Demir og Baykara mod Tyrkiet: Forskelle mellem versioner

Sagen blev derefter hjemvist til byretten, som igen mente, at Demir og Baykara havde ret til kollektive forhandlinger, fordi det indrømmes via Den Internationale Arbejdsorganisation ([[ILO|International Labour Organisation]])s konventioner ratificeret af Tyrkiet. Men igen omstødte Appeldomstolen afgørelsen.

 

 

Efter at de nationale muligheder dermed var udtømt indgav fagforening i 1996 klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om tilsidesættelse af foreningsfriheden i henhold til artikel 11 EMRK, og beskyttelse mod forskelsbehandling i henhold til artikel 14 EMRK. Efter nogen tid, blev sagen i 2006 hørt af syv dommere i anden sektion. Det blev fastslået, at artikel 11 var blevet overtrådt, og der var derfor ingen grund til at undersøge artikel 14. Application no 34503/97 21 November 2006. Den tyrkiske regering anmodede herefter om, at sagen blev henvist til Storkammeret.