Bismarck (slagskib): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Bygning: Armering betyder både pansring og bevæbning - ændret til entydige begreber. |
|||
Linje 16:
Den [[18. maj]] [[1941]] sejlede ''Bismarck'' ud på sin jomfrufærd som en del af Operation ''Rheinübung'' sammen med den svære krydser ''[[Prinz Eugen]]''. Egentlig var det meningen, at de to mindre slagskibe ''[[Scharnhorst (slagskib)|Scharnhorst]]'' og ''[[Gneisenau]]'', som efter et vellykket togt i Atlanten i januar-marts lå i den franske atlanterhavshavn [[Brest]], skulle have været med, men det kunne ikke lade sig gøre pga. reparationer. Derfor tog de to skibe alene af sted under kommando af [[admiral]] [[Günther Lütjens]]. Formålet med operationen var primært at true den engelske [[skibsfart]] over Atlanten, hvor man nu takket være ''Bismarcks'' overlegne slagkraft var i stand til at tackle selv stærkt beskyttede konvojer.
Briterne hørte om ''Bismarcks'' afgang gennem flere forskellige kilder; dechifrerede [[enigma]]-kodemeddelelser, allierede [[spion]]er, inklusive den [[Norge|norske]] modstandsbevægelse, som observerede skibet sejle gennem [[Skagerrak]], og via en rapport fra en [[Sverige|svensk]] krydser. Efter at have forladt sin hjemmehavn, [[Gdynia]], sejlede ''Bismarck'' gennem dansk, svensk og norsk [[farvand]]. Dermed var det nemt at følge dets rute, og via den engelske marine-[[attaché]] i [[Stockholm]] blev skibets bevægelser mod nord rapporteret til [[London]]. I nogle timer mistede man kontakten, til det blev genfundet af et [[Spitfire]]-[[rekognosceringsfly]] i Dolviken ved [[Bergen]]. <ref>Kristian Ottosen: ''Theta theta'' (s. 39), Universitetsforlaget, Oslo 1983, ISBN 82-00-06823-4</ref> Senere opfangede de to britisk krydsere ''[[HMS Suffolk]]'' og ''[[HMS Norfolk]]'' det på
== Slaget i Danmarksstrædet ==
| |||