Portrætmaleri: Forskelle mellem versioner

De to britiske kunstnere havde modsate opfattelser om brugen af assistenter. Reynolds beskæftigede dem regelmæssigt (nogle gange udførte han kun 20 procent af maleriet selv), mens Gainsborough sjældent gjorde det.<ref> Simon, s. 13, 97 </ref> Nogle gange kunne en kunde aftvinge et løfte fra kunstneren, som Sir Richard Newdegate gjorde af portrætmaleren [[Peter Lely]] (van Dycks efterfølger i England), der lovede at portrættet ville "fra begyndelse til slutning være malet med mine egne hænder." ([[Engelsk|en.]] "from the Beginning to ye end drawne with my owne hands.")<ref> Simon, s. 97 </ref> I&nbsp;modsætning til den nøjagtighed, der blev udvist af de flamske mestre, opsummerede Reynolds sin tilgang til portrætter ved at erklære, at "charmen eller ynden – og vi kan tilføje – ligheden består mere i at indfange atmosfæren end i at observere den nøjagtige overensstemmelse med enhver detalje."<ref> Aymar, s. 62 </ref> I England var også [[William Hogarth]] fremtrædende. Han vovede at bryde med konventionelle metoder ved at indføre et strejf af [[humor]] i sine portrætter. Hans "Selvportræt med mops" ("Self-portrait with Pug") er helt klart mere en humoristisk spøg med hans kæledyr end et selvoptaget maleri.<ref> Simon, s. 92 </ref>

 

 

I USA blev [[John Singleton Copley]] skolet i den forfinede britiske stil og blev den førende maler af fuldstørrelse- og miniatureportrætter. Især blev de hyperrealistiske billeder af [[Samuel Adams]] og [[Paul Revere]] godt modtaget. Copley er også kendt for sine bestræbelser på at sammensmelte portrætmaleriet med det akademisk mere velanskrevne [[historiemaleri]], som han forsøgte i sine gruppeportrætter af berømte militærpersoner.<ref> Simon, s. 19 </ref> Lige så berømt var [[Gilbert Stuart]], der malede over 1.000 portrætter og især var kendt for sine portrætter af præsidenter. Stuart malede over 100 reproduktioner alene af [[George Washington]].<ref> Aymar, s. 204 </ref> Han arbejdede hurtigt og brugte blødere, mindre detaljerede penselstrøg end Copley for at fange essensen hos sine modeller. Han kunne lave flere udgaver så kunden kunne vælge en favorit.<ref> Aymar, s. 263 </ref> Stuart var kendt for sine rødlige toner til kinderne; han skrev: "... kødet er som intet andet materiale under himlen. Det har al den festlighed man kan møde hos silkehandleren uden det prangende ved glansen, og den bløde tone som ved gammel mahogni, uden dets tristhed."<ref> Aymar, s. 149 — Citatet på engelsk: "... flesh is like no other substance under heaven. It has all the gaiety of the silk-mercer's shop without its gaudiness of gloss, and all the softness of old mahogany, without its sadness." </ref> Andre fremtrædende amerikanske portrætmalere fra kolonitiden var [[John Smibert]], [[Thomas Sully]], [[Ralph Earl]], [[John Trumbull]], [[Benjamin West]], [[Robert feke]], [[James Peale]], [[Charles Willson Peale]] og [[Rembrandt Peale]].