Forskel mellem versioner af "Olav Kyrre"

1 byte fjernet ,  for 8 år siden
m
Linkfix
m (r2.6.4) (Robot ændrer cs:Olaf III. Norský)
m (Linkfix)
Norges militære slagkraft var da også stærkt reduceret efter Stamford Bridge. Den [[normannisk]]e [[munk]] Orderic Vitalis skrev i begyndelsen af 1100-tallet, at han selv havde set bunkerne med rester efter faldne nordmænd på slagmarken, flere tiår efter slaget. Af ca 300 skibe vendte vistnok kun 30 tilbage til Norge. [[Vilhelm Erobreren]] følte sig alligevel ikke helt rolig, og Symeon af [[Durham]] skrev, også i begyndelsen af 1100-tallet, at Vilhelm havde sendt mænd til Norge. Deres ærinde omtales ikke, men sandsynligvis har Vilhelm villet forvisse sig om, at Olav overholdt sin [[ed]]. Olav sendte da også en mængde skibe til [[Danmark]] for at støtte et dansk forsøg på generobring af England i [[1085]], men det togt blev der ikke noget af. <ref>Bjørn Bandlien: "Norges rolle i kampen om England", ''Sagaspor'' (s. 203)</ref>
 
[[Harold Godvinson]]s søn og to brorsønner, der var Vilhelms modstandere, flygtede til Norge og blev godt modtaget af Olav Kyrre, selv om det var netop Harold Godvinson, der havde tilføjet hans far nederlaget ved Stamford Bridge. Den ene, Skule Tostigsson, blev Olavs vigtigste rådgiver. En anden flygtning var [[biskop]] Turgot af [[St. Andrews]]. I Norge bidrog han til opførelsen af den første stenkirke til ære for [[Olav Haraldsson|Hellig-Olav]]. Turgot er også kendt for sin [[biografi]] om Skt. Margaret, der senere blev [[Skotland]]s [[skytshelgen|nationalhelgen]]. <ref>Bjørn Bandlien: "Helgener i krig", ''Sagaspor'' (s. 217)</ref>
 
Olavs regeringstid blev en fredelig tid for kongeriget. Han indgik forlig både med danskekongen Svend Estridsen og med Vilhelm Erobreren som da var konge i England, og klarede at holde landet udenfor konflikter med andre lande og magthavere. Fordi hans regeringstid var så fredelig, er der ikke meget om ham i [[saga]]erne. Dette betyder ikke, at der ikke skete noget vigtigt i hans tid som konge. Dette var tværtimod en tid som var præget af at kongemagten, staten og retsorganisationen blev stærkere. En indikation på dette er at [[hird]]en i kongsgården blev fordoblet, og at der blev indført nye skikke efter [[Europa|europæisk]] model, blandt andet ville han have gulvene strøet både sommer og vinter. I denne tid blev forholdet til [[paven]] bedre, og dette førte til etableringen af faste bispesæder flere steder i Norge.