Israel: Forskelle mellem versioner

</ref> og Israel rangeres højest blandt landene i [[Mellemøsten]] hvad [[HDI]]-indeksenindekset,<ref>

[[Anden Aliyah|Den anden aliyah]] (1904–1914) begyndte efter [[Kishinev-progromenpogromen]]. Omtrent 40&nbsp;000 jøder bosatte sig i Palæstina.<ref name="aliyot" /> Både den første og den anden bølge af indvandrere var hovedsageligt [[Ortodoks jødedom|ortodokse jøder]],<ref>Stein 2003 s. 88. "As with the First Aliyah, most Second Aliyah migrants were non-Zionist orthodox Jews …"</ref> men den anden aliyah inkluderede også socialistiske pionerer, der etablerede [[Kibbutz]]bevægelsen.<ref>Romano 2003 s. 30</ref> Under [[1. verdenskrig]] udstedte [[Storbritannien]]s [[udenrigsminister]], [[Arthur Balfour]] [[Balfour-deklarationen]], hvori det fremgik, at man "view[ed] with favour the establishment in Palestine of a national home for the Jewish people."<ref>

Det var på længere sigt en [[Pyrrhussejr]], for PLO returnedereturnerede efter forvisningen med Arafat i spidsen til Gaza i 1994 efter den første [[intifada]] og [[Oslo-aftalen]], og i stedet for det relativt svage PLO, fik man i Libanon en ny, langt stærkere fjende, [[Hizbollah]] - der opstod i 1982 som svar på den israelske invasion. Israel trak sig tilbage fra store dele af Libanon i 1985, men opretholdt en grænselandbufferzone frem til 2000. [[Den første intifada]], et palæstinensisk oprør mod israelske regler,<ref>Encarta Microsoft http://encarta.msn.com/encyclopedia_761579974/Intifada.html Intifada 2007-09-16</ref> brød ud i 1987 med voldsbølger i de besatte områder. I de følgende seks år blev flere end tusinde mennesker dræbt i den efterfølgende vold, hvoraf meget var intern palæstinensisk vold.<ref>Stone & Zenner 1994 s. 246. "Toward the end of 1991, … were the result of internal Palestinian terror."</ref> Under [[Golfkrigen]] støttede PLO og mange palæstinensere [[Saddam Hussein]] og irakiske projektilangreb mod Israel.<ref>

[[Ehud Barak]], der blev valgt til statsminister i 1999, startede det nye årtusinde ved at trække styrker tilbage fra Sydlibanon og indledte forhandlinger med styreformanden i Det palæstinensiske selvstyrerområdeselvstyreområde, [[Yasser Arafat]] samt [[USA]]'s præsident [[Bill Clinton]] under [[Camp David-forhandlingerne i 2000]]. Under forhandlingerne tilbød Barak en plan for etablering af en palæstinensisk stat, men Yasser Arafat afslog den.<ref>Gelvin 2005 s. 240</ref> Efter at forhandlingerne brød sammen, begyndte palæstinenserne den [[anden intifada]].

Områdets stigende befolkning og ringe nedbørsmængder, der de seneste år også har været under gennemsnittet, belaster vandsressourcernevandressourcerne i området. Vandspejlet i landets største ferskvandsreservoir, [[Genesaret Sø]], er faldet med flere meter og truer med i sommeren 2008 at nå det kritiske punkt på 213 meter under havets overflade, hvor søen skades [[økologi]]sk ved tilsaltning og tilgroning. I de sidste 17 år har slusen, som regulerer vand til [[Jordan (flod)|Jordanfloden]] været lukket, hvilket har ført til, at også vandspejlet i [[Det Døde Hav]] er faldet og stadig falder kraftigt, da Jordanfloden er dets eneste tilløb.<ref>[http://www.israelnationalnews.com/News/News.aspx/126069 Kinneret Level: Lowest Since 1962 and Dropping - Inside Israel - Israel News - Israel National News<!-- Robotgenereret titel -->]</ref> På grund af de små vandressourcer har Israel udviklet forskellige vandbesparende teknologier, deriblandt [[drypvanding]].<ref>

</ref> Israels lovsystem kombinerer engelsk normalret, civilret og [[Halakha|jødisk ret]].<ref name="cia" /> Det er baseret på ''Stare decisis''' principper ([[Prejudikat|præsedenspræcedens]]) og er et akkusatorisk system, hvor parterne bringer beviser frem for retten. Retssager bliver afgjort af profesionelleprofessionelle dommere snarere end af juryer.<ref name="judiciary" /> Ægteskabsindgåelse og ægteskabsbrud er de religiøse domstoles juridiske område: jødisk, [[Sharia|muslimsk]], drusisk og kristent. En komité bestående af Knessets medlemmer, højesteretsdommere og medlemmer af den israelske [[advokatforening]] forestår udvælgelse af dommere.<ref>

| title=Israel's Diplomatic Missions Abroad: Status of Relations}}</ref> Kun tre medlemmer af Den [[Arabiske Liga]] har normale forbindelser med Israel; Egypten og Jordan skrev fredsaftaler under i henholdsvis [[Den egyptisk-israelske fredsaftale|1979]] og [[Den israelsk-jordanske fredsaftale|1994]], og [[Mauretanien]] valgte at åbne for fuldstændige diplomatiske forbindelser med Israel i 1999. To andre medlemmer af Den arabiske liga, [[Marokko]] og [[TunisienTunesien]], som havde nogle diplomatiske relationer med Israel, opgav disse i starten af det [[Intifada#al-Aqsa Intifada|anden intifada]] i 2000.<ref>{{cite web

