Åbn hovedmenuen

Ændringer

→‎Bygning: Armering betyder både pansring og bevæbning - ændret til entydige begreber.
''Bismarck'' var et traditionelt konstrueret slagskib, men med en meget svær pansring, høj fart og sindrig, vandtæt inddeling. Den tyske flådestrategi gik ud på handelskrig mod [[England]] i [[Atlanten]], og med indsatsen af ''Bismarck'' var det meningen, at tyskerne i modsætning til tidligere, nu også skulle tage kampen op og ødelægge de [[konvoj]]er, hvis eskorter bestod af de ældre slagskibe, som englænderne med held hidtil havde holdt de mindre og svagere bevæbnede tyske atlant-raidere på afstand med. Skibet havde en besætning på 2.250 mand, en længde på 250,5 meter og en tophastighed på 30 [[Knob (fart)|knob]]. Bevæbningen bestod primært af otte 380 mm kanoner med rækkevidde på 35,6 km, samt tolv 150 mm kanoner og 50 mindre kanoner, der for størstedelens vedkommende var luftværnskanoner.
 
Desuden var skibet forsynet med et på daværende tidspunkt moderne [[radar]]anlæg, der var monteret iover forbindelsebroen medtil ildledersystemet for hovedarmeringen og over broenhovedskytset.
 
Fremdriften blev sikret af tre skruer på hver 4,70 m i diameter, der blev drevet af Blohm & Voss-turbiner med en samlet ydelse på godt 150.000 [[Hestekraft|hestekræfter]].