Forskel mellem versioner af "Rådhuspladsen"

12.617 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
m
Gendannelse til seneste version ved Patchfinder, fjerner ændringer fra Slikpik12345 (diskussion | bidrag)
(Erstatter siden med 'kvjnkfdjbvk.jfdbvkjdfbvk.jdfbgvkj.fdbkg.fsgkjrhjfkrhegkerhhfkjerhfgkjrhgkjerhgpikkjehrgkrhegurebfhwrgfudsjhbvdjhs,vbjdshvjh,dbvkhjdwhbvhjdsbvjhdsbjcxniæguv,m vcduæifh råd...')
m (Gendannelse til seneste version ved Patchfinder, fjerner ændringer fra Slikpik12345 (diskussion | bidrag))
{{harflertydig2|Rådhuspladsen}}
kvjnkfdjbvk.jfdbvkjdfbvk.jdfbgvkj.fdbkg.fsgkjrhjfkrhegkerhhfkjerhfgkjrhgkjerhgpikkjehrgkrhegurebfhwrgfudsjhbvdjhs,vbjdshvjh,dbvkhjdwhbvhjdsbvjhdsbjcxniæguv,m vcduæifh rådhusplasen
[[Fil:Copenhagen_Town_Hall_Square.jpg|thumb|250px|Rådhuspladsen med Rådhuset i midten.]]
[[Fil:Copnhagen_Arial_View_Night.jpg|thumb|250px|Rådhuspladsen set fra Rådhustårnet om natten.]]
'''Rådhuspladsen''' er navnet på den centralt beliggende plads mellem [[Vester Voldgade]] og [[H.C. Andersens Boulevard]] foran [[Københavns Rådhus]] i [[Indre By (København)|Indre By]], [[København]]. [[Vesterbrogade (København)|Vesterbrogade]] og [[Strøget]] støder desuden op til pladsen.
 
I dag er pladsen et af de mest befærdede steder i hovedstaden, ligesom H.C. Andersens Boulevard er af Københavns betydeligste færdselsårer. Tagene på husene omkring pladsen rummer Københavns – og Danmarks – største opbud af neonlysreklamer; på [[Industriens Hus]] er det meste af facaden dækket af reklamer for [[Dansk Industri]]s medlemsvirksomheder. Den første lysreklame på Rådhuspladsen blev monteret i [[1931]].
 
== Historie og brug ==
Pladsen, der er 29.300 m² stor, blev anlagt hvor Halmtorvet tidligere lå. Inden voldenes fald i [[1850'erne]] havde dette torv ligget lige inden for [[Vesterport (København)|Vesterport]]. [[Nulpunktsten]]en markerer portens omtrentlige placering. Hvor pladsen findes i dag, var oprindeligt en del af byens Vestervold med Schacks og Gyldenløves Bastioner, og på sidstnævntes plads blev Rådhuset placeret.
 