</ref> så vel som i [[World Economic Forum]]'s globale konkurrencedygtighetsrapportkonkurrencedygtighedsrapport.<ref name="wef" /> Landet har det næststørste antal opstartsfirmaer i verden (efter USA) og det højeste antal [[NASDAQ]]-listede firmaer uden for [[Nordamerika]].<ref>

Til trods for begrænsede naturlige ressourcer har intensiv udvikling og [[landbrug]]s- og industrisektoren det sidste årti gjort Israel til stort set selvforsynetselvforsynende inden for madproduktion, bortset fra korn og oksekød. Andre større importvarer til Israel – som udgør 47,8 milliarder [[USD]] i 2006 – består af [[fossilt brændsel]], råmaterialer og militært udstyr.<ref name="cia" /> Ledende eksportvarer er frugt, grøntsager, medicinske preparaterpræparater, programvarersoftware, kemikalier, militær teknologi og diamanter; i 2006 nåede israelsk eksport 42,86 milliarder USD.<ref name="cia" /> Israel er en global leder inden for vandværn og [[geotermisk energi]].<ref>

</ref> Siden 1970'erne har Israel modtaget økonomisk støtte fra [[USA]], som også låner Israel penge for at betale udenlandsgældudlandsgæld,<ref name="cia" /> selvom den støtte er forventet at afslutte i 2008.<ref name="nyt" />

Israel har den højeste forventende uddannelsestid i Den Arabiske Verden og Sydvestasien, og står lige med [[Japan]] på pladsen for næsthøjeste forventet udddannelsestiduddannelsestid på det asiatiske kontinent (efter [[Sydkorea]]).<ref>

Byen [[Jerusalem]] indtager en speciel plads blandt både jøder, muslimer og kristne, bl.a. som hjemsted for mange steder af religiøs karakter, så som [[Grædemuren]], [[Tempelbjerget]], [[Al-Aqsa-moskéen]] og [[Gravkirken|Den hellige gravs kirke]]. Andre steder af religiøs betydning findes på Vestbredden, heriblandt Jesu fødested og Rakels hvilested i [[Betlehem]] samt patriarkernes hule i [[Hebron]]. Det administrative centrum for [[Bahai]] og [[Bábs gravmæle]] ligger i [[Bahá'ís verdenscenter]] i [[Haifa]], og troslederen er begravet i [[Akko]]. Bortset fra vedligeholdspersonelvedligeholdelsespersonel er der dog ikke noget Bahai-samfund i Israel, selv om landet er en destination for Bahai-[[pilgrim]]me.<ref>

</ref> Israels store [[israelske arabere|arabiske minoritet]] har efterlagtefterladt sig sine spor i den israelske kultur inden for sfærer som arkitektur,<ref>

Israelsk litteratur, der er del af den hebraiske renæssance som et talt sprog siden midten af det 19. århundrede, er hovedsagelig [[Lyrik|poesi]] og [[Prosa (skriveform)|prosa]] skrevet på hebraisk men en lille del af litteraturen udgives på andre sprog, så som arabisk og engelsk. Ifølge israelsk lov skal to kopier af alt materiale udgivet på tryk i Israel opbevares i det jødiske nationale universitetsbiblioteket ved [[Det hebraiske universitet i Jerusalem]]. I 2001 blev loven revideret til også at indbefatte audio- og videooptagelser, samt andre elektronisk publiseredepublicerede medier.<ref>

</ref> Nationens kirkelige folkemusik, kendt som "Israels lands sange", handler om pionerenespionerernes oplevelser ved at bygge det jødiske hjemland.<ref>

Maccabiah Games, en olympisk-lignende begivenhed for jødiske atleter, blev startet i 1930'erne, og er blevet afholdt hvert fjerde år siden. De mest populære tilskuersportsgrene i Israel i dag er [[fodbold]] og [[basketball]].<ref>Torstrick 2004 s. 141. "The two most popular spectator sports in Israel are soccer and basketball."</ref> [[Ligat ha'Al]] er landets øverste fodbolddivision, og Ligat Winner er den største basketballigabasketballliga.<ref>

* {{en sprog}} [[Encyclopædia Britannica]]s opføringopslag om [http://www.britannica.com/EBchecked/topic/296740/Israel Israel]

* {{en sprog}} Library of Congress Country Studies' opføringopslag om [http://lcweb2.loc.gov/frd/cs/iltoc.html Israel]