Jesus: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Erstatter siden med '"Jeg kan godt lide gaver" Citat Jesus' |
Fjerner version 5651883 af 87.48.163.4 (diskussion) |
||
Linje 1:
{{Infoboks person
| navn = Jesus fra Nazaret
| billede =00058 christ pantocrator mosaic hagia sophia 656x800.jpg
| billedstørrelse = 300px
| billedtekst =Ingen ved hvordan den historiske Jesus så ud, <br />her afbilledet i [[mosaik]] i [[Hagia Sofia]].
| fnavn =Jesus fra Nazaret
| født = 7 f.Kr.-2 f.Kr.
| fsted = [[Bethlehem]]
| død = 30-33 e.Kr
| dsted =[[Golgata]], en høj udenfor [[Jerusalem]]
| dødsårsag = Henrettet ved [[korsfæstelse]] <br /> Hævdet at være [[opstandelse|opstået]] efter tre dage i graven.
| kendt_for = [[Kristendom]]mens grundlægger. Anses af de kristne som [[Guds søn]] og verdens frelser.
| arbejde= [[Tømrer]], [[Profet|Prædikant]], [[Rabbi]]
}}
{{harflertydig}}
'''Jesus fra Nazaret''' (født år [[7 f.Kr.|7]]-[[2 f.Kr.|2 før vor tidsregning]] - død ca. år [[30]]-[[33]]) også kaldet '''Jesus Kristus''' eller blot '''Kristus''' er den centrale figur i [[kristendom]]men og han anses af de fleste kristne for at være en [[inkarnation]] af [[Gud]]. Han er også en vigtig figur i flere andre religioner.
[[egennavn|Egennavnet]] "Jesus" er en [[translitteration]] af det græske ord Ίησους (Iēsous), der selv er en translitteration af det hebraiske יהושע (Yehoshua), og som betyder ''[[Jehova]] er frelse''.<ref>[http://oce.catholic.com/index.php?title=Jesus_Christ The Original Catholic Encyclopedia: Jesus Christ] "Jehoshua, meaning 'Jehovah is salvation'"</ref><ref>[http://www.macquariedictionary.com.au Macquarie Dictionary - Australias National Dictonary Online: Jesus] "Yehōshūa`, literally, Jehovah is salvation"</ref> Navnet "Jesus" forekommer over 900 gange i [[Bibelen]] og er dermed det tredje hyppigst anvendte egennavn, efter [[Jehova]] og [[Kong David|David]].<ref>Tryksag ved udstillingen "Bibelen og Navnet" i 2002, side 21, ISBN 87-89947-70-3</ref> Titlen "Kristus" kommer fra græsk Χριστός (Christós), der betyder ''den salvede''. Det hebræiske Masiah ([[Messias]]) betyder ligeledes den salvede.
Det meste viden om Jesus liv og tanker kommer fra de fire [[Den bibelske kanon|kanoniske]] [[evangelium|evangelier]] i [[Bibelen]]: [[Matthæusevangeliet]], [[Markusevangeliet]], [[Lukasevangeliet]], og [[Johannesevangeliet]]. De fleste eksperter i historie og bibelstudier er enige om at Jesus var en [[jøde]] fra [[Galilæa]], der i sin samtid blev anset for at være en skriftklog og [[Healing|healer]]. Han blev døbt af [[Johannes Døberen]] og blev [[Korsfæstelse|korsfæstet]] i [[Jerusalem]] på ordre fra den romerske [[guvernør]], [[Pontius Pilatus]] pga. beskyldninger om [[landsforræderi]] og [[Blasfemi|gudsbespottelse]]. Historikere lægger dog forskellig vægt på evangeliernes troværdighed, da disse alle er skrevet ca. en menneskealder efter de begivenheder, de skildrer.
Kristne anser Jesus for at være guddommelig. Jesus var den Messias, hvis komme var forudsagt i [[Det Gamle Testamente]], og at [[Jesu opstandelse|Jesus opstod fra de døde]] efter at være blevet korsfæstet.
I Islam bliver Jesus anset for at være en vigtig profet, men muslimerne tror ikke Jesus var guddommelig.
== Kronologi ==
Den vestlige [[tidsregning]] har siden middelalderen været baseret på Jesu formodede fødselsår, der af munken [[Dionysius Exiguus]] blev udregnet til at være 753 år efter [[Rom]]s grundlæggelse. Datoen for Jesu fødsel blev da defineret som d. 25. december i år 1 ''ante Christum natum'' ("før Kristi fødsel"), og det umiddelbart følgende år blev designeret som 1 ''Anno Domini'' ("i det Herrens år"). Der findes således ikke noget år [[0]], da årstallene egentlig er [[ordinaltal|ordenstal]] og ikke [[kardinaltal]].
Historisk er der problemer med nøjagtigt at stadfæste Jesu fødsel, eftersom der forekommer divergens i evangeliernes oplysninger. Ifølge [[Matthæus]] bliver Jesus født, medens [[Herodes den Store]] regerer, dvs. før år [[4 f.Kr.]], hvor, vi bl.a. fra Josefus ved, Herodes døde. Lukas lader derimod Jesu fødsel falde sammen med Quirinius' folketælling, der fandt sted i år [[6|6 e.Kr.]], ti år efter Herodes' død, og derved er der tale om en stor uoverenstemmelse mellem de to beretninger. Noget kunne dog tyde på, at Lukas må have hentydet til en tidligere folketælling, med tilføjelsen ''"den første folketælling"'', så at denne folketælling alligevel kunne stemme overens med Matthæus' datering. I så tilfælde har vi ikke andre skriftlige kilder til denne ''første'' folketælling.
== Etymologi og grammatik ==
''[[Messias|Kristus]]'' er en fordanskning af ''Christus'', som er den [[latin]]ske form af det [[græsk (sprog)|græske]] Χριστός ''Christós'', som betyder "den salvede". Det er igen en oversættelse af det [[hebræisk]]e ord מָשִׁיחַ ''māshiaḥ'', der ligeledes betyder "salvet", og er indlånt i dansk som ''[[Messias]]'' – en titel, Jesus blev givet af sine efterfølgere for at understrege hans specielle status som den, der var blevet profeteret om i den hebraiske Bibel, de kristnes "Gamle Testamente".
Betegnelsen "'''den salvede'''" henviser nemlig til løfterne om en konge af Davids slægt, altså en salvet (konger, der var blevet indsat af Gud var nemlig indsat ved salvelse med olie). F.eks [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?es9,5 Esajas 9,5] hvor der står: ''"Et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre (...) stort er herredømmet, freden uden ophør over Davids trone, og over hans rige."'' Dette var netop sådan, de kristne så Jesus, som den salvede Davidskonge, der snart ville oprette sit rige. Dette henvises der til utallige gange i evangelierne, så som [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?matt1,1 Matthæus 1,1]: "Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn".
Navnet '''Jesus''' kommer af det græske ord Ίησους (Iēsous) der igen kommer af det hebraiske navn Josva - יהוש (Yehoshua). Navnet betyder ”Jahve frelser”, og dette bliver i Matthæus-evangeliet tolket sådan: ”Du skal give ham navnet Jesus, for han skal frelse sit folk fra deres synder.” ([http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?matt1,21 Matt 1,21])
På dansk er det stadig almindeligt at bruge de latinsk-græske [[genitiv]]former af navnene ''Jesus'' og ''Kristus'' (indtil det [[20. århundrede]] skrevet med ''Ch-''): f.eks. ''Kristi fødsel'' eller ''Jesu navn''. I ældre dansk møder man tillige en række andre latinske kasus, fx [[vokativ]] (''Mægtigste Kriste!'') og [[akkusativ]] (''Jesum'', ''Christum''). Da ''Kristus'' ikke kan tage den bestemte artikel, brugte ældre danske [[bibeloversættelse]]r formen ''den Christus''. Nu om dage opfattes ''Kristus'' nærmest som et egennavn, som ikke behøver nogen artikel.
