Versionen fra 24. nov. 2011, 02:01 redigér WikitanvirBot (diskussion \| bidrag) 52.743 edits m r2.7.1) (Robot tilføjer fa:جزایر کوریل ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 28. dec. 2011, 01:17 redigér fjern redigering Sarrus (diskussion \| bidrag) Bureaukrater, Administratorer 62.586 edits m Sprogfix Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Sea of Okhotsk map.png\|thumb\|right\|Kurilernes placering i det vestlige [[Stillehavet\|Stillehav]]]] [[Fil:Demis-kurils-russian names.png\|thumb\|300px\|right\|Kort over Kurilerne med [[demarkationslinje]]r til ~~ulige~~forskellige tider]] '''Kurilerne''' (russisk: ''Кури́льские острова́'' (/kuˈrʲilskiɪe əstrʌˈva/; japansk: ''Chi-shima'', "de tusind øer"), ) er en række af øer, der strækker sig fra den [[japan]]ske [[ø]] [[Hokkaido]] til [[Kamtjatka]] og skiller det [[Okhotske Hav]] fra det nordlige [[Stillehavet\|Stillehav]]. De er en del af [[Rusland]]s [[Sakhalin oblast]] region og består af ca. 56 øer med 18900 indbyggere. På øerne findes mange vulkaner - ca. 39 aktive - og man er begyndt at udnytte den geotermiske [[vedvarende energi]]. Linje 16: == Historie == Kurilerne blev opdaget af hollænderen [[Martin de Vries]] i 1643, da han rejste ind i Ochotsk havet gennem de Vries’ sund mellem Iturup og Urup, som han kaldte ''Staaten Eiland'' og ''Kompagnies land''. ~~Senare~~Senere blev øgruppens udforskning et punkt i den såkaldte store nordiske ekspedition under [[Vitus Bering]]s ledelse (1733-1741), og [[Martin Spangberg]] udførte med held denne opgave under to rejser i 1738 og 1739. Nøjere kendskab til Kurilerne fik man ved svenskeren [[von Krusenstern]]s rejse (1803-06). Senere foretog især [[H. J. Snow]] udforskning af øgruppen. De nordlige øer blev ~~besatte~~besat af russerne, de sydlige af ~~japanernE~~japanerne, men 1875, da Japan blev tvunget til at afstå sin andel af øen [[Sakhalin]] til Rusland, fik det de nordlige Kuriler som en slags "erstatning". Efter, at som følge af [[den russisk-japanske krig]] den sydlige del af Sakhalin atter var blevet japansk, skal alle de kristne ainuer på Kurilerne være ~~overflyttede~~overflyttet dertil.<ref name=autogeneret1>Nordisk Familjebok, sp. 313</ref>▼ ▲Kurilerne blev opdaget af hollænderen [[Martin de Vries]] i 1643, da han rejste ind i Ochotsk havet gennem de Vries’ sund mellem Iturup og Urup, som han kaldte ''Staaten Eiland'' og ''Kompagnies land''. Senare blev øgruppens udforskning et punkt i den såkaldte store nordiske ekspedition under [[Vitus Bering]]s ledelse (1733-1741), og [[Martin Spangberg]] udførte med held denne opgave under to rejser i 1738 og 1739. Nøjere kendskab til Kurilerne fik man ved svenskeren [[von Krusenstern]]s rejse (1803-06). Senere foretog især [[H. J. Snow]] udforskning af øgruppen. De nordlige øer blev besatte af russerne, de sydlige af japanernE, men 1875, da Japan blev tvunget til at afstå sin andel af øen [[Sakhalin]] til Rusland, fik det de nordlige Kuriler som en slags "erstatning". Efter, at som følge af [[den russisk-japanske krig]] den sydlige del af Sakhalin atter var blevet japansk, skal alle de kristne ainuer på Kurilerne være overflyttede dertil.<ref name=autogeneret1>Nordisk Familjebok, sp. 313</ref> Befolkningen talte i 1898 4.413 personer, herunder de indfødte [[ainuer]]. Kun tre af øerne var beboede, nemlig såvel Kunashiri (1.475 indbyggere) som Yeturufu l. Iturup (1.343 indyggere) samt Shijasriketan (59 indbyggere). De resterende øer havde kun midlertidige besøgende i form af fiskere og jægere.<ref name=autogeneret1 />

Kurilerne: Forskelle mellem versioner