Forskel mellem versioner af "Øresundstolden"

57 bytes tilføjet ,  for 8 år siden
m
ordner lidt
(→‎Litteratur: Tilføjet ISBN.)
m (ordner lidt)
[[Fil:Kronborg Castle.jpg|thumb|Kronborg slot blev opført for at bevogte indgangen til Østersøen]]
[[Fil:Helsingor 1588.jpg|thumb|Helsingør i 1588]]
'''Øresundstolden''' indførtes i [[1427]] eller [[1429]] af kong [[Erik 7. af Pommern]]. Ethvert udenlandsk skib, der passerede en linje mellem [[Helsingør]] og [[Helsingborg]], skulle betale en afgift. I senere tid nærmere bestemt mellem Kronborgs flagbatteri og Helsingborgs nordligste del. Det var dengang ikke tilladt for udenlandske skibe at gå gennem [[Storebælt]] eller [[Lillebælt]]. For at styrke magten, han udøvede over [[Øresund]], lod han bygge [[Malmøhus]] fæstning, grundlagde købstaden Landscrone ([[Landskrona]]) og gjorde [[København]] til hovedstad. Ved Helsingør lod han opføre borgen [[Krogen (borg)|Ørekrog]] eller Krogen, forgængeren til [[Kronborg]], som sammen med slottet i [[Helsingborg]], Kernen ([[Kärnan]]), overvågede tolden.
Det var ikke tilladt for udenlandske skibe at gå gennem [[Storebælt]] eller [[Lillebælt]].
 
For at styrke magten, han udøvede over [[Øresund]], lod han bygge [[Malmøhus]] fæstning, grundlagde købstaden Landscrone ([[Landskrona]]) og gjorde [[København]] til hovedstad. Ved Helsingør lod han opføre borgen [[Krogen (borg)|Ørekrog]] eller Krogen, forgængeren til [[Kronborg]], som sammen med slottet i [[Helsingborg]], Kernen ([[Kärnan]]), overvågede tolden.
 
Det var ved Helsingør, de fremmede skibe måtte ligge og vente på at betale Øresundstold. Det fik en enorm økonomisk betydning for byen, og gjorde den kendt i hele [[Europa]]. Måske er det anledningen til, at [[William Shakespeare]] lod sit berømteste drama, ''[[Hamlet]],'' foregå i Helsingør (''Elsinore'').
 
I [[1567]], mens [[Peder Oxe]] var [[rigshofmester]], blev Øresundstolden ændret til en afgift af lasten, hvilket tredoblede indtægterne. For at undgå, at skibene bare sejlede udenom, blev der nu også opkrævet [[told]] ved [[Storebælt]] og [[Lillebælt]]. Afgiften var i hele sin tid en væsentlig del af kronens indtægt, men var ilde set i de øvrige nationer. Øresundet blev det, man i moderne sprogbrug kalder geopolitisk . For de store søfarende nationer gav tolden påskud til stadig indblanding i den nordiske magtpolitik. Den kontroversielle sundtold var altid med som en faktor i krigenes årsager og forløb og de standpunkter, som stormagterne tog. [[Sverige]] var fri for Øresundstold i perioden [[1658]]-[[1720]].
I [[1567]], mens [[Peder Oxe]] var [[rigshofmester]], blev det ændret til en afgift af lasten, hvilket tredoblede indtægterne.
For at undgå, at skibene bare sejlede udenom, blev der også opkrævet [[told]] ved [[Storebælt]] og [[Lillebælt]].
 
Afgiften var i hele sin tid en væsentlig del af kronens indtægt, men var ilde set i de øvrige nationer. Øresundet blev det, man i moderne sprogbrug kalder geopolitisk . For de store søfarende nationer gav tolden påskud til stadig indblanding i den nordiske magtpolitik. Den kontroversielle sundtold var altid med som en faktor i krigenes årsager og forløb og de standpunkter, som stormagterne tog.
 
== Ophævet på handelskonference ==
[[Sverige]] var fri for Øresundstold i perioden [[1658]]-[[1720]]. I [[1857]] blev Øresundstolden ophævet efter internationalt pres på en handelskonference og et tilbud om erstatning på 33,5 mio. rigsdaler (67 mill. kr.) fra bl.a. [[USA]]. De årlige indtægter ar på daværende tidspunkt omkring 2,8 mio. Rd., så betalingen svarede ca. til 12 års indtægter. Dette kan synes af lidt, men der skal tages højde for, at der var stor uvilje mod at betale tolden i resten af verden.<ref>[http://www.danskskaanskforening.dk/DST/2-05-oresundstolden.htm Øresundstolden<!-- Bot generated title -->]</ref> Af de nationer, der forpligtede sig til at betale erstatning, har [[Brasilien]] endnu ikke betalt (kilde: [[Kustode]] på Kronborg). De skulle have betalt en ½ mio. rigsdaler (ca. 2 mio. kr.).<ref>[http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=97966 www.tidsskrift.dk] Brasiliens manglende betaling (1905)</ref><ref>[http://www.universitypress.dk/DK/detail.php?token=10112&R=8778382203&N=nej Erstatning fra Brasilien]</ref> Ved et officielt statsbesøg i Danmark af Brasiliens præsident [[Luiz Inácio Lula da Silva]] i september 2007 eftergav statsminister [[Anders Fogh Rasmussen]] Brasiliens gæld. {{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}
 
[[Palle Lauring]] skriver i bogen "Danmark i Skåne" om Øresundstolden: ''"Øresund, dejlige Øresund, strømmen fuld af sild, skibe, penge og blod. I fem hundrede år persede vi penge ud af alverdens skippere her. I bytte gav vi [[Skåne]], [[Halland]], [[Blekinge|Bleking]], [[Gotland]] og [[Saaremaa|Øsel]]. Plus hvad vi gavmildt udleverede af norsk land. Hvor meget man så vil beregne de fem hundrede års toldindtægter til, var det en dårlig handel."''
4.489

redigeringer