== Jesu liv og lære ifølge evangelierne ==
{{Jesu liv}}
=== Fødsel, barndom og familie ===
[[Fil:Giotto - Scrovegni - -17- - Nativity, Birth of Jesus.jpg|thumb|150px|left|Giotto di Bondone - 1266]]
{{Uddybende|Jesu fødsel|Jesu familie|}}
Det er hovedsageligt Matthæusevangeliet og Lukasevangeliet, der beretter om Jesu barndom og liv, og de to evangelister beretter om foreskellige hændelser i forbindelse med Jesu fødsel. De fortæller dog begge, at Jesus fra [[Nazaret]] blev født i [[Betlehem]]<ref>Matt 2,1; Luk 2,4-7</ref> syd for [[Jerusalem]] mellem år [[7 f.Kr.]] og [[4 f.Kr.]] af sin mor [[Jomfru Maria|Maria]], der havde undfanget ham ved [[Helligånden]]. <ref>Matt 1,18; Luk 1,35</ref> Marias mand var [[Josef]], der tog Jesus til sig som sin søn.
Lukas beretter, at der den nat, Jesus blev født, kom hyrder på besøg, da de af en [[engel]] havde hørt om hans fødsel.<ref>Luk 1,8-20</ref> og fået forkyndt, at dette barn ''var [[Kristus]], Herren'' (Luk 2,11). Matthæus fortæller derimod om hvordan et ukendt antal [[Hellig tre konger|vismænd]] kom fra Østerland i et af Jesu første leveår<ref>Ikke på fødselsnatten, som der ofte fremstilles i krybbespil</ref> for at tilbede ham og give ham gaver. De var kommet efter at have opdaget en ny [[stjerne]] eller [[Konjunktion (astronomi)|stjernekonjunktion]], der varslede, at en jødisk konge var født<ref>Matt 2,1-12</ref> I et ønske om at dræbe det nyfødte kongebarn foranstaltede [[Herodes den Store|Herodes]] [[Barnemordet i Betlehem|et barnemord i Betlehem]] på alle drengebørn op til to år; men Josef blev advaret af en engel og nåede at flygte til [[Egypten]] med sin familie.<ref>Matt 1,13-16</ref> Jesus levede de første år af sit liv i Egypten som flygtning. Efter kongens død bosatte hans forældre sig i Nazaret (deraf navnet), hvor han blev uddannet [[tømrer]]<ref>Matt 2,19-12;</ref>
Også Lukas beretter dog uden at nævne Egypten, at Jesu forældre tog tilbage til Nazereth med ham. <ref>Luk 2,39-40</ref>
Fortællinger om hans tidlige barndom er meget sparsomme i de [[kanon (religion)|kanoniske]] evangelier; men Lukas beretter, at Jesus rejste med sine forældre til [[valfart]]sfest i [[Jerusalem]], da han var tolv år gammel. Her overraskede han de [[jøde|jødiske]] [[skriftkloge]] med sin viden om [[Tanakh|skrifterne]]. <ref>Luk 2,41-52</ref>
Jesus var bror til [[Jakob den Retfærdige|Jakob]], Joses/Josef, Simon og Judas og havde mindst to søstre. <ref>Matt 13,55-56; Mark 6,3</ref> [[Lukas]] nævner, at [[Elisabeth]] var en slægtning til Maria <ref>Luk 1,36</ref>, og dermed må [[Johannes Døberen]] have været en slags granfætter til Jesus.
=== Jesu virke ===
{{Uddybende|Jesu fristelse}}
Jesus er mest kendt for sit virke som 30-årig, der begyndte i [[Galilæa]] og bredte sig til [[Judæa]]. Matthæus, Lukas og i særdeleshed Markus ordner deres evangelium geografisk med Jesu dåb, hans virke i Galilæa, hans rejse gennem Judæa til Jerusalem, hvor han bliver henrettet.
[[Dåb]] en modtog han af Johannes Døberen ved [[Jordan (flod)|Jordan-floden]], hvor Helligånden kom over ham i skikkelse af en [[due]]. <ref>Matt 3,13-17; Mark 1,9-11; Luk 13,6-9</ref> Derefter drog han ud i [[ørken]]en og blev fristet af [[Djævelen]]. <ref>Matt 4,1-11; Mark 1,12-13; Luk 4,1-13</ref>
Det første [[mirakel]], der berettes om, er underet i [[Kana]]<ref>Joh 2,1-12</ref>, hvor Jesus forvandlede vand til vin. Derefter gik han fra by til by og udlagde [[Det gamle testamente|skrifterne]] i [[synagoge]]rne og helbredte dem, der kom til ham. Jesu [[helbredelse]]r var højst forskellige og dækkede alt fra hebredelse af almindelig feber.<ref>F.eks. Helbrelsen af Peters svigermor: Matt 8,14-15; Mark 1,29-31; Luk 4,38-39</ref> til [[spedalskhed]]<ref>Mark 1,40-41</ref>, [[dæmon]]uddrivelse<ref>Mark 1,21-28; Luk 1,21-28</ref> og dødeopvækkelser<ref>Der berette om tre dødeopvækkelser i evangelierne: Synagogeforstanderens datter (Matt 9,18-26; Mark 5,21-43; Luk 8,40-56), Enkens søn fra Nain (Luk 7,11-17) og Lazarus (Joh 11,1-44)</ref> Helbredelserne var et [[tegn (religiøst)|tegn]] til skarerne, om at [[Guds rige]] var kommet til dem. <ref>Matt 12,28</ref> Udover helbredelserne så gjorde Jesus også andre [[overnaturlig]]e ting, som at gå på vandet.<ref>Matt 14,22-33; Mark 6,45-52; Joh 6,16-21</ref> og bespise 5.000 mand med fem brød og to fisk<ref>Matt 14,13-21; Mark 6,30-44; Luk 9,10-17; Joh 6,1-15</ref>
Selv om store skarer fulgte ham pga. [[mirakel|miraklerne]] og hans lære, brugte Jesus ofte meget tid væk fra folkeskarerne for at være sammen med sit følge, som han oplærte.<ref>Fx Mark 7,24; 8,27</ref> Disse tilhængere blev kaldt [[Elev|disciple]], og blandt dem udvalgte Jesus sig tolv [[apostel|apostle]], som på en særlig måde var omkring ham og blev oplært af ham.<ref>Matt 10,1-4; Mark 3,13-19; Luk 6,12-16</ref>
Jesus brugte også meget tid sammen med samfundets udstødte. Det beklagede mange sig over, og Jesu svar må ses som den helt grundlæggende måde, hvorpå han betragtede sig selv og sit virke:
:''De raske har ikke brug for læge, det har de syge.''
:''Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.'' (Mark 2,17)
Jesus var [[læge]]n, som var kommet for at hjælpe, helbrede, og elske dem, som havde brug for ham. Han var kommet til [[synder]]e, og derfor brugte han tiden sammen med mennesker som [[Zakæus]] <ref>Luk 19,1-10</ref>, [[Maria Magdalene]] <ref>Luk 8,2</ref> og andre af de såkaldt ''syndere og [[tolder]]e'' <ref>Luk 15,1</ref>.
=== Jesu undervisning ===
{{Uddybende|Bjergprædikenen}}
Jesu [[budskab]] bliver i evangelierne samlet i en enkelt sætning: ''"Tiden er inde, Guds rige er kommet nær, omvend jer og tro på evangeliet"'' (Mark 1,14). Der er nedfældet en lang række [[Parabel (lignelse)|lignelser]] og taler, som Jesus ifølge evangelisterne har holdt.
