Rumohrsgård: Forskelle mellem versioner

 

Oprindelig hed gården Søbo og nævnes første gang omkring år [[1500]]. Gården tilhørte da Otte Breide (død [[1544]]). Hans sønnedatter Anna Breide bragte omkring [[1577]] gården som medgift til sin mand [[Ditlef Rumohr]], der stammede fra [[Angel]]. Han solgte år 1600 gården til hertug [[Hans den Yngre]], ved hvilken lejlighed gården fik sit nuværende navn. Ved hertugens død [[1622]] blev gården en brik i de arvestridigheder, der opstod mellem hertugens sønner. Den var først gået til sønnen [[Johann Adolf (Slesvig-Holsten-Nordborg)|Hans Adolf]], der allerede døde [[1624]]. På hans dødsleje havde han solgte Rumohrsgaard, [[Østerholm]] og [[Mjelsgaard]] til broderen [[Alexander af Slesvig-Holsten-Sønderborg|Alexander]]. Faderen havde imidlertid bestemt i sit testamente, at døde en af hans sønner uden arvinger, skulle dennes arvegods gå til sønnen [[Frederik af Slesvig-Holsten-Nordborg|Frederik]], der ikke havde fået en gård ved arvedelingen. [[Christian 4.]] måtte mægle i striden, der endte med at Alexander beholdte Rumohrsgaard, mens han måtte overdrage de andre gårde til Frederik. Det sønderborgske hertugdømme blev siden erklæret konkurs i 1667, hvor panthaveren Kai von Ahlefeldt overtog Rumohrsgaard. Han solgte den dog straks videre til hertug [[Ernst Günther af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg|Ernst Gunther]] af [[Augustenborg Slot|Augustenborg]]. Gården forblev herefter i augustenborgernes eje frem til fredsslutningen efter [[Treårskrigen]] i [[1850]], hvor den blev afstået til [[kronen|den danske krone]]. Gården blev kort før Slesvigs afståelse til Tyskland 1864 solgt til privateje, og den har siden skiftet ejer adskillige gange.

{{DEFAULTSORT:Rumohrsgård}}

 

[[Kategori:Herregårde i Sønderborg Amt]]