Gefion: Forskelle mellem versioner

Den eneste [[myte]], hvor Gefion har en central rolle, er historien om hvordan løsrev Sjælland fra Sverige. Myten kendes i to udgaver. Den ene findes i ''[[Gylfaginning]]'' i ''[[Yngre Edda]]'', den anden i og i "[[Ynglingesaga]]". De blev begge nedskrevet i begyndelsen af 13. århundrede. Myten fortæller, at Gefion af [[Svearkonge]]n [[Gylfe]] og fik som morgengave af ham lov til at få al den jord hun kunne nå at udpløje fra hans land i løbet af én dag. Til at hjælpe hende avlede hun fire sønner med en [[jætte]], som hun forvandlede til okser. Med sønnerne som trækdyr lykkedes det hende at pløje landet (Sjælland) ud i havet mellem [[Fyn]] og [[Skåne]]. Al jorden efterlod et hul i [[Sverige]], som hurtigt fyldtes med vand - søen kaldes i dag VänernMälaren. I udgaven fra "Ynglingesaga" var hun ikke blot ophav til Sjælland, men blev også stammoder til [[Skjoldungeslægten]], da hun giftede sig med sagnkongen [[Sagnkonge Skjold|Skjöldr]].<ref name=steinsland239>Steinsland (2005) s. 239</ref>