Særligt kendt er [[Bjergprædikenen]]<ref>Matt 5,1- 7,27 Luk </ref>, hvor [[Salighedsprisningerne]]<ref>Matt 5,3-12; Luk 6,20-23</ref>, [[Fadervor]]<ref>Matt 6,9-13 </ref> og [[Den gyldne regel]]<ref>Matt 7,12</ref> er nedskrevet. Desuden har vi her Jesu nye tolkning af [[Tora|loven]]<ref>Matt 5,17-48</ref> og hans tale mod [[mammon]]<ref>Matt 6,24-34</ref> og [[dømmesyge]]. <ref>Matt 7,1-5</ref>
Derudover har vi lignelserne, der som oftest beskriver Guds rige ud fra dagligdags billeder som ordet om riget, der som et sædekorn bliver sået i menneskers hjerte, hvor noget vokser op og bærer frugt, mens andet bliver kvalt af dagliglivets gøremål, eller forfølgelser. <ref>Matt 13,1-23; Mark 4,1-20; Luk 8,4-15</ref> Andre billeder handler om [[sennepsfrø]]<ref>Matt 13,31-32 Mark 4,30-32 Luk 8,22-25</ref>, [[hyrde]]r<ref>Matt 18,12-14; Luk 15,4-7; Joh 10,1-31</ref>, [[bryllup]]per<ref>Matt 25,1-13</ref>, [[vinbonde|vinbønder]]<ref>Matt 21,53-46; Mark 12,1-12; Luk 20,9-19</ref> og mange andre hverdagsrelaterede emner. Lukas har desuden en række længere og meget berømte lignelser om [[den fortabte søn]]<ref>Luk 15,1-10</ref>, [[den barmhjertige samaritaner]]<ref>Luk 10,25-37</ref> og [[farisæeren og tolderen i templet]]<ref>Luk 18,9-14</ref>, som kun findes i hans evangelium.
Jesus var ofte i [[konfrontation]]er med andre jødiske grupper især [[farisæer]]ne og de [[skriftkloge]], men også [[saddukærne]] og [[herodianerne]]. Jesus anklagede dem for [[hykleri]], ubarmhjertig og forstokkenhed.<ref>Jesu veråb over disse grupper er særdeles betegnende (Matt 23,1-36; Luk 11,37-54)</ref> Anden undervisning er møntet på Jesu disciple. Her tales om kommende hårde vilkår, om udholdenhed, om at være alles tjenere, om tidernes ende osv.
Jesus benægtede ikke, at han var Kristus/Messias, den levende Guds søn, over for sine disciple.<ref>Matt 16,13-20; Mark 8,27-30; Luk 9,18-20</ref>, men var ellers påpasselig med at udtale sig om det til den brede folkeskare<ref>I Johannesevangeliet bekender Jesus dog fuldstændigt åbent sig selv som Guds søn (Joh 5,19)</ref> Det skyldtes, at han så deres forventninger om Messias som fejlagtige. Jesus var ikke en sejrende Messias, men en lidende Messias, og derfor begyndte han også at undervise sine disciple om sin [[Lidelseshistorien|lidelse]], [[Jesu død|død]] og [[Jesu opstandelse|opstandelse]], straks efter, at Peter havde bekendt sin tro på ham som Messias.<ref>Matt 16,21-23; Mark 8,31-33; Luk 9,21-22</ref>
I det hele taget var Jesu undervisning om sig selv præget af billedet af ham som den lidende Kristus. Han var kommet for at tjene og give sit liv som løsesum for mange. <ref>Matt 20,28; Mark 10,45</ref> Særligt Johannesevangeliet er fyldt med undervisning om Jesu person. Her kalder Jesus sig selv ''det levende brød'' <ref>Joh 6,51</ref>, ''den gode hyrde'' <ref>Joh 10,11</ref>, ''opstandelsen og livet'' <ref>Joh 11,25</ref>, ''verdens lys'' <ref>Joh 8,12</ref>, ''det sande [[vintræ]]'' <ref>Joh 15,1</ref>, og han siger, at han er ''Guds enbårne søn, som Gud sendte til verden, for at enhver som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv'' <ref>Joh 3,16</ref>.
Efter Jesu opstandelse bar hans undervisning præg af, at han måtte forklare sine disciple betydningen af sin opstandelse, og hvordan dette var en opfyldelse af Det Gamle Testamentes skrifter. <ref>Luk 24,25-27.44-47</ref> Derudover fik disciplene nu den opgave at være [[vidne]]r i hele verden om hans død og opstandelse samt hans lære. En opgave som kristne siden har videreført i form af [[Kristen mission|mission]] <ref>Matt 28, 16; Luk 24,47-49 og ApG 1,8</ref>.
=== Jesu sidste uge i Jerusalem ===
Efter tre års virke kom Jesus til [[Jerusalem]] i anledning af [[påske]]festen ridende på et [[æsel]], som en opfyldelse af en [[profeti]] fra profeten [[Zakarias' Bog]]. Han blev hyldet af befolkningen som den ventede Messias, men det gjorde blot de jødiske myndigheder endnu mere besluttet på at dræbe ham, før han blev for farlig. De næste fem dage fra søndag til torsdag bar præg af stigende spændinger og konfrontationer mellem [[ypperstepræst]]erne, de [[skriftklog]]e og Jesus. Dog turde de ikke anholde Jesus på grund af folkemængden, men da [[Judas Iskariot]] en af de tolv apostle besluttede sig for at forråde Jesus, så de deres chance for at gribe ham og gav Judas penge.
[[Fil:Jesus Crucifixion 001.jpg|left|200px|thumb|Kabir Bakie: Jesu korsfæstelse]]
Derefter prøvede Judas at finde et tidspunkt, hvor det ville være muligt at gribe Jesus. Det kom, da Jesu holdt påskemåltidet med sine disciple. Det var [[Skærtorsdag]] aften, hvor Jesus indstiftede [[nadver]]en. Ifølge Johannesevangeliet var det også denne aften, Jesus holdt sin lange tale om Helligånden, den længste tale i evangelierne. Da Jesus med sine apostle begav sig ud til [[Getsemane]] have, fulgte Judas ham med soldater og vagter, og de anholdt ham. Før anholdelsen fortæller evangelierne om Jesu kamp i Getsemane mod sin egen [[angst]] for den kommende lidelse. Jesus bad Gud tage dette "bæger" fra ham, men tilføjede: "''Dog ske ikke min vilje, men din''" (Luk 22,42). På den måde viser evangelierne, at det var Guds vilje, at Jesus skulle dø. Han skulle være det Guds lam, der bærer verdens synd (Joh 1,29).
Efter arrestationen blev Jesus ført til ypperstepræsterne, og det øverste Råd dømte ham til døden for [[gudsbespottelse]]. På grund af den [[romersk]]e besættelse havde jøderne ikke ret til at idømme dødsstraf og var nødt til at fremvise Jesus for [[Pilatus]]. Nu blev han anklaget for oprør, da han jo som Messias hævdede at være konge. Pilatus anså ham dog ikke for skyldig, men efter længere tids råb og pres fra Rådet og folkeskarerne overgav Pilatus ham til korsfæstelse. Jesus blev ført ud og blev [[korsfæstelse|korsfæstet]] på den høj, der kaldes [[Golgatha]], og som lå lige uden for bymuren. Jesu blev spottet af forbipasserende, men fra den sjette time til den niende (ca. fra kl. 12-15) blev der mørkt. Ifølge Matthæus kom der i forbindelse med Jesu død jordskælv, så grave sprang op, døde blev levende, og forhænget i [[tempel|templet]] revnede. Matthæus viser Jesu død, som en død der giver liv til mange.
Jesus blev lagt i en [[grav]] tilhørende [[Josef fra Arimatæa]], og en stor sten blev væltet for graven.