På voldterrænet blev der [[1872]]-[[1889]] i sammenhæng med [[Tivoli]] etableret en industri- og kunstudstillingspark, der lagde grund til to udstillinger og blev en stor succes. [[Den nordiske Industri- og Konstudstilling i Kjøbenhavn 1872|Den første udstilling]] åbnedes [[13. juni]] [[1872]] med megen festivitas. En [[kantate]], skrevet af [[Carl Ploug]] og med musik af [[Niels W. Gade]], markerede åbningen. Kong [[Christian 9.]] udtalte følgende ord: ''"Idet jeg nu ønsker, at denne Udstilling maa bære rig og velsignet Frugt for Industriens og Konstens Udvikling til de nordiske Rigers Held og Styrke, erklærer jeg denne anden nordiske Kunst- og IndustriudstiIling for aabnet"''.
[[Fil:Industriforeningens udstilling 1872.jpg|thumb|left|250px|Udsigt over 1872-udstillingen]]
Til brug for denne nordiske udstilling blev Industribygningen på hjørnet af Vesterbros Passage opført. Bygningen, som blev opført for [[Industriforeningen]] [[1870]]-[[1872]] efter arkitekt [[Vilhelm Klein]]s tegninger, bestod af fire fløje med hjørnepavilloner og var i to etager. Materialet var røde [[mursten]] og stilen inspireret af [[italiensk renæssance]]. I [[1879]] blev midterbygningen ombygget til en grandios hal, igen efter Kleins tegninger, og i [[1908]] blev en [[café]], Industricaféen, påbygget huset ud mod pladsen. Bygningen blev i [[1930'erne]] indtaget af biografen [[Palladium (København)|Palladium]], der blev indsat i en funktionalitisk stil ved arkitekt [[Ernst Kühn]]. Komplekset var nu hverken fugl eller fisk og blev nedrevet [[1976]]. Det blev afløset af det nuværende [[Industriens Hus]], tegnet af [[Erik Møller (arkitekt)|Erik Møller]] i en stil, der med sine [[mokkasten]] og [[kobber]]tag imiterede de københavnske farver. [[Arne Jacobsen]] havde tidligere leveret et forslag til en afløser, men hans projekt var meget mere kompromisløst og bestod af en række kubiske blokke.
[[Fil:Industribygningen.jpg|thumb|200px|Kig fra Halmtorvet - den kommende Rådhusplads - mod Industribygningen i 1888]]
[[Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888|Den næste udstilling]] åbnede i [[1888]] og blev endnu en succes for Danmark. Hovedattraktionen var en stor udstillingshal i træ, opført [[1887]]-89 med [[Martin Nyrop]] som arkitekt. Hans bygning strakte sig næsten fra Vesterbros Passage, fortsatte sydvest for byens gamle Halmtorv (hvor [[Lurblæserne]] nu er rejst) og nåede til Vester Voldgades daværende forlængelse. Udstillingsbygningen var en imponerende trækonstruktion, der kronedes af en enorm [[kuppel]] med flagstang øverst, og blev et gennembrud for [[Nationalromantik (arkitektur)|nationalromantikken]].
 
Nyrop blev også arkitekt for Rådhuset, der afløste hans udstillingshal. Først blev udstillingsområdet ryddet efter aftale med kommunen og lå øde allerede [[1. januar]] 1889. To måneder senere afleverede Nyrop sit første projekt til et nyt rådhus i konkurrence med bl.a. [[Vilhelm Dahlerup]] og [[Valdemar Koch]]. Nyrop måtte først dele førstepræmien med Koch. Men efter at Koch havde udtalt til støtte til Nyrop, og efter atter en konkurrence, sejrede Nyrop alene, hvorefter udgravningen påbegyndtes [[1892]]. Rådhuset stod færdigt [[1905]].
 
Pladsen med [[rådhus]]et bærer tydelig præg af inspiration fra [[italien]]ske byers pladser, især torvet og rådhuset i [[Siena]]. Oprindeligt havde Rådhusets arkitekt, [[Martin Nyrop]], anlagt en skålformet, forsænket plads indrammet af granitborner, Muslingeskallen, foran Rådhuset inspireret af netop Siena. Muslingeskallen forsvandt under [[Besættelsen]] sammen med den sporvejsventesal, kaldet "Feslottet", som [[Thorvald Jørgensen]] havde bygget [[1903]], og som i dag står i [[Espergærde]]. Muslingeskallen blev, modsat rådhuset, aldrig en succes, for Nyrop havde overset, at konceptet ikke kunne overføres fra Sienas intime rådhusplads til det store, forblæste areal i København. Folkeviddet omdøbte Muslingeskallen "æbleskivepanden" eller "gadekæret".
 
Den [[12. september]] [[1941]] skrev ''[[Politiken]]'' en artikel om "50 Aars Diskussion om Raadhuspladsen". I [[1942]] blev den første arkitektkonkurrence om pladsens indretning afholdt. Vinderen blev [[Frits Schlegel]], som foreslog at udvide Rådhuspladsen ned ad Vesterbrogade forbi Tivolis hovedindgang. De fleste af konkurrencens deltagere ønskede at fjerne Muslingeskallen. Det forsvandt også, omend af andre grunde, for under Besættelsen blev der i [[1944]] etableret [[beskyttelsesrum]] på pladsen, som først blev fjernet i [[1947]]. I [[1954]] blev Vestre Boulevard omdøbt til H.C. Andersens Boulevard og samtidig udvidet til motorgade, hvorved Rådhushaven forsvandt.
 
