Efterløn: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pixi Uno (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Saddhiyama, fjerner ændringer fra 80.167.195.24 (diskussion | bidrag) |
Ramloser (diskussion | bidrag) m præcisering af ændringer pr. 1.1.12 |
||
Linje 3:
I dag er efterlønnen en blanding af en [[forsikring]]sordning og en universel velfærdsydelse; bl.a. kræves medlemskab af en [[arbejdsløshedskasse]] og indbetaling af efterlønsbidrag fra man er 30 år (dog overgangsordninger for alle født før 1. januar 1976), men efterlønsbidraget finiansierer ikke efterlønnen fuldt ud. Hvis man fortryder sin tilmelding til efterlønsordningen, kan man melde sig ud og få tilbagebetalt de indbetalte efterlønsbidrag.
Efterlønnen beregnes ud fra den hidtidige indtægt og kan for 60-61 årgige maksimalt udgøre 91% af højeste [[dagpenge]]sats. Får man udstedt [[efterlønsbevis]], og udskyder efterlønnen 2år, belønnes man ved at efterlønnen kan udgøre 100% af højeste dagpengesats. Desuden modregnes kun firmapensionsordninger og ikke private pensionsordninger, og der kan optjenes en ret til en skattefri præmie på ca. 12.000 kr. pr. kvartal<ref>[http://www.lederne.dk/lho/A-kassen/Efterloen/F%C3%B8r+du+modtager+efterl%C3%B8n/toaarsreglenogdenskattefripraemie/toaarsreglen/toaarsreglen.htm 2-årsreglen, Lederne.dk]</ref>.
Betingelserne for at få efterløn i dag er, at man er rask og til rådighed for arbejdsmarkedet den dag, man fylder 60. Man skal altså kunne arbejde fulde 37 timer for at få efterlønnen på 181.000 kroner årligt<ref>[http://www.berlingske.dk/politik/efterloen-handler-ikke-om-nedslidte Berlingske Tidende, 8. januar 2011]</ref>. Ved senere tilbagetrækning er sygdom ikke længere diskvalificende, hvis man har fået udstedt efterlønsbevis ved 60 år.
| |||