Andamanerne: Forskelle mellem versioner

Andamanernes negritoer er efter al sandsynlighed efterkommere efter den første bølge af udvandrere fra Afrika for mindst 50.000 år siden <ref>Spencer Wells (2002): The journey of man. 224 pp. Penguin Books</ref>. På dette tidspunkt sejlede mennesker fra Afrika hen langs sydkysten af Asien og nåede frem til Ny Guinea og Australien. Disse mennesker har formentlig levet tæt ved kysterne og har ikke i første omgang trængt længere ind på kontinenterne. Der er bevaret samlinger af skeletter af andamanere indsamlet i [[1800-tallet]], og disse er nu blevet analyseret genetisk <ref name=autogenerated2>[http://www.dna.gfy.ku.dk/course/papers/B2.endicott.pdf GeoGenetics – Københavns Universitet<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Desuden har man analyseret prøver fra nogle af de få tilbageværende, nulevende andamanere <ref name=autogenerated1>http://www.krepublishers.com/02-Journals/IJHG/IJHG-03-0-000-000-2003-Web/IJHG-03-1-001-067-2003-Abst-PDF/IJHG-03-1-005-011-2003-Kashyap/IJHG-03-1-005-011-2003-Kashyap.pdf</ref>. Analyserne omfatter både kerne-DNA samt [[haplotype]]r, dvs. DNA, der nedarves uforandret enten fra moderen ([[mitochondrie-DNA]]) eller fra faderen (DNA i [[Y-kromosom]]et). Samstemmende viser alle disse analyser, at Andamanernes urbefolkning er en del af den stamlinje, der sejlede ud langs Sydasiens kyst. De viser også, at øernes beboere, efter at de slog sig ned på stedet, har været isoleret fra andre mennesker i titusinder af år. De har således udviklet visse [[allel]]er, som ikke findes andre steder, og de har mistet mange alleler som følge af, at de igennem lang tid har levet i små populationer. Den genetiske sammensætning af deres kerne-DNA viser ikke slægtskab med nogen anden folkegruppe i verden. Analysen af mitochondrier og Y-kromosomer viser, at de tilhører to forskellige grupper, som formentlig har koloniseret øerne uafhængigt af hinanden. Dette stemmer overens med, at urbefolkningen stadigvæk fordeler sig på adskilte stammer, som er hinandens fjender og ikke omgås, og at disse to stammer dels har forskelligt udseende, og dels tilhører forskellige sproggrupper. Fælles for sprogene er, at de har en ganske svag lighed med sproget hos nogle isolerede folk i det østlige Indonesien og på Papua Ny Guinea.<ref name=autogenerated2 />

Man skønner, at den samlede befolkning var på ca. 10.000 mennesker i [[1779]]. Briterne etablerede i [[1857]] en straffekoloni ved Port Blair, og på det tidspunkt skønnes det, at den oprindelige befolkning var faldet til det halve.<ref name=autogenerated1 /> Efter etablering af straffekolonien var der en kraftig stigning i antallet af indere og [[Karen (folkeslag)|karen]] (folkeslag fra Burma). Antallet af de oprindelig folk gik kraftigt tilbage i samme periode, blandt andet pga. de sygdomme, indvandrerne bragte med sig. I dag omfatter den oprindelige befolkning ca. 400 mennesker.<ref name=autogenerated1 />