=== Jesu opstandelse og himmelfart ===
[[Fil:Benjamin Gerritsz. Cuyp 002.jpg|thumb|200px|Benjamin Gerritsz: Jesu opstandelse]]
{{Uddybende|Jesu_opstandelse#Jesu_opstandelse_if.C3.B8lge_evangelierne{{!}}Jesu opstandelse}}
Efter tre dage - på ugens første dag ([[søndag]]en opstod Jesus ifølge de fire evangelier. Nogle kvinder så som de første den tomme grav, men de og disciplene så det ikke som et tegn på opstandelse. Jesus viste sig for dem samme dag og viste, at han var opstået, og forklarede dem ud fra skrifterne, at det var forudsagt, at han skulle dø og opstå (Luk 24,44-46). I de næste 40 dage vandrede han sammen med dem på jorden, mens han udlagde skrifterne for sine efterfølgere. Derefter steg han til himmels efter at have [[velsignelse|velsignet]] dem. [[Kristi himmelfartsdag|Kristi himmelfart]] skete fra [[Oliebjerget]], der ligger lige uden for Jerusalem, hvorfra nogle engle lovede, at Jesus skal komme tilbage på samme måde. Derfor var forventningen om [[Jesu genkomst]] også helt central i apostlenes forkyndelse og er i dag en del af kristnes [[trosbekendelse]] om Jesus, der er nært knyttet sammen med forventningen om [[den nye jord]], hvor [[fred]] og [[harmoni]] skal regere.
== Jesu historicitet ==
{{Uddybende|Jesu historicitet|Den historiske Jesus}}
Vi ved meget lidt om [[den historiske Jesus]]. Der er inden for den teologiske forskning enighed om årene efter. Omkring år [[50 e.Kr]] opstod jødiske grupperinger, som byggede videre på Jesu lære. I Biblen findes der en række tekster af apostlen Paulus, som beskriver den kristne menighedsetablering, mission og tidlige teologiske problemstillinger. Ud fra Paulus er det accepteret, at der fandtes en karismatisk vandreprædikant ved navn Jesus Kristus, som var discipel af [[Johannes Døberen]], som med sin korsfæstelse og død førte til etableringen af de tidlige kristne samfund. Af andre kilder er de [[synoptiske evangelier]] og Johannes evangeliet, som er skrevet senere end Paulus breve.
Opfattelsen af deres pålidelighed som kilde til Jesus er vidt forskellige: fra høj historisk værdi til religiøse skrifter uden nogen som helst forankring i den historiske Jesus. Ud over evangelierne har vi række kilder, der nævner Jesus, men da det ikke kan vides med sikkerhed, hvor disse forfatter har deres viden fra, er heller ikke disse kilder pålidelige. <ref>Historikeren E. P. Sanders skrev i 1985 bogen "''Jesus and Judaism''" som ændrede forskningen af den historiske Jesus. Senere fulgte J. D. Crossan og G. Theissen. Herhjemme har [[Bent Kim Jepsen]] skrevet "''Jesus ville henrettes''" (2005) og "''Nyt forsvar for kristendom''" (2007).</ref>
Tidligere blev der gjort mange forsøg på at rekonstruere fortællingen om den historiske Jesus som enten [[moral]]lærer eller [[omvendelse]]sprædikant. Denne forskning er fortsat indtil i dag, dog i mindre grad, da der er stor [[konsensus]] om, at det er svært at konstruere en anden Jesus end de nytestamentlige skrifters.
== Historiske kilder ==
{{Uddybende|Kilder til Jesus}}
=== De antikke historikere ===
[[Fil:Josephus.jpg|thumb|200px|Fantasifuld fremstilling af Josefus]]
* '''[[Josefus]]''' (Josef ben Mattias) var en jødisk historiker født i år 37 e.Kr. og døde i 100 e.Kr. I hans ”''Antiquities Judaicae''” afsnit 18-20 fra år 93 eller 94 e.Kr. nævner han tre af de nytestamentlige personer: [[Johannes Døberen]], Jesus og [[Jakob (Jesu bror)]]. Johannes Døberen får en længere, interessant og lærerig beskrivelse, Jakob får en enkelt, men meget brugbar sætning, hvorimod beskrivelsen af Jesus har været præget af meget diskussioner angående ægthed.<ref>Steve Mason, ''Josephus and the New Testament'', side 151(Hendrickson Publishers 1992 ISBN 0-943575-99-0) </ref> Citatet lyder sådan:
{{citat|Nu var der ved denne tid, en vis man, Jesus, hvis det da er rigtigt at kalde ham en mand, for han var udøver af underfulde gerninger - en lærer af hvilken man modtager sandheden med nydelse. Han fik mange af jøderne og hedningerne på sin side. Han var Kristus, og da Pilatus, på forespørgsel af lederne iblandt os, havde dømt ham til korset, så svigtede de, der fulgte ham ikke, for han viste sig for dem i live på den tredje dag, sådan som de guddommelige profeter havde forudsagt om ham sammen med ti tusind andre ting angående ham, og den kristne gruppe opkaldt efter ham, er ikke udslukt i dag. <ref>''Antiquities Judaicae'' 18.63-64. Den oversættelse er efter den engelske oversættelse "Josephus, Complete works" oversat af Whiston, Kregel Publications, Grand Rapids, side 379.: "Now, there was about this time, Jesus, a wise man, if it be lawfull to call him a man, for he was a doer of wonderful works, - a teacher of such men as receive the truth with pleisure. He drew over to him many of the Jews, and many of the Gentiles. He was [the] Christ; and when Pilate, at the suggestion of the principal men amongst us, had condemned him to the cross, those that loved him did not forsake him, for he appeared to them alive again the third day, as the divine prophets had foretold these and then ten thousand other wonderful things concerning him; and the tribe of Christians, so named from him, are not extinct at this day."</ref>}}
:Af mange årsager virker teksten ikke autentisk med dens stærke bekendelse af Jesus som Kristus og opstandelsen. Derfor mener visse videnskabsmænd, at hele citatet er en forfalskning af de kristne afskrivere af værket. De fleste tøver dog med at gå så langt. Det skyldes, at skriverne normalt var meget konservative i deres afskrift, og det er svært at finde et eneste sted med tegn på større bevist ændring af Josefus’ omfattende værker.<ref>Mason 170</ref> Selv om noget af sproget ikke ligner Josefus’, så er der så meget, der gør, at de fleste mener, at Josefus må have skrevet noget af det om Jesus, som vi har i dag.<ref>Mason 170-171</ref> Citat er blevet debateret i de sidste 600 år, og der er skrevet hundredevis af bøger med forslag om en løsning af problemet. Det er derfor svært at sige andet, end at Josefus sandsynligvis mente, at Jesus eksisterede under Pontius Pilatus.
:Josefus beretter i samme skrift, hvordan ypperstepræsten Ananus ben Ananus i år 62 greb muligheden i fravær af en statholder til at henrette en række mennesker. Deriblandt var også ”''broderen til Jesus, den såkaldte Kristus, der kaldes Jakob''” (Antiquities 20,9).
:Dette citat anses for særdeles autentisk<ref>Mason 175</ref>, og når trykket ligger på, at han er bror til Jesus og ikke, at han hedder Jakob, så kan det tyde på, at Josefus har nævnt Jesus før. Dette taler igen for, at noget at citatet om Jesus i Antiquities 18.63-64 er autentisk. Josefus udtrykker desuden beklagelse over Jakob og de andres død, som han ikke finder retfærdig. Det kunne tyde på en positiv holdning til Jesus, og at det positive jesuscitat kun har været udsat for en mindre redigering og ikke en fuldstændig fordrejning.
