Johan Jørgensen Jomtou: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
+ 4 kategorier ved hjælp af Hotcat |
udvider lidt |
||
Linje 4:
Jomtou, der var født i [[Maribo]] og var søn af Jørgen Pedersen Jomtou, blev vævermester ligesom faderen; men tidlig påvirket af [[Rousseau]] og lokket af sin store lærenemhed, forfængelighed og entusiasme søgte han anden virksomhed.
Han blev skuespiller, tog derpå [[dansk-juridisk eksamen]] i [[1818]] og blev sagfører i Maribo;
[[Christian 8.]] havde allerede som prins ladet sig blænde af den uegennyttige mands begejstring og hans mange, men lidet sammenhængende kundskaber; han sendte ham [[1840]] på udlandsrejse til [[Tyskland]], [[Østrig]] og [[Schweiz]] og lod ham udarbejde et ''Udkast til en Kriminallov'' (der udkom [[1848]]).
Efter kongens død ophørte den årlige understøttelse, som var givet Jomtou, og han levede nu alene af sine skrifter. Således blandt andet de historiske bøger hvor han bl.a. anvendte arkivmateriale,<ref>Caspar Frederik Wegener, ''Aarsberetninger fra det Kongelige geheimearchiv, indeholdende bidrag til dansk historie af utrykte kilder
'', 1860, Bind 2, s. X.</ref> det blev til titlerne ''Struensee'', 1852, ''Christian VII'', 1856, ''Caroline Mathildes Livshistorie'', 1858 og ''Frederik den Sjette'', 1860 På sine gamle dage måtte han ved flere måneders fængsel afsone nogle alt for frimodige udtalelser om [[Frederik 7.]]. Den noget forstyrrede mand med det karakteristiske udseende hørte til Københavns gadeoriginaler.
I tidsskriftet ''Diorama'', på hvis titelbillede [[Kristus]], Rousseau og Jomtou er fremstillede (1858), gav han sin selvbiografi.
== Henvisninger ==
{{reflist}}
== Litteratur ==
|