|
Hej med jer
[[Billede:Potsdam conference 1945-3.jpg|thumb|250px| Stalin, Truman og Churchill på Potsdam-konferencen]]
'''Potsdam-konferencen''' var en konference mellem [[USSR]], [[USA]] og [[UK]], der fandt sted umiddelbart efter afslutningen af [[2. verdenskrig]] på det europæiske kontinent. [[Frankrig]] var ikke til stede, men underskrev som besættelsesmagt slutdokumentet. Konferencen fandt sted fra 17. juli til 2. august 1945 på slottet [[Cecilienhof]] i [[Potsdam]] sydvest for [[Berlin]]. Deltagerne på konferencen var lederne af de tre lande, [[Josef Stalin]], [[Harry Truman]] og [[Winston Churchill]] samt deres [[udenrigsminister|udenrigsministre]]. Den 27. juli måtte Churchill træde tilbage som britisk [[premierminister]] som følge af et valgnederlag og blev afløst i Potsdam af [[Labour]]-lederen [[Clement Attlee]].
Under konferencen udfærdigede de tre lande de nærmere retningslinjer for den [[politik]], der skulle føres under [[okkupation]]en og [[Rekonstruktion (gendannelse)|rekonstruktionen]] af [[Tyskland]] i efterkrigstiden. I tillæg hertil blev der udfærdiget en erklæring, som omfattede en advarsel til [[Japan]] om komplet overgivelse eller total ødelæggelse.
Det færdige dokument indeholdt bestemmelser, som de fire besættelsesmagter skulle efterleve, og understregede, at de fire tilstræbte en samlet styring af Tyskland, og at de ville dele ansvaret.
== Forhistorie ==
De allierede under 2. verdenskrig var allerede ved [[Casablanca-konferencen]] i januar 1943 blevet enige om at kræve en betingelsesløs kapitulation af [[Tyskland]]. Med [[Teheran-konferencen]] i december 1943 havde de allierede dog gjort sig flere og grundigere tanker om, hvad de skulle gøre med de tyske områder, når [[Tyskland]] var besejret. Nogle faste retningslinjer for besættelsespolitikken i de tyske områder blev dog ikke fastlagt; til gengæld var denne konference ikke afvisende over for ideer om en opsplitning af Tyskland i forskellige selvstændige nationer.
Ved [[Jalta-konferencen]] i februar 1945, hvor Tysklands nederlag var tydeligt, opnåedes enighed om de præcise grænser for de allieredes besættelseszoner. Det blev besluttet at oprette en fælles centralkommission, der skulle standardisere styringen af de forskellige besættelseszoner. Med dette skridt var ideen opgivet om et Tyskland opsplittet i forskellige uafhængige nationer .
Med ophøret af [[Stortyskland]] ved landets betingelsesløse kapitulation den 8. maj 1945 trådte bestemmelserne fra de tidlige konferencer i kraft. De fire besluttede at holde et møde, der skulle præcisere fælles retningslinjer for besættelsespolitikken i besættelseszonerne.
== Retningslinjer for besættelsespolitikken i det besejrede Tyskland ==
Resultatet af konferencen var enighed om fælles retningslinjer for den politik, de sejrende magter skulle føre i deres respektive [[besættelseszoner]].
Konferencens resultat er de fem hovedpunkter, der undertiden også kaldes de fem D´er:
=== Denazificering (på tysk Entnazifizierung) ===
Denazificeringen var de allieredes løfte til hinanden om gennem forskellige processer, sanktioner og forholdsregler at fjerne alle [[Nazisme|nazistiske]] elementer fra presse, kultur, administration, domstolene og politiske områder. Det gjaldt også om gennem undervisningsprogrammer at opdrage og forklare tyskerne om de forbrydelser, deres land havde forøvet. Denazificeringen blev praktiseret meget forskelligt i de fire besættelseszoner.
=== Demilitarisering ===
Ved Potsdam-konferencen blev det besluttet at opløse den tyske hær og fjerne alle våben og våbeninstallationer, for at fjerne risikoen for alle former for tysk angreb. Demilitariseringen blev også tolket forskelligt i de forskellige zoner. Ved den begyndende [[den kolde krig]] fra slutningen af fyrrerne fik både [[Vesttyskland]] og [[Østtyskland]] et militær.