* '''[[Tacitus]]''' nævner de kristne (chrestianere) ca. 110 i forbindelse med beretningen om Roms brand og siger, at dette navn stammer fra en ”Chrestus som prokuratoren [[Pontius Pilatus]] under herskeren [[Tiberius]] havde ladet henrette”. Derefter kritiserer Tacitus religionen som ”den fordærvelige overtro” (Annalen XV, 44).
* '''[[Sueton]]''' fortæller efter år 130 i sin beretning om [[Claudius]] (død 54), at denne kejser ”jagede jøderne fra Rom, som under anstiftelse af en Chrestus bestandig lavede uro”.
== Religiøse kilder ==
{{Ny Testamente}}
=== Paulus ===
[[Fil:PaulT.jpg|thumb|200px|left|Paulus skriver sine breve, Valentin de Boulogne eller Nicolas Tournier, 17. århundrede]]
[[Paulus]]' breve er for de flestes vedkommende skrevet omkring år 50-60 og er dermed det første skriftlige vidnesbyrd, vi har om Jesus. Paulus forholder sig imidlertid bemærkelsesværdig tavs angående Jesu liv. Det betyder dog ikke, at han taler om en helt anden Jesus, men derimod viser det, at hans breve ikke er fortællinger om Jesus' liv, men derimod, om hvem Jesus var teologisk set, og hvad han betyder. Der gives dog en række oplysninger om Jesus: Han var af [[Kong David|Davids]] slægt (Rom 1,3), han indstiftede nadveren, han blev forrådt (1 Kor 11,23ff), og han døde, blev begravet og opstod på tredjedagen og blev set af apostlene og på et tidspunkt af 500 brødre (dvs. kristne) på en gang (1 Kor 15,3-6).
=== Andre ny testamentlige skrifter ===
Hebræerbrevet bevidner at Jesus er født af Judas stamme (Hebr 7,14), og døde udenfor byen (Hebr 13,12), at han led og blev fristet (Hebr 2,18; 4,15; 5,8) og at han udholdt korset (Hebr 12,2). <br />
Apostlenes Gerninger har en række grundlæggende historiske data om Jesu liv.
=== Evangelierne ===
De kanoniske evangelier er så godt som de eneste steder, hvor vi hører om Jesu liv, udover hans død og opstandelse. Derfor er spørgsmålet om deres præcision og pålidelighed vigtig for at kunne slutte noget angående Jesu liv. Affattelsestidspunktet er dog ukendt, men regnes af de fleste videnskabelige forskere for at være skrevet efter år 70, og det vil sige noget efter de aktuelle begivenheder. Det springende punkt i tidsfæstelsen er et antal tekster<ref>Matt 24,15-22; Mark 13,14-19; Luk 21,20-34; Joh 2,18-21</ref> der menes at forudsige Jerusalems ødelæggelse år 70. Derfor sluttes det, at skrifterne må være forfattet efter denne begivenhed. Til det indvendes det af nogle, at spørgsmålet om, hvad der præcist forudsiges i disse tekster, er usikkert, og at hvis man vitterlig tror på Jesus som Guds søn ville han også uden problemer kunne forudsige Jerusalems ødelæggelse i år 70.
På samme måde er der også vidtgående uenighed om, hvor stor grad af pålidlighed, man bør tilskrive de enkelte evangelier.
''Markusevangeliet'' menes at være det ældste og derfor også det evangelium, hvor muligheden for pålideligt vidnesbyrd regnes for størst. Evangeliets eksisterende balance mellem det tidstypiske og det individuelle er af en sådan karakter, at det ikke ligger udenfor, hvad der er sandsynligt rent historisk.
Evangeliet begynder med Jesu dåb af Johannes Døberen og følger derefter Jesus i et nøje geografisk mønster fra Galilæa til Jerusalem, hvor det beskriver hans død og opstandelse. Markusevangeliet stopper, ved at kvinderne ved graven af en engel får at vide, at Jesus er genopstået. De flygter derefter væk uden at fortælle nogen om hændelsen [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?mark16 Mark 16,5-8]. Jesus portrætteres som den lidende Kristus.
{{Uddybende|Markusevangeliet}}
''Matthæusevangeliet'' menes at have benyttet såvel det meste af teksten som den geografiske grundstruktur fra Markusevangeliet. Dog har Matthæus tilføjet beretninger om Jesu fødsel, samt tilføjet adskillige taleafsnit til sit evangelium, så evangeliet dermed har den dobbelte længde af Markusevangeliet. Derudover gives forskellige beretninger om hvordan disciplene mødte Jesus efter hans opstandelse. Jesus bliver her (i højere grad end i Markusevangeliet) portrætteret som læreren og som ''ham'' Det Gamle Testamente havde profeteret om.
{{Uddybende|Matthæusevangeliet}}
''Lukasevangeliet'' menes også at have benyttet Markusevangeliet og dens grundstruktur, men dog på en anden måde end Matthæus, da blandt andet rejsen fra Galilæa til Jerusalem i høj grad udvides i de såkaldte ''rejseberetninger''. Lukasevangeliet har derudover nogle andre fortællinger om Jesu fødsel og om hans opstandelse end dem i Matthæusevangeliet. Billedet af Jesus i dette evangelium karakteriseres af, at Jesus er den, der kommer og forkynder godt budskab for de svage og fattige.
{{Uddybende|Lukasevangeliet}}
''Johannesevangeliet'' har et helt andet tekstmateriale i sit evangelium end i de øvrige (synoptiske) evangelier. Grundstrukturen er her dannet ud fra fire besøg, som Jesus aflagde i Jerusalem. Jesus "tegnes" som det ''guddommelige ord'', der kom til Jorden for at tage verdens synd.
{{Uddybende|Johannesevangeliet}}
=== Apokryfe skrifter ===
{{Uddybende|Nytestamentlige apokryfer}}
Der findes desuden en række senere evangelieskrifter, der ikke er optaget i Bibelen (fx [[Thomas-evangeliet]] eller [[Judasevangeliet]]). Disse repræsenterer ofte andre strømninger inden for den tidlige kristendom, end den, der med tiden skulle udvikle sig til, hvad vi i dag anser for traditionel kristendom. Disse er dog ikke nær så godt bevidnet, som de evangelier, vi har i Det Nye Testamente, og er også forfattet senere. Thomasevangeliet i år 200, og Judasevangeliet sandsynligvis fra samme tidspunkt eller senere, altså mindst 100 år senere end de evangelier, vi har i Det Nye Testamente. Disse skrifter siger derfor meget mere om de [[gnosticisme|gnostiske]] strømninger, som de udsprang af, end om historien om Jesus fra Nazaret, og de leverer et noget andet, og blandt de ortodokse, knap så "autentisk" indtryk af Jesus og kristendommen generelt. De apokryfe skrifter leverer bl.a. et metaforisk syn på genopstandelsen, som de mener skal opfattes symbolsk - og ikke konkret fysisk, som de synoptiske evangelier beretter.
Apokryferne, navnlig [[Jakobs præevangelium]] rummer flere beretninger om Jesu barndom. Her beskrives eksempelvis, hvordan Jesus gør en lerfugl levende, forbander en dreng, så han bliver et træ og forlænger et bræt som han netop havde savet forkert over.
