Den spanske arvefølgekrig: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Botassistance: Fjerner genitiv-apostrof fra Salmonsens-artikler, replaced: 's → s (2) ved brug af AWB |
Amjaabc (diskussion | bidrag) →Krigen i Spanien: +link, billede og korrektion af hærstørrelser |
||
Linje 44:
Imidlertid var der i de siden krigens udbrud forløbne år foregået vigtige begivenheder i Spanien. Her var den unge konge Filip af Anjou straks blevet modtaget med begejstring. Men hans svage regeringsmåde kastede snart en mængde af rigets stormænd i armene på medbejleren, ærkehertug Karl. Denne havde allerede [[1703]] gjort forsøg på fra [[Lissabon]] at rykke frem mod [[Madrid]], støttet af engelske, hollandske og portugisiske tropper. Denne fremrykning mod den spanske hovedstad blev dog standset af marskal [[James FitzJames]] 1. Hertug af Berwick, der førte de fransk spanske tropper. Derimod erobrede englænderne og hollænderne ved overrumpling [[Gibraltar]].
[[Fil:Batalladealmansa.jpg|thumb|right|''Slaget ved Almansa''<br />Philippo Pallota, 1709]]
[[1705]] foretog ærkehertugen et nyt og mere alvorligt forsøg. Han landede på [[Valencia]]s kyst, fandt stærk tilslutning navnlig i Valencia, [[Aragonien]] og Katalonien, det gamle kongerige Aragoniens landskaber, og fremkaldte således en borgerkrig. [[Barcelona]] erobredes ved overrumpling, og navnlig det følgende år ([[1706]]) gjorde Karl store fremskridt: han trængte frem til Madrid og erobrede desuden en mængde fæstninger støttet af engelsk-portugisiske hære under [[Henri de Massue]] Jarl af Galway. Marskal Berwick tilbageerobrede dog senere Madrid, og [[1707]] vandt han i [[slaget ved Almansa]] med
Kong Filips herredømme var hermed for så vidt befæstet, som Karl nu trak sig tilbage til Katalonien. Men ro kom der ikke i landet. De franske generaler forfulgte ikke de vundne fordele; Karl fik lejlighed til nye angrebsforsøg og bandt derved store dele af Ludvig 14.s stridskræfter til den spanske krigsskueplads.
| |||