Demir og Baykara mod Tyrkiet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ultraman (diskussion | bidrag) m Mindre layouttilret |
No edit summary |
||
Linje 1:
'''Demir og Baykara mod Tyrkiet''' (en: ''Demir and Baykara v Turkey'') [[2008]] [[ECHR]] 1345 er en milepæl for [[den Europæiske Menneskerettighedsdomstol]] i en sag, der vedrører artikel 11 i [[Den Europæiske Menneskerettighedskonvention]] om retten til at engagere sig i overenskomstforhandlinger. Dommen blev afsagt d. 12. november [[2008]].
Dommen bekræftede den grundlæggende ret for arbejdstagere til at deltage i kollektive forhandlinger og kollektive skridt for at nå dette mål.
Linje 15:
===Menneskerettighedsdomstolens afgørelse===
Storkammeret af [[Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol]] fastslog enstemmigt, at der havde været en uforholdsmæssig og uberettiget indgreb i retten til foreningsfrihed.
Særligt præmis 145 er interessant, idet præmissen statuerer de grundliggende rettigheder for fagforeninger:
Linje 26:
===Betydning===
Demir og Baykara mod Tyrkiet er bredt blevet set som en milepæl i den internationale udvikling af foreningsfrihed. Dommens betydning ligger i bekræftelsen af, at der er en grundliggende ret til at forhandle såvel kollektivt som individuelt på vegne af fagforeningens medlemmer, beskyttet af artikel 11 i [[EMRK]]. Kun begrænsninger der er "foreskrevet ved lov" og er "nødvendige i et demokratisk samfund" kan berettige undtagelser.
Domstolen begik endvidere, ifølge de 2 canadiske forskere K D Ewing og John Hendy, et scoop ved at inddrage betydningen af [[ILO-konventioner]] i grundlaget for fortolkningen af artikel 11. Dermed vil disse konventioner have betydning i medlemslandene uanset om de enkelte lande faktisk har tiltrådt dem eller efterlever dem, hvorfor medlemsstaterne fra 2008 og fremefter forventes at tillægge [[International Labour Organization|ILO]]s landerapporter væsentligt større opmærksomhed end tidligere.
Begrebet ''"[[forhandlingsret]]"'' i dansk ret, er endvidere udsat for betydningsmæssigt at decimeres væsentligt, idet det område dommen levner for nationale forrangssystemer til repæsentative fagforeninger synes ganske snævert.
== Eksterne henvisninger ==
| |||