=== Demokratisering ===
For at Tyskland ikke skulle blive en totalitær stat igen, var der interesse i at skabe en demokratisk tradition, der i Tyskland havde lidt nederlag under [[Weimarrepublikken]]. USSR, USA og Storbritannien forpligtede sig i Potsdam til at opbygge stabile, demokratiske institutioner i deres zoner og til at fremelske demokratiske traditioner i presse, skoler og samfund. Uddannelsessystemet skulle indrettes, så elever lærte noget om demokratiet, og demokratiske partier skulle tillades og hjælpes over hele det besatte Tyskland.
=== Demontering ===
Især Sovjetunionen havde lidt under 2. verdenskrig, og konferencen besluttede at kompensere landet ved at lade det modtage enorme mængder materiel og udstyr fra især tysk industri. Et andet sigte med demontagen var at svække muligheden for en ny tysk stormagt.
Dette punkt er omdiskuteret, fordi det stred mod ønsket om at skabe stabile og demokratiske forhold i det besatte Tyskland.
=== Decentralisering ===
Konferencen så en stor del af grunden til Hitlers succes i den centralisering, han havde gennemtrumfet. Den håbede ved fremelskelsen af en regional, føderal struktur at kunne undgå endnu en tysk, centralistisk storstat.
== Tyske østområder ==
Allerede umiddelbart efter 2. verdenskrigs afslutning begyndte Sovjets indlemmelse af de tidligere tyske østprovinser, en indlemmelse de allierede på sovjetisk initiativ var blevet enige om ved andre konferencer. Ved Potsdam-konferencen blev de polske og sovjetiske anneksioner af tidligere tysk land accepteret af [[USA]] og [[Storbritannien]], og [[Oder-Neisse-linjen]] blev fastlagt som Tysklands fremtidige østlige grænse.
== Bestemmelserne om krav til Japan ==
Japan havde endnu ikke overgivet sig, og konferencen besluttede at udfærdige et fælles krav til Japan om at overgive sig betingelsesløst. Dette fælles krav kendes også under navnet [[Potsdam-deklarationen]].
== Implementering ==
Enigheden om Potsdam-konferencens hovedpunkter blev relativt hurtigt at overskygget af de modsætninger mellem [[Sovjetunionen]] og de tre vestlige allierede, som betegnes [[den kolde krig]]. En del af de aftalte bestemmelser blev aldrig ført ud i livet, bl.a. fordi fortolkningen af ordet demokrati var anderledes i Sovjetunionen end i de tre andre allierede.
{{Sovjetunionens historie|state=collapsed}}
{{Efterkrigstiden}}
[[Kategori:2. verdenskrig]]
[[an:Conferencia de Potsdam]]
[[ar:مؤتمر بوتسدام]]
[[bg:Потсдамска конференция]]
[[ca:Conferència de Potsdam]]
[[cs:Postupimská konference]]
[[de:Potsdamer Konferenz]]
[[el:Διάσκεψη του Πότσδαμ]]
[[en:Potsdam Conference]]
[[eo:Potsdama konferenco]]
[[es:Conferencia de Potsdam]]
[[eu:Potsdamgo Batzarra]]
[[fa:کنفرانس پوتسدام]]
[[fi:Potsdamin konferenssi]]
[[fr:Conférence de Potsdam]]
[[he:ועידת פוטסדאם]]
[[hr:Potsdamska konferencija]]
[[id:Konferensi Potsdam]]
[[it:Conferenza di Potsdam]]
[[ja:ポツダム会談]]
[[ka:პოტსდამის კონფერენცია]]
[[kk:Постдамдық конференция]]
[[lt:Potsdamo konferencija]]
[[lv:Potsdamas konference]]
[[nl:Conferentie van Potsdam]]
[[no:Potsdamkonferansen]]
[[pl:Konferencja poczdamska]]
[[pt:Conferência de Potsdam]]
[[ro:Conferința de la Potsdam]]
[[ru:Потсдамская конференция]]
[[simple:Potsdam Conference]]
[[sk:Postupimská konferencia]]
[[sl:Potsdamska konferenca]]
[[sr:Потсдамска конференција]]
[[sv:Potsdamkonferensen]]
[[tr:Potsdam Konferansı]]
[[uk:Потсдамська конференція]]
[[vi:Hội nghị Potsdam]]
[[zh:波茨坦会议]]
| 