Ingeniørkorpset: Forskelle mellem versioner

Med 1842 begyndte en ny æra for Ingeniørkorpset, idet samme normeredes med ingeniørtropper, så at dets tjeneste fra nu af blev af en dobbelt art, bygningstjenesten og troppetjenesten; den sidste virksomhed omfattede 2 kompagnier, med garnison henholdsvis i [[Kastellet]] i København og i [[Rendsborg]]. November [[1863]] formeredes et 3. ingeniørkompagni — brokompagni. En større omordning af Ingeniørkorpset fandt først sted ved [[Hærloven]] af [[6. juli]] [[1867]], ifølge hvilken Ingeniørkorpset skulle bestå af ingeniørstabe og ingeniørtropper, de sidste formerede i 1 linielinje- og 1 reservebataljon, hver på 4 kompagnier. Omtrent samtidig — ved lov af [[21. juni]] 1867 — udskiltes vejvæsenet fra Ingeniørkorpset, idet hovedlandevejenes bestyrelse fra [[1. april]] [[1868]] overgik til [[amtsråd]]ene. [[1870]] oprettedes en [[sømine]]afdeling. Ved Tillæg til lov om Hærens ordning af [[25. juli]] [[1880]] skete atter ændringer i Ingeniørkorpsets organisation. [[Ingeniørregimentet]] blev oprettet, og der oprettedes et jernbanekompagni, og linje- og reservebataljonen sammendroges til et regiment på 5 linje- og 3 reservekompagnier. Samtidig ophævedes Ingeniørkorpsets sømineafdeling, og søminevæsenet henlagdes fuldstændig under [[Søværnet|Marinen]]. Ved Lov af [[13. april]] [[1894]] forøgedes Ingeniørkorpsets rammer med 4 officerer, der oprettedes et kystsignalkompagni, og fra [[1897]] var Ingeniørkorpset stationeret i den nybyggede [[Svanemøllens Kaserne]], oftest benævnt Ingeniørkasernen.