|
== Historie ==
Qeqertarsuatsiaat betyder «de ganske store øer» og navnet Fiskenæsset hentyder til de tidligere store lakseforekomster[[laks]]eforekomster ud for Qeqertarsuatsiaat. Efter Qeqertarsuatsiaat i 1754 blev koloniseret[[koloni]]seret byggede man husene af stenmaterialer. Omkring 1850 bygges et bødkerværksted[[bødker]]værksted med lager, samt et smedeværksted og et krudtlager[[krudt]]lager i [[Qaarsorsuaq]], som nu er nedlagt, desuden var der ved siden af udstedsbestyrerboligen[[udstedsbestyrer]]boligen en butik der senere blev til bageri. Alle de nævnte er nedrevet, kun det gamle bageri og den gamle skole er bevaret i nutiden.
Den gamle kirke, der befandt sig øst for den nuværende butik, er ligeledes nedrevet. Den nye kirke blev opført i 1931, da man flyttede et afsnit af Hernhutternes[[Hernhutter]]nes missionsbygning[[mission]]sbygning i [[Akunnaat]] til Qeqertarsuatsiaat, blev kirkegården øst for bygden i forbindelse med den nye kirke oprettet. Desværre gik resterne af Hernhutternes missionsstation tabt ved en brand i Akunnaat. Bopladsen fik bygdestatus[[bygde]]status i 1872.
Det allerede tidligt af [[inuit]]ter beboede område fik [[1605]] kontakt med europæerne, da den danske søfarer [[Godske Lindenov]] anlagde en [[handelsstation]] på stedet. Han bortførte endvidere nogle af de indfødte til Danmark. Han troede også, at have fundet [[sølv]], sommen seneredette viste sig senere at være en fejltagelse.
1754 blev bebyggelsen Fiskenæsset grundlagt af den norske-danske handelsforvalter [[Anders Olsen]]. Senere drev KGH ([[Den Kongelige Grønlandske Handel]] handel med skind og [[hvalspæk]] med de lokale fangere. Skibet "Charlotte" kom med byggematerialer til opførelsen af Handelsstedet (logen Fiskenæsset): Der blev opført en indkvartering for handelstedets ansatte med tilhørende butik, som var placeret omkring den nuværende handelsforvalterbolig, senere blev der opført et bødkerværksted, samt et lager. Ved bræddenbredden af Tasersuaq blev bryggeriet opført, hvor man således igangsatte handelenhandlen den gang.
I [[1815]] blev den sidste [[Gejrfugl]] i Grønland skudt i nærheden af bygden.
På grund af at der hele året var torsk i udmundingen af Qeqertarsuatsiaat fjorden, ansøgte [[Færøerne|færøske]] fiskere til den danske stat i 1920 om at starte fiskerifisketilladelse i grønlandske farvande, og 1925 fik færingernei fik defæringerne tilladelse til at indhandle [[salttorsk]] på Takisuup Qeqertarsua, som senere i 1960 blev flyttet til Qassinnguit. Hvert år kom der flere og flere færinger på fisketogter til Grønland. Fiskeindustrien i [[Nordafar]] i [[Færingehavn]] blev indhandlingsted for fiskere fra andre nationer, som var med til at fremme udviklingen af fiskeindustrien, hvor man gik fra indhandling fra [[kajak]], joller og små motorbåde til trawlere, samtidig blev indhandlingsmulighederne forbedret, hvor man i 1958 igangsatte bundgarnfiskerietbundgarnsfiskeriet, som sikrede indhandlingen af torsk i Qeqertarsuatsiaat.
Under [[2.verdenskrig]] havde [[USA et]] flere forsvarsanlæg på den grønlandske vestkyst, bl.a [[Bluie West Marrak Point]] ved Fiskenæsset [[Bluie|Bluie West Four]].
I forbindelse med befolkningskoncentrationen i 1950-erne og 60-erne blev de fleste af beboerne i udstederne Kangillermiut, Akunnaat, Uugarsiorfik, Kangerluarsussuaq (Grædefjorden) flyttet til Qeqertarsuatsiaat.
| 