Mosser: Forskelle mellem versioner

'''Mosser (''Bryophyta'')''' er simple primitive [[stedsegrøn]]ne planter, som ikke har [[Rod (plantedel)|rødder]]. Derfor gror mosser som regel i fugtige omgivelser. Mosser formerer sig ved [[Spore (botanik)|sporer]]. Mosserne hanhar en række fællestræk der gør dem nemme at genkende - alligevel er de meget forskellige.

Mosser er generelt små bløde planter, typisk 1-10 cm, omend nogle arter er større. De gror oftest tæt sammen i klumper eller måtter i fugtige, skyggefulde omgivelser. De har ingen blomster i botanisk forstand men danner sporer, ofte i kapsler på tynde stængler og disse betgnesbetegnes populært som "blomster". De har primitive blade på simple stængler.

Hos mosser, [[levermosser]] og [[hornblade]] er [[gamtofytgametofyt]]ten den almindeligt kendte fase af planten, dvs. selve den grønne mospude. Her sidder [[sporehus]]ene i spinkle strukturer, ofte kaldet kapsler, som rejser sig på en tynd stilk over mospuden. Denne [[sporofyt]]iske vækst udgår fra selve [[gametofyt]]tengametofytten efter at de hanlige og hunlige [[gamet]]er er sammensmeltet, dvs. befrugtningen har fundet sted. Sporofytten er i begyndelsen grøn af [[klorofyl]], men bliver senere brun og dermed afhængig af gameten (mospuden) for nærings-forsyning.

Mosserne har stor betydning for økologien. Specielt i vore nordiske broderlande hvor de er vigtige pionerplanter på klipper og sten samt i [[barskovennåleskov]]en. I Danmark har mosserne ligeledes stor betydningenbetydning for [[mikroklima]]et og en lang række insekter samt dyreliv. En skov med meget mos er ofte langt mere artsrig end en skov, hvor mosserne ikke trives.

I den europæiske have behandlesregnes mossen ofte som skadeligeskadelig og bekæmpes på linje med f.eks. alger. Mos i [[græsplænengræsplæne]]n skyldes normalt ikke at mosset udkonkurrerer græsset, men at græsset harikke får nok sollys.