Nordfrisland: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Sprog: Vesterland-Før |
lidt til |
||
Linje 7:
De [[De Nordfrisiske Øer|nordfrisiske øer]] omfatter øerne fra [[Sild (ø)|Sild]] i nord til [[Nordstrand]] i syd samt flere [[hallig]]er. [[Odde]]n [[Albuen (Sild)|Albuen]] på Sild er [[Tyskland]]s nordligste punkt. Dertil kommer [[Helgoland]] som Tysklands eneste højsø-ø. Sydvest for Husum strækker sig halvøen [[Ejdersted]] ud i havet.
Sild, Før og Amrum er gestøer, mens Pelvorm og Nordstrand er typiske marskøer. Marsken er den dominerende landskabstyp i Nordfrisland. Det dybtliggende marskland er et kolossalt frugtbart land, men også permanent i fare for at blive oversvømmet. Af denne grund er store dele af marsken sikret med [[dige]]r. Disse inddæmmede områder kaldes for [[kog]]e. Befolkningen på de uinddæmmede halliger bor på opkastede [[Værft (ø)|varfter]], så husene ikke oversvømmes ved stormfloder.
Ud for marsklandet ligger [[Vadehavet]]. Det nordfrisiske vadehav med forland, sandbanker og [[pril]]er hører til jordens største vadeområder. Siden 2009 er det nordfrisiske vadehav med på UNESCO's liste over verdens naturarv.
Linje 15:
== Historie ==
[[Fil:Ducatus Sleswicum sive Iutia Australis -map of Johannes Blaeu.jpg|thumb|Nordfrisland i 1652]]
[[Friserne]] kom i to bølger sydfra til området. I 700- og 800-tallet må de have bosat sig på gest-øerne [[Sild (ø)|Sild]], [[Før]] og [[Amrum]]
Ud fra [[Arkæologi|arkæologiske]] fund på gestøerne kunne anslås, at også [[Nordboerne|nordboer]] var bosat på øerne. De tilsandede stenkredse i Skalnasdalen på Amrum udviste påfaldende overensstemmelser med dem på [[Lindholm Høje]]. Selvom de senere blev etnisk assimileret af friserne, efterlod de mange spor i såvel sted- og personnavne samt i ordforråd <ref>[http://www.hum.au.dk/jysk/publikationer/ordsag12.pdf Ord & Sag 12. Udgivet af Institut for Jysk Sprog- og Kulturforskning på Aarhus Universitet, 1992]</ref>.
| |||