|
|far =
|mor =
|ægtefælle = [[Charlotte Augusta, prinsesse af Wales]] <br />Louise of Orléans
|børn =
}}
Da Faderen 1806 efter [[Slaget ved Jena]] blev fordrevet fra sit land, kom Leopold til [[Rusland]], hvor hans søster [[Juliane af Sachsen-Coburg-Saalfeldvar|Prinsesse Juliane af Sachsen-Coburg-Saalfeldvar]] var gift med [[Konstantin Pavlovitj|Storhertug Konstantin Pavlovitj]]. Leopol kom und i den russiske hær 1795 og i 1802 udnævnt til [[generalmajor]].
Han fulgte 1808 [[Alexander 1. af Rusland|Zar Alexander I]] til kongressen i [[Erfurt]], men måtte 1810 vende tilbage til Koburg pga. [[kejser Napoleon]]s trusler mod hans Broderbroder, der var blevet hertug. 1812 rejste han til [[Italien]], men da den tyske Frihedskrigfrihedskrig udbrød 1813, skyndte han sig til [[Polen]], trådte han igen i russisk tjeneste, hvor han deltog som rytterofficer i flere slag bl.a. ved Kulm og Le ipzigLeipzig, og fulgte med [[Alexander 1. af Rusland|Zar Alexander I]] lige til [[Paris]] og derfra til [[London]] og [[Wien]]. Under opholdet i England blev han forlovet med [[Georg IV]]’s eneste barn [[Charlotte Augusta, prinsesse af Wales]]Under under sit ophold i [[England]] vandt han tronfølgerens (Georg IV’s) datter Charlottes kærlighed og blev efter at have deltaget i det andet tog mod Paris 1815 kaldt til London og forlovet med hende. Han blev Hertug af Kendale, fik 50000 £ om året og rang foran de andre eng. hertuger, samt blev maj 1816 gift med hende, for at skulle indtage en stilling som den, hans brodersøn Albert fik 24 år senere. Men allerede November 1817 blev han enkemand, og hans glimrende udsigter faldt dermed bort. Dog blev han boende i England, især paapå sit Landstedlandsted Claremont. I Febrfebruar 1830 fik han Tilbudtilbud om at blive Konge i Grækenland, men afslog det, efter 3 Månedersmåneders betænkning, fordi Stormagterne ikke vilde indrømme Landetlandet den naturlige, geogr. og nationale afrunding, som efter hans mening alene vilde give håb om en lykkelig Udvikling.
nationale Afrunding, som efter hans Mening alene vilde give Haab om en lykkelig Udvikling.
==Regent i Belgien==
Derimod modtog han [[12. juli]] [[1831]] det valg,
Derimod modtog han [[12. juli]] [[1831]] det valg, som den belg. Nationalforsamling 4. Juni havde gjort paa ham som Konge, opgav sin eng.
Aarpenge og overtog 21. Juli Regeringen, men forlangte straks Nationalforsamlingens Samtykke til de af Stormagterne i London aftalte Vilkaar.
gjort paa ham som Konge, opgav sin eng.
Ved sit Ægteskab Aug. 1832 med Kong Ludvig Filip’s Datter Louise (1812—50) fik han Frankrigs Hjælp til Antwerpens Indtagelse; men han kunne uagtet al sin diplomatiske Dygtighed ikke hindre, at Stormagterne senere gik ind paa at ændre Fredsvilkaarene til Bedste for Nederlandene. Som Konge styrede han med stor Klogskab og gjorde Belgien til den konstitutionelle Mønsterstat paa Fastlandet: han rettede sig altid nøje efter det parlamentariske Systems Krav uden dog at opgive en stor personlig Indflydelse paa Statsstyrelsen, overholdt strengt Ligevægten mellem de to store politiske Partier og vogtede med sikker Takt paa
Aarpenge og overtog 21. Juli Regeringen, men
forlangte straks Nationalforsamlingens Samtykke
til de af Stormagterne i London aftalte Vilkaar.
Ved sit Ægteskab Aug. 1832 med Kong Ludvig
Filip’s Datter Louise (1812—50) fik han
Frankrigs Hjælp til Antwerpens Indtagelse; men han
kunde uagtet al sin diplomatiske Dygtighed
ikke hindre, at Stormagterne senere gik ind
paa at ændre Fredsvilkaarene til Bedste for
Nederlandene. Som Konge styrede han med
stor Klogskab og gjorde Belgien til den
konstitutionelle Mønsterstat paa Fastlandet: han
rettede sig altid nøje efter det parlamentariske
Systems Krav uden dog at opgive en stor
personlig Indflydelse paa Statsstyrelsen, overholdt
strengt Ligevægten mellem de to store
politiske Partier og vogtede med sikker Takt paa
Folkestemningens Omskiftelser. Han vandt
derfor ogsaa Folkets Hengivenhed saaledes, at han
| 