Næste arkitektkonkurrence fulgte i [[1977]] og blev vundet af [[Knud Holscher]] og [[Svend Axelsson]] fra arkitektfirmaet [[Krohn & Hartvig Rasmussen]], som i lighed med Schlegel foreslog at føre Rådhuspladsen ned til [[Hovedbanegården]], blandt andet via en bred fodgængertunnel under H.C. Andersens Boulevard og ved at lukke Vester Voldgade for biltrafik. Forslaget blev dog ikke til noget, men da rådhuspladsen endelig blev renoveret og omlagt i [[beton]] og [[granit]] i [[1995]]-[[1996|96]] op til [[Kulturby 96]] var det Svend Axelsson, der fik opgaven. Denne gang blev vejforløbet hen over pladsen fra [[Frederiksberggade]] til Vesterbrogade nedlagt, men projektet var i øvrigt kun en svag afglans af tankerne fra 1977-konkurrencen.
 
Den væsentligste forandring i kulturbyåret var opførelsen af Axelssons [[HT terminalen|HT-busterminal]], som lå midt på pladsen fra 1996 og indtil 2010. Den adskilte den åbne plads tættest på rådhuset fra busholdepladserne i den modsatte ende. Bygningen var ved sin åbning i 1996 meget omdiskuteret, idet mange mente, at den virkede malplaceret og for voldsom i forhold til det omkringliggende samlede areal, ligesom den blev beskyldt for at ødelægge pladsens æstetik. Mange betragtede bygningen som en [[øjebæ]].<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2006/02/08/133622.htm dr.dk 8. februar 2006:] "''Danmarks værste øjebæ''"</ref> Bygningen blev revet ned i vinteren 2010 for at give plads til [[Rådhuspladsen Station|en ny metrostation]].
 
Der er i tidens løb fremkommet mange andre forslag til organisering af pladsen, bl.a. af Vilhelm Klein (en runddel med monumenter à la [[Tiergarten]] i [[Berlin]]) og [[Alf Cock-Clausen]] (et [[H.C. Andersen]]-monument).
 
[[Piccadilly Circus]] i [[London]] og [[Times Square]] i [[New York]] har samme funktionalitet – at være byens midte og omdrejningspunkt. Rådhuspladsen lægger hyppigt fliser til store arrangementer, bl.a. udstillinger, koncerter og storskærmstransmissioner af fodboldkampe. Ved festlige lejligheder bruges den ligeledes som samlingssted, f.eks. ved [[Copenhagen Gay Pride]] og [[nytårsaften]]. Pladsen bruges også jævnligt til demonstrationer.
 
Rådhuspladsen er også kendt som den dyreste grund i [[Matador (brætspil)|Matador-spillet]].
 
== Monumenterne på pladsen ==
* [[Landsoldaten med den lille hornblæser]] (1899 af [[H.P. Pedersen-Dan]] og B. Fischer)
* [[Dragespringvandet]] (1904, 1908 og 1923 af [[Thorvald Bindesbøll]] og [[Joakim Skovgaard]])
* [[Lurblæserne]] (1911-14 af [[Siegfried Wagner (billedhugger)|Siegfried Wagner]] og [[Anton Rosen]])
* [[Nulpunktsten]] ved [[Vesterport (København)|Vesterport]] (af [[P.V. Jensen Klint]], opsat 1920-25)
* Statue af [[H.C. Andersen]] (1965 af [[Henry Luckow-Nielsen]])
* Rådhuspladsen 14: Mindetavle for [[Poul Valdemar Sørensen]], der blev dræbt på stedet.
* Rådhuspladsen 45-47: Mindetavle for redaktør [[Sigurd Thomsen]], der blev skuddræbt af [[Gestapo]] på stedet 25. marts 1944.
 
