H.M. Lunding: Forskelle mellem versioner

'''Hans Mathiesen Lunding''' ([[25. februar]] [[1899]] i [[Stepping]] – [[5. april]] [[1984]] i [[Århus]]) var en dansk [[military]]rytter, [[oberst]], [[ritmester]], [[modstandsmand]] og chef for [[Forsvarets Efterretningstjeneste]] (FE) i perioden [[1950]]-[[1963|63]]. Under [[besættelsen]] var Lunding aktiv i [[modstandsbevægelsen]] i Generalstabens Efterretningssektion indtil [[29. august]] [[1943]], hvor han blev arresteret for [[spionage]] og indsat i tysk [[koncentrationslejr]] resten af krigen.

H.M. Lunding blev født i [[Sønderjylland]], og før [[Genforeningen]] i 1920 og aftjente sin [[værnepligt]] i [[Tyskland]] [[1916]]-[[1918]] og kom derfor ufrivilligt med i [[1. verdenskrig]] på tysk side.

Han indtrådte i [[Hæren|den danske hær]] 1922, blev [[premierløjtnant]] [[1927]] ved [[Jydske Dragonregiment|3. dragonregiment]] i [[Århus]] og var på rideskolen [[1928]]-[[1929]],. derefterDerefter ved [[Jydske Dragonregiment|5. dragonregiment]] i [[Randers]] [[1929]]. Han blev [[kaptajnløjtnant]] [[1933]] og var elev ved [[Hærens Officersskole]]s generalstabsklasse 1933-[[1935]] og blev derefter [[adjutant]] hos generalinspektøren for rytteriet 1935; ved [[generalstaben]] [[1936]]-[[1943]]. somHan blev [[ritmester]] frai [[1937]].

Han vandt som [[kaptajnløjtnant]] bronze i den individuelle [[military]] konkurrence ved [[Sommer-OL 1936|de Olympiske lege 1936]] i [[Berlin]] på [[hest]]en ''[[Jason (hest)|Jason]]'', der var blevet udlånt af kong [[Christian 10.]] Konkurrencen var udelukkende for [[officer]]er.

I 1937 blev han tilkommanderet den danske generalstabs efterretningssektion og blev her næstkommanderende og udførte under [[besættelsen]] under dæknavnt ''"Bent"'' [[spionage]] for [[England|englænderne]] mod den tyske [[værnemagt]] under dæknavnt ''"Bent"''. Han fik i [[1938]] til opgave at opbygge et netværk af [[Spion|agenter]] og meddelere i [[nazityskland|Tyskland]]. Han udbyggede nettet, så det også omfattede dele af [[Polen]]. Oberst H.M. Lunding meldte før besættelsen, at der var store tyske troppekoncentrationer syd for grænsen, men detregeringen blevreagerede overhørt af regeringenikke.

Efter [[9. april]] [[1940]] tog han initiativ til flere skjulte og bevæbnede grupper i [[Jylland]], og frem til den [[29. august]] [[1943]] var han ansvarshavende for [[P-ordningen]] i Jylland. Lunding blev [[arrestant|arresteret]] af [[nazityskland|tyskerne]] 29. august 1943 sigtet for spionage og overført til [[Nazityskland|Tyskland]]. Han havde under et besøg i [[Stockholm]] givet oplysninger til det [[Polen|polske]] [[gesandtskab]], hvor en [[nazityskland|tysk]] [[spion]] havde opdaget ham. Han sad i to år i tysk fangenskab først i [[gestapo]][[fængsel|fængslet]] i [[Prinz Albrechtstrasse]] i [[Berlin]]. Han hørte til de prominente fanger. Uformelt havde han under et forhør hos [[Obersturmbannführer]] [[Heinrich Müller]] fået sin [[dødsdom]], da Müller ikke fandt, at Lunding var særlig meddelsom, idet han trods trusler om [[tortur]] ganske enkelt nægtede kendskab til alle anklagepunkter. Forhøret sluttede med denne salve: ''"De vil ikke komme for en [[domstol]]. Vi tager ingen chancer, vi har i [[Gestapo]] egne magtbeføjelser. De er selv efterretningsofficer, så De kender prisen for det, vi anklager Dem for. Måden og fuldbyrdelsen af Deres dom bestemmer [[Rigsfører]] i [[SS]], [[Heinrich Himmler]]."'' Men fuldbyrdelsen blev aldrig til noget. I sidste halvdel af [[1944]] blev Lunding overført til [[kz-lejr]]en [[KZ Flossenbürg|FlossenburgFlossenbürg]] i Øst[[bayern]], en snes kilometer fra [[grænse]]n til [[Tjekkoslovakiet]]. Her blev han anbragt i fængselsafdelingens celle 21. Hans celle lå ved siden af cellen, hvor [[Abwehr]]-chefen [[Wilhelm Canaris]] sad fanget'. De to kommunicerede ved [[Morsealfabet|morsebanketegn]]. Natten til [[9. april]] vågnede Lunding, da Canaris blev hentet til sin [[henrettelse]], og fik gennem dørsprækken et glimt af den nøgne mand.

Den [[16. april]] kom Lunding sammen med 39 prominente medfanger på en transport med [[lastbil]] til kz-lejren [[Dachau (koncentrationslejr)|Dachau]] nær [[München]], hvor de blev indkvarteret i lejrens [[bordel]], hvis virksomhed var indstillet. Fire dage senere fik dette fange-kontingentde besked om at møde den efterfølgendenæste dag klokken ni til [[film]]forevisning i et stort baderum, som var indrettet til lejr[[biograf]]. Umiddelbart fandt fangegruppen, at dette lød som en spændende afveksling i den grå og triste hverdag, indtil gamle Dachau-fanger fortalte, at biografforestillinger i omtalte baderum betød aflivning ved [[gas]]. Et kvarter før den berammede »biografforestilling« kom der kontraordre.

Den [[22. april]] kom gruppen igen på transport, nu mod [[Innsbruck]]. Turen fortsatte mod syd til [[Italien]], hvor års mareridt afsluttedes, da gruppen blev befriet den [[4. maj]] af [[USA|amerikanske]] tropper i [[Tyrol]]. .

Han overlevede således opholdet i Tyskland og kom den [[15. juli]] [[1945]] hjem til Danmark. Han blev efter [[befrielsen]] [[oberstløjtnant]], i [[1945]] og forbindelsesofficer i det dansk besatte [[Sydslesvig]], [[1946]] og var tjenstgørende under [[Udenrigsministeriet]].