{{Apokryfe evangelier}}
== Kristendommens syn på Jesus ==
{{Kristendom}}
[[Fil:Nicaea icon.jpg|thumb|200px|left|Ikon, der afbilleder de Hellige Fædre på det første koncil i Nikæa holdende den nikænske trosbekendelse]]
'''Jesus Kristus''' er hovedpersonen i [[kristendommen]] (at være kristen - ''Christianó'' kommer fra Christos), og selvom der i dag findes mange kristne kirkeretninger, kan der dog stadig siges meget fælles om kirkernes syn på Jesus, særligt så længe vi taler om de tre hovedgrene: [[Den ortodokse kirke]], [[den katolske kirke]] og [[protestantisme|de protestantiske kirker]]. Det skyldes, at indenfor disse [[kirkesamfund]] og i øvrigt mange af de andre, er det det bibelske matriale, der er autoriteten i forståelsen af Jesus. Derved er fremstillingen af Jesus i evangelierne (se ovenfor) grundlæggende for kristendommen. Det gælder elementer som jomfrufødslen, Jesu mirakler og undervisning, samt hans død, opstandelse, himmelfart og fremtidige genkomst. Dertil kommer benævnelserne som ''Kristus, Guds søn'' (Mark 1,1), ''verdens lys'' (Joh 8,12) og ''Ordet'' (Joh 1,1). Samtidigt med det, har de tre hovedgrene inden for kristendommen, alle kunne tilslutte sig de afgørelser angående Jesu væsen og natur, der blev besluttet på de syv [[koncil|økumeniske kirkekonciler]] <ref>Andre afgørelse ved koncilerne afviser nogle protestantiske kirker. F.eks. afgørelsen angående brug af billeder/Ikoner fra det syvende økumeniske koncil bliver traditionelt afvist af den reformerte kirke.</ref>.
Den [[nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse]], fra koncilierne i [[Nikæa]] [[325]] og [[Konstantinopel]] [[381]], er derfor fælles for de ortodokse, katolske og protestantiske kirker. Dette traditionelle syn vil blive behandlet her, medens oplysninger om [[kristologi]]en i andre kirkesamfund, spændende lige fra gamle monofysitiske og nestorianske kirker som den [[koptiske kirke]] og [[assyriske kirke]] til nye marginale kirkesamfund som [[Jehovas Vidner]] og [[Mormonerne]], og [[liberalteologi|liberale teologiske strømninger]] må ses på de pågældende kirkesamfunds artikler
=== Jesus - den Opstandne ===
{{Uddybende|Jesu_opstandelse#Jesu_opstandelses_historicitet{{!}}Historicitet og betydning af Jesu opstandelse}}
Ifølge Apostlenes Gerninger var udgangspunktet for apostlenes allertidligste forkyndelse - Jesu opstandelse. <ref> ApG 2,32; 3,15; 4,10; 5,30; 10,40; 13,33; 17,31; 26,23</ref> Det var det, der beviste, at Jesus var Herre, Guds søn. Han var den, der havde besejret døden, synden og Djævelen, og som nu er ophøjet og ''sidder ved Faderens højre hånd og skal komme igen i herlighed for at dømme levende og døde, og der skal ikke være ende på hans rige.'' <ref>[[Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse]] (Nicaenum). Formuleret i 325, stadfæstet i 381 hvor den også blev forlænget med tredje trosartikel. Citat her er fra anden trosartikel om Jesus Kristus</ref>. Derfor er de kristnes [[helligdag]] også [[søndag]]en, den første dag i ugen, den dag hvor Jesus opstod. På samme måde er fejringen af Jesu opstandelse [[påskedag]] den vigtigste [[højtid]] i kristendommen, og ikke julen som dog ofte er den folkelige vigtigste højtid.
=== Jesu guddommelighed ===
[[Fil:Christus Ravenna.jpg|thumb|200px|left|Kristus - Pantokrator (Almægtig). Ravenna, Italien. <br />Mosaik fra det 6. århundret. <br /> De tre samlede finger symboliserer treenigheden. De to udstrakte finger er et tegn på Jesu to naturer.]]
Allerede i det bibelske materiale bliver der brugt ord om Jesus, der peger på at Jesus er guddommelig. Det bliver sagt om Jesus, at ''ved ham og til ham er alting skabt. Han er til forud for alt og alt består ved ham'' (Kol 1,17). Jesus bliver tilbedt (Matt 2,11; 14,33; Luk 24,52), og givet guddommelig navne som Guds søn, Den første og den sidste (Åb 1,18; 22,13), Herren (Luk 2,11) og kaldes af [[apostelen Thomas]] for ''min Herre og Gud'' (Joh 20,28). Jesus bliver i Joh 1,1 kaldt for Ordet, der ''var hos Gud og Ordet var Gud''. Jesus blev derfor også hurtigt betragtet og tilbedt som Gud i [[oldkirken]].
==== Jesus - en person i treenigheden ====
Det var dog problematisk i forhold til den strengt monoteistiske arv fra jødedommen, men problemet blev efterhånden løst med begrebet [[treenighed]]en, der blev introduceret af [[Tertullian]] (ca. 155-230). Han formulerede her, at Gud var: "tres Personae, una Substantia,” tre personer (Faderen, Sønnen og Helligånden)– men kun et væsen/en substans. Denne forestilling blev anfægtet af [[Arius]], som ikke mente Jesus havde været til for evigt og derfor ikke var at betragte som Gud. Kritikken bredte sig hurtig ud i hele kristenheden, og på trods af kirkemødet i Nikæa 325, var det først i Konstantinopel 381, at der kom ro omkring spørgsmålet. Til dette koncil blev den nikænske trosbekendelse endegyldigt stadfæstet. Her står der at Jesus '' er født af Faderen før alle tider, Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud, født, ikke skabt'', og allevigtigst ''af samme væsen som Faderen''<ref>Nicaenum - Anden trosartikel</ref>.
==== Jesu to naturer ====
Spørgsmålet om hvordan Jesus kunne være både Gud og menneske blev det næste store stridsspørgsmål, og her blev konklusionen, at Jesus var både fuld Gud og fuldt menneske. Det var særlig det økumeniske kirkemøde i [[Kalkedon]] år [[451]], der formulerede dette, selvom også senere konciler måtte beskæftige sig med emnet. Andre retninger som [[adoptionisme]], [[doketisme]], [[monofysitisme]], [[nestorianisme]] og tilhængere af [[Apollinarisme|Apollinaris]] blev ekskommunikeret fra [[Kirken]]. Det blev til de første [[skisma]]er i kirken, hvor bl.a. den assyriske kirke (nestoriansk) og den koptiske og armenske kirke (monofysisitisk) blev selvstændige.
Dette er formuleret således i en af de kirkelige trosbekendelser:
:''Vor Herre Jesus Kristus, Guds Søn, er Gud og menneske, Gud, født af Faderens væsen før tiderne, og menneske, født af moderens væsen i tiden, fuldkommen Gud, fuldkomment menneske''. <ref> [[Den athanasianske trosbekendelse]], ukendt forfatter og affattelsestidspunkt. Trosbekendelsen er en af ''de tre oldkirkelige symboler" i den katolske, anglikanske og lutherske kirke, hvorimod den ikke bruges i den ortodokse og reformerte. </ref>
=== Jesus - Frelseren ===
Jesus er før noget andet [[Soteriologi|frelseren]]. Det ligger bl.a. i hans navn (Jesus: [[Jahve]] frelser) - ''for han skal frelse sit folk fra deres synder'' (Matt 1,21). Svaret, på hvorfor Jesus døde, er i kristendommen derfor ikke et spørgsmål om historiske begivenheders gang, men at Gud ville, at Jesus skulle dø for at frelse verden. Teologerne har dog gennem tiden diskuteret spørgsmålet om, hvordan en mands (Jesu) død kunne være frelsende for andre mennesker. [[Fil:Hans Holbein d. J. 003.jpg|center|thumb|600px|Hans Holbein den yngre: Den døde Kristus]]
Svarene, der er givet, er forskellige, sandsynligvis fordi frelsergerningen kan ses ud fra forskellige aspekter, som alle optræder i Det Nye Testamente. Under [[skolastikken]] blev dog også dette spørgsmål systematiseret. Det blev det i to hovedretninger/[[forsoningslærer]], der indbyrdes konkurrerede om at være den herskende. Der er som sådan bred enighed blandt kristne om, at menneskets syndighed kræver en eller anden form for forsoning mellem Gud og mennesket, og denne forsoning blev tilvejebragt af Gud gennem Kristus. Uenigheden opstår, når man begynder at forklare, hvordan dette foregår.
