Gefion: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 10:
 
== Gefion i mytologien ==
Den eneste [[myte]], hvor Gefion har en central rolle, er historien om hvordan løsrev Sjælland fra Sverige. Myten kendes i to udgaver. Den ene findes i ''[[Gylfaginning]]'' i ''[[Yngre Edda]]'', den anden i og i "[[Ynglingesaga]]". De blev begge nedskrevet i begyndelsen af 13. århundrede. Myten fortæller, at Gefion af [[Svearkonge]]n [[Gylfe]] og fik som morgengave af ham lov til at få al den jord hun kunne nå at udpløje fra hans land i løbet af én dag. Til at hjælpe hende avlede hun fire sønner med en [[jætte]], som hun forvandlede til okser. Med sønnerne som trækdyr lykkedes det hende at pløje landet (Sjælland) ud i havet mellem [[Fyn]] og [[Skåne]]. Al jorden efterlod et hul i [[Sverige]], som hurtigt fyldtes med vand - søen kaldes i dag VänernMälaren. I udgaven fra "Ynglingesaga" var hun ikke blot ophav til Sjælland, men blev også stammoder til [[Skjoldungeslægten]], da hun giftede sig med sagnkongen [[Sagnkonge Skjold|Skjöldr]].<ref name=steinsland239>Steinsland (2005) s. 239</ref>
 
I ''Gylfaginning'' fortælles det også, at Gefion deltog i havjætten [[Ægir]]s gilde på Hlesey (Læsø), der var ramme for digtet "[[Lokasenna]]". I dette digt skændes [[Loke]] efter tur med guderne. Gefion bryder ind for at komme [[Idun]] til undsætning, da hun spørger hvorfor Loke bringer en så negativ stemning med sig. Loke svarer, at Gefion kastede sig i favnen for en mand for at få et smykke. Odin bryder ind ved at advare Loke mod at lægge sig ud med Gefion, da hun kender [[skæbne i nordisk kultur|skæbnen]] lige så godt som ham selv:
Linje 71:
 
I andre tekster, der bygger på eller er oversættelser af latinske tekster, bruges Gefions navn til at oversætte de græks-romerske gudinder Diana og Artemis.
 
== Teorier ==
=== Ligheder med Freja ===