopstock]] og bosatte sig i det følgende år i [[Wandsbeck]], hvor han sluttede venskab med [[Matthias Claudius|Claudius]]. Her redigerede han ''[[Göttinger Musenalmanach]]'', som han i lang tid ledede. 1778 blev han [[rektor]] i [[Otterdorff]], [[1782]] i [[Eutin]], [[udnævnelse|udnævntes]] [[1786]] til [[hofråd]], bosatte sig efter at være blevet [[pension]]eret [[1802]] i Jena, men flyttede efter ønske af [[hertugen af Baden]], som sikrede ham en årlig hædersgave på 1000 [[thaler]], til Heidelberg.
Voss første lyriske digte i tidens sentimentale stil findes i ''Göttinger Musenalmanach'' [[1772]] og er senere optagne i ''Gedichte'' (1785). I sin egen ''Musenalmanach'' offentliggjorde han sine første [[idyl]]ler, som »Der Morgen«, »Selmas Geburtstag« og »Der Bettler«. Ligesom de første Digte er disse første Idyller stive og tørre; det var først med »Der siebzigste Geburtstag« (»Musenalmanach« 1781) og »Luise« (smst. 1783), at han rigtig fik Læseverdenen i Tale med sine smukke og friske landlige Skildringer, hvis vidtløftige Form de senere Romantikere — herhjemme Oehlenschläger i »Skt. Hansaftensspil« —
Med sine Oversættelser af Homers »Odyssee« — hvis Begyndelse skyldes F. L. Stolberg — (1781 <ref>[http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Vo%C3%9F,_J._H._(1781).JPG File:Voß, J. H. (1781).JPG - Wikimedia Commons]</ref>, paa ny udgivet af M. Bernays 1881) — og »Odyssee und Ilias« (4 Bd, 1793) gav han den tyske Litteratur en i episk Henseende ypperlig Gendigtning. Hans senere Oversættelser — [[Virgil]], [[Ovid]], [[Horats]] og Aristophanes — kunde ikke maale sig med Homer-Gengivelsen, og hans Forsøg paa at oversætte Shakespeare faldt ikke heldig ud. Det er som Homers Oversætter og som Idyldigter, at V. mindes i vore Dage. »Sämtliche Gedichte« (7 Bd, 1802), »Auswahl« (4 Bd, 1825), »Sämtliche poetische Werke«, hrsg. v. seinem Sohne Abraham V. mit Biographie von F. E. Th. Schmidt (1835). »Briefe« hrsg. v. seinem Sohne Abraham V. (4 Bd, 1829-33).
| |||