Det ene forsoningslære er [[Anselm af Canterbury]]s (død ca. 1100) [[objektive forsoningslære]], der siger, at forsoningen skete ved, at Jesus på korset stedfortrædende tog menneskehedens straf og godtgjorde for deres synd overfor Gud. [[Peter Abelard]]s subjektive forsoningslære hævder derimod, at det er menneskers efterfølgelse af Jesu forbilledlige kærlighedsoffer, der skaber forsoningen.
Imidlertid har Gustav Aulen argumenteret i 1930 <ref>Gustaf Aulén ''Den kristna försoningstanken.'' Stockholm: 1930.</ref> for at det i den tidlige kirke og hos Luther særligt var den [[klassiske forsoningslære]] der var fremherskende. Her ses forsoningen og frelsen mest igennem lyset af Jesu sejr over fordærvsmagterne - døden, synd og Djævelen.
Dog er alle disse elementer til stede i det bibelske matriale, og derfor er det bedst at se disse som forskellige aspekter, som en del af de kristnes soteriologi (lære om frelsen), hvor det ene ikke udelukker det andet. Den objektive og den klassiske forsoningslære ses f.eks. side om side i dette citat fra Kol 2,14-15.
:''Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus.''
Den subjektive forsoningslære ses i f.eks. [[Filipperbrevshymnen]] i Fil 2,5-11, hvor der står:
:''I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han som havde Guds skikkelse ... ydmygede sig og blev lydig indtil døden på et kors.'' (Fil 2,5-6a.8)
Dog er det tvivlsomt om denne efterligning af Jesu sind, noget sted i Bibelen bliver set som frelsende og forsonende overfor Gud (selvom den klart vil være forsonende i menneskelige relationer). Man kan i det hele taget spørge om ikke den subjektive forsoningslære tager "frelserrollen" væk fra Jesus og lægger den over på menneskerne.
Den subjektive forsoningslære er særlig fremherskende i de teologiske strømninger, der betvivler Jesu opstandelse og vender sig bort tanken om Guds krav om et blodigt stedfortrædende offer for menneskeheden. Den klassiske forsoningslære er den mest fremtrædende i den ortodokse kirke, der derfor ofte vægtlægger Jesu opstandelse den vigtigste betydning. Den objektive derimod er særligt tydelig i de katolske og protestantiske kirker, der følgelig særligt vægtlægger Jesu lidelse og død. Det er også på den baggrund at blodmystik og passion til tider ofte har haft stor betydning i visse kirkesamfund. Eksempelvis kommer det meget tydeligt frem i nogle [[Herrnhutiske Brødremenighed|herrnhutiske]] digte, men også på moderne plan i film som [[Mel Gibson]]s [[The Passion of the Christ]] fra [[2004]].
{{Kristologi}}
== Islams syn på Jesus ==
{{Islam2}}
Jesus er en central person i [[Koranen]] (Al-Qur'an), hvor hans navn ('''Isa''') er nævnt 25 gange. Jesus er en af [[Allah]]s væsentligste budbringere, og han må anses som en fundamental del af [[Islam]]s verdensbillede.
Islams opfattelse af Jesus (Isa) har en del tilfælles med de bibelske fortællinger, så som troen på jomfrufødslen, Jesu som den der helbreder og gør mirakler, Jesus som lærer og så videre. Jesu bliver også ophøjet til himmels, og mange muslimske teologer mener ligesom de kristne at Jesus skal komme igen ved tidernes ende. Jesus kaldes elleve gange for al-Masih (Messias eller Kristus) og i sura 3,45 kaldes han Kalimatullaah (Guds ord).
[[Fil:Virgin Mary and Jesus (old Persian miniature).jpg|thumb|left|Gammel Persisk Miniature: Maryam (Jomfru Maria) og Isa (Jesus). Billeder af profeter forbydes dog oftest i Islam]]
Alligevel er der meget store forskelle på islams og kristendommens syn på Jesus. Selv når det er de samme beretninger, der fortælles, så har Koranen ofte en helt anden vinkel på begivenhederne. Derudover benægter Koranen, at Jesus er Guds søn og ligeså kristendommens dogme om [[treenigheden]] og Jesu guddommelighed. For tilhængere af islam er Jesus en af de allerstørste profeter, men ikke mere end det. Langt de fleste muslimer tror heller ikke at Jesus døde på korset og opstod. Det skyldes sura 4,158 i Koranen, hvor der er skrevet:
:''"Og fordi de [jøderne] har sagt: Sandelig, vi har myrdet Messias, Jesus, Marias søn, Allahs sendebud! - De myrdede ham ikke, og de dræbte ham ikke ved korsfæstelsen, men han forekom dem (død). Og de, som var uenige derom, er visselig i tvivl derom. De har ingen (sikker) viden, men følger (kun) en formodning, og de dræbte ham visselig ikke."''
Der er dog tre steder i Koranen, som umiddelbart læses, som om Jesus faktisk døde (Sura 3,55-56; 19:34 og 5,118), men de fleste muslimske teologer vælger at tolke og oversætte disse steder ud fra sura 4, 158, selvom vendingen i sura 4 -''de dræbte ham ikke'' - kunne tolkes som at jøderne ikke overvandt ham, da han, underforstået, opstod.
Islams eneste kilde til synet på Jesus er åbenbaringerne fra [[Muhammed]]. Enkelte muslimske teologer har henvist til det apokryfiske skrift [[Barnabasevangeliet]], der dog sandsynligvis er skrevet i det 14-16. århundrede i Italien eller Spanien under stærk muslimsk påvirkning .
== Billeder af Jesus ==
[[Fil:Redentor.jpg||thumb|200px|right|Cristo Redentor - Rio de Janeiro, Brazilien]]
Den største statue af Kristus kan ses i [[Rio de Janeiro]]. Men der findes ingen samtidige billeder og figurer af ham, da jøderne havde [[billedforbud]].