== Bygningerne omkring pladsen ==
[[Fil:Sporvogn-rådhuspladsen-1963.jpg|thumb|Ældre foto af Richshuset]]
[[Fil:Dansk Industri.jpg|thumb|Industriens Hus - den senest tilkomne bygning på pladsen]]
* [[Københavns Rådhus]] (1895-1905 af [[Martin Nyrop]], fredet 1981)
* ''Helmerhus'', også kaldet Utrecht-bygningen, Rådhuspladsen 2-4/Vester Voldgade 10-14/Studiestræde/H.C. Andersens Boulevard 15-17 (1892-93 af [[Knud Arne Petersen]] og [[Henrik Hagemann]])
* [[Nye Danske]]s hus, Rådhuspladsen 14/Jernbanegade (1960 af [[Ejner Graae]] og [[Henning Helger]])
* ''[[Richshuset]]'', Rådhuspladsen 16/Vesterbrogade 2 (1936 af [[Alf Cock-Clausen]])
* A/S Ferrum, nu [[Politikens Hus]], Rådhuspladsen 37/Vester Voldgade 35 (1904-05, udvidet 1906-07, af [[Philip Smidth]])
* [[Hotel Bristol]], senere ''[[Absalon (virksomhed)|Absalons Gaard]]'', Rådhuspladsen 45 (1901-02 af [[Vilhelm Fischer (arkitekt)|Vilhelm Fischer]], 1. præmie i konkurrence, præmieret af Københavns Kommune 1903)
* ''Metropol'', [[B.T.|B.T. Central]] i tiden 1913-77, Rådhuspladsen 55 (1896 af Philip Smidth, ombygget 1924 og 1929 af [[Bent Helweg-Møller]])
* [[Palace Hotel]], Rådhuspladsen 57/Mikkel Bryggers Gade 8 (1909-10 af [[Anton Rosen]], fredet 1985)
* [[Kreditkassen for Husejere i Kjøbenhavn]], Rådhuspladsen 57 (tegnet 1928 af [[Einar Ambt]], fuldført 1929 efter Ambts død af [[Gunnar Juul Brask]])
* ''St. Clementshus'', Rådhuspladsen 75 (1927 af [[Arthur Wittmaack]] & [[Vilhelm Hvalsøe]])
* ''[[Dagmarhus]]'', H.C. Andersens Boulevard 12/Jernbanegade 2 (1937-39 af [[Christian Kampmann (arkitekt)|Christian Kampmann]] og [[Hans Dahlerup Berthelsen]])
* ''[[Industriens Hus]]'', H.C. Andersens Boulevard 18/Vesterbrogade 1 (1977-79 af [[Erik Møller (arkitekt)|Erik Møller]], gennemgribende ombygget og forhøjet 2010-13 af [[Transform]])
=== Tidligere bygninger ===
* Industribygningen lå på hjørnet af Vesterbrogade og Vestre Boulevard fra 1872 indtil 1977 (tegnet af [[Vilhelm Klein]])
* Hjørnebygningen med [[Centralhotellet (København)|Centralhotellet og Café Paraplyen]] lå på hjørnet af Rådhuspladsen 16 og Vesterbrogade 2A fra 1874 indtil 1934 (også af Klein, erstattet af Richshuset)
* Huset Rådhuspladsen 14 eksisterede fra 1875 til 1960 (også af Klein, erstattet af Nye Danskes hus)
* [[Dagmarteatret]] lå på hjørnet af Jernbanegade og Vestre Boulevard fra 1883 indtil 1937 (tegnet af [[Ove Petersen]], erstattet af Dagmarhus)
* [[HT-terminalen]] lå i den modsatte ende af Rådhuspladsen. Den blev revet ned i 2010, i forbindelse med [[Cityringen|metrobyggeriet]] (tegnet af [[KHR arkitekter]] ved [[Svend Axelsson]])
 
== Noter ==
{{Reflist}}
 
== Kilder ==
* [http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/kko/r/kko_r-11.html Om Rådhuspladsen - København, kulturhistorisk opslagsbog]
* [http://ibyen.dk/gadeplan/ECE1282507/raadhuspladsen-fungerede-heller-ikke-for-100-aar-siden/ Om Rådhuspladsens historie hos Politiken]
* [http://bibliotek.kk.dk/raadhusbibliotekets-online-resurser/mindetavler-koebenhavn/indre-by Mindetavler i Indre By]
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Rådhuspladsen, Copenhagen|Rådhuspladsen}}
* [http://politiken.dk/services/webcam/ Dagbladet ''Politikens'' webkamera med udsigt over Rådhuspladsen i København]
 
{{coor title dms|55|40|34|N|12|34|7|E|type:landmark_region:DK}}
 
[[Kategori:Københavnske seværdigheder]]
[[Kategori:Torve og pladser i København]]
[[Kategori:Kvarterer i Vesterbro/Kongens Enghave]]
[[Kategori:Gader i Indre By (København)]]
 
[[de:Rådhuspladsen]]
[[en:City Hall Square, Copenhagen]]
[[es:Rådhuspladsen]]
[[fi:Rådhuspladsen]]
[[no:Rådhuspladsen (København)]]
[[sv:Rådhuspladsen]]
56.688

redigeringer