== Litteraturhenvisning ==
* [[Børge Diderichsen|Diderichsen, Børge]], ''Den historiske Jesus'', GAD 1977
* [[Erik Nørgaard|Nørgaard, Erik]], ''Partisanen Jesus'', Bogan 1975
* [[Lee Strobel|Strobel, Lee]], ''Research om Jesus'', Credo 2004, ISBN 87-7242-271-8
* [[Villy Sørensen|Sørensen, Villy]], ''Jesus og Kristus'', Gyldendal 1992
* [[Oskar Skarsaune|Skarsaune, Oskar]], ''Den ukendte Jesus'' Lohse 2006 ISBN 87-564-5863-0
* [[Peter Walker|Walker, Peter]] ''Jesus og hans verden'' Lohse 2004 ISBN 87-564-5766-9
== Kilderhenvisninger ==
{{Reflist|3}}
== Eksterne henvisninger ==
{{commons|ישוע}}
* Dansk oversættelse
** [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm Bibelen - Det danske Bibelselskab]
** [http://www.udfordringen.dk/bibel/ Bibelen på Hverdagsdansk]
** [http://www.biblegateway.com/versions/?action=getVersionInfo&vid=11 Biblegateway] - "Dette er Biblen på dansk", Dansk oversættelse fra 1933 (DO33)
{{lovende}}
{{FD|1. århundrede f.Kr.|1. århundrede|Jesus}}
[[Kategori:Kristendom]]
[[Kategori:Bibelske personer]]
[[Kategori:Profeter]]
[[Kategori:Religionsstiftere]]
[[Kategori:Kristendom i antikken]]
[[Kategori:Jul]]
[[Kategori:Jesus| ]]
[[Kategori:Islams profeter]]
{{Link FA|af}}
{{Link FA|ar}}
{{Link FA|de}}
{{Link FA|es}}
{{Link FA|eu}}
{{Link FA|hr}}
{{Link FA|mk}}
{{Link FA|pt}}
[[ab:Иесуа Қьырста]]
[[ace:Isa]]
[[af:Jesus van Nasaret]]
[[als:Jesus Christus]]
[[am:ኢየሱስ]]
[[an:Chesús de Nazaret]]
[[ang:Iesus]]
[[ar:يسوع]]
[[arc:ܝܫܘܥ]]
[[arz:يسوع]]
[[ast:Xesús]]
[[az:İsa]]
[[ba:Ғайса]]
[[bat-smg:Jiezos Krėstos]]
[[bcl:Hesukristo]]
[[be:Ісус Хрыстос]]
[[be-x-old:Ісус Хрыстос]]
[[bg:Исус Христос]]
[[bi:Jisas Kraes]]
[[bm:Yesu Krista]]
[[bn:যিশু]]
[[bo:ཡེ་ཤུ།]]
[[br:Jezuz Nazaret]]
[[bs:Isus]]
[[bxr:Иисус Христос]]
[[ca:Jesús de Natzaret]]
[[cbk-zam:Jesus]]
[[cdo:Ià-sŭ]]
[[ceb:Jesus]]
[[ckb:یەسووع]]
[[co:Gesù Cristu]]
[[cs:Ježíš Kristus]]
[[cu:Їисъ Хрїстъ]]
[[cv:Иисус Христос]]
[[cy:Iesu]]
[[de:Jesus von Nazaret]]
[[dsb:Jezus Kristus]]
[[dv:އީސާގެފާނު]]
[[ee:Yesu]]
[[el:Ιησούς Χριστός]]
[[eml:Gesü]]
[[en:Jesus]]
[[eo:Jesuo Kristo]]
[[es:Jesús de Nazaret]]
[[et:Jeesus]]
[[eu:Jesus Nazaretekoa]]
[[ext:Jesucristu]]
[[fa:عیسی]]
[[fi:Jeesus]]
[[fiu-vro:Jeesus]]
[[fj:Jisu Karisito]]
[[fo:Jesus]]
[[fr:Jésus de Nazareth]]
[[fur:Jesus]]
[[fy:Jezus Kristus]]
[[ga:Íosa Críost]]
[[gan:耶穌]]
[[gd:Ìosa Chrìosd]]
[[gl:Xesús de Nazareth]]
[[got:𐌹𐌴𐍃𐌿𐍃 𐍇𐍂𐌹𐍃𐍄𐌿𐍃/Iesus Xristus]]
[[ha:Isa Almasihu]]
[[hak:Yâ-sû]]
[[he:ישו]]
[[hi:ईसा मसीह]]
[[hif:Jesus]]
[[hr:Isus]]
[[hsb:Jězus]]
[[ht:Jezi]]
[[hu:Jézus]]
[[hy:Հիսուս]]
[[ia:Jesus Christo]]
[[id:Yesus]]
[[ig:Jisọs Kraịst]]
[[ilo:Jesus]]
[[is:Jesús]]
[[it:Gesù]]
[[iu:ᐱᐅᓕᑦᓯᔨ]]
[[ja:イエス・キリスト]]
[[jbo:iesus]]
[[jv:Yesus Kristus]]
[[ka:იესო ქრისტე]]
[[kab:Ɛisa]]
[[kg:Yesu]]
[[kk:Иса Мәсіх]]
[[kl:Jiisusi-Kristus]]
[[kn:ಯೇಸು ಕ್ರಿಸ್ತ]]
[[ko:예수]]
[[koi:Иисус Христос]]
[[ksh:Jesus Christus]]
[[ku:Îsa]]
[[kv:Исус Кристос]]
[[kw:Yesu Krist]]
[[la:Iesus]]
[[lad:Yeshu]]
[[lb:Jesus vun Nazaret]]
[[lbe:Эса идавс]]
[[lg:Jesu Kristo]]
[[li:Zjezus Christus]]
[[lij:Gesû Cristo]]
[[lmo:Gesü de Nazaret]]
[[ln:Yésu]]
[[lo:ພະເຍຊູ]]
[[lt:Jėzus Kristus]]
[[lv:Jēzus Kristus]]
[[mg:Jesoa]]
[[mhr:Исус Христос]]
[[mi:Ihu Karaiti]]
[[mk:Исус Христос]]
[[ml:യേശു]]
[[mn:Есүс Христ]]
[[mr:येशू ख्रिस्त]]
[[ms:Yesus Kristus]]
[[mt:Ġesù]]
[[mwl:Jasus]]
[[my:ခရစ်တော်၊ ယေရှု]]
[[na:Jesu Kristo]]
[[nah:Yeshua Christós]]
[[nap:Gèsù]]
[[nds:Jesus Christus]]
[[nds-nl:Jezus Christus]]
[[nl:Jezus (traditioneel-christelijk)]]
[[nn:Jesus]]
[[no:Jesus Kristus]]
[[nrm:Jésus-Chrît]]
[[nso:Jesu]]
[[nv:Doodaatsaahii (Jíísas)]]
[[ny:Yesu Kristu]]
[[oc:Jèsus]]
[[os:Йесо Чырысти]]
[[pa:ਈਸਾ ਮਸੀਹ]]
[[pap:Hesus]]
[[pdc:Yeesus Grischdus]]
[[pih:Jesus]]
[[pl:Jezus Chrystus]]
[[pms:Gesù ëd Nàsaret]]
[[pnb:یسوع]]
[[ps:عیسی]]
[[pt:Jesus]]
[[qu:Jesus]]
[[rm:Jesus da Nazaret]]
[[rn:Yezu Kirisitu]]
[[ro:Isus din Nazaret]]
[[roa-rup:Isa Hristo]]
[[ru:Иисус Христос]]
[[rue:Ісус Хрістос]]
[[rw:Yezu Kirisitu]]
[[sah:Исус]]
[[sc:Gesùs]]
[[scn:Gesù Cristu]]
[[sco:Jesus Christ]]
[[sh:Isus]]
[[si:ජේසුස් තුමා]]
[[simple:Jesus]]
[[sk:Ježiš Kristus]]
[[sl:Jezus Kristus]]
[[sm:Iesu Keriso]]
[[so:Ciise]]
[[sq:Jezusi]]
[[sr:Исус]]
[[srn:Jesus Christus]]
[[ss:Bukhristu]]
[[sv:Jesus]]
[[sw:Yesu]]
[[szl:Jezus Kristus]]
[[ta:இயேசு கிறித்து]]
[[te:యేసు]]
[[tg:Исо]]
[[th:พระเยซู]]
[[tk:Isa Pygamber]]
[[tl:Hesus]]
[[to:Sīsū Kalaisi]]
[[tpi:Jisas]]
[[tr:İsa]]
[[tt:Ğaysa]]
[[tum:Yesu Khristu]]
[[tw:Yesu Kristo]]
[[ty:Iesu Mesia]]
[[ug:ئەيسا مەسىھ]]
[[uk:Ісус Христос]]
[[ur:عیسیٰ علیہ السلام]]
[[uz:Iso Masih]]
[[vec:Jesu]]
[[vi:Giê-su]]
[[vls:Jezus van Nazareth]]
[[wa:Djezus-Cri]]
[[war:Hesus]]
[[wo:Yéesu-kristaa]]
[[wuu:耶稣]]
[[xh:UYesu Kristu]]
[[xmf:იესო ქირსე]]
[[yi:יעזוס]]
[[yo:Jésù]]
[[za:Yesu]]
[[zh:耶稣]]
[[zh-min-nan:Iâ-so͘]]
[[zh-yue:耶穌]]
| |||