Åbn hovedmenuen

Ændringer

Ingen ændring i størrelsen ,  for 7 år siden
Fix. Mon ikke denne kunne blive en lovende artikel?
[[File:Compsognathus longipes cast2.jpg|left|upright|thumb|Joseph Oberndorfer skaffede dette fossil i Bavaria, Germany, ii 1859. Dette er en udstilling på [[Oxford University Museum of Natural History]].]]
''Compsognathus'' er kendt fra to næsten komplette skeletter, ét fra Tyskland, der er 89 cm langt og et andet fra Frankrig der er 125 cm langt.<ref name=GSP88>{{cite book |last=Paul |first=G.S. |title=Predatory Dinosaurs of the World |year=1988 |publisher=Simon & Schuster |location=New York |isbn=0-671-61946-2 |chapter=Early Avetheropods |pages=297–300}}</ref> Psykiateren og fossil samleren Joseph Oberndorfer fandt i 1859 det tyske eksemplar (BSP AS I 563), og opdagede i det samme år i det [[Solnhofen]] litografiske [[kalksten]]s grotter nær [[Jachsenhausen]] i Riedenburg-Kelheim regionen i [[Bavaria]].<ref name=Wellnhofer2008>{{cite book |last=Wellnhofer |first=P. |title=''Archaeopteryx'' — der Urvogel von Solnhofen |year=2008 |publisher=Verlag Dr. Friedrich Pfeil |location=Munich |isbn=978-3-89937-076-8 |chapter=Dinosaurier |pages=46}}</ref> Kalkstenene fra området i Solnhofen har også bragt andre velbevarede fossiler, så som ''[[Archaeopteryx]]'', hvor tydlige aftryk af fjer kunne sees, og også nogle [[pterosaur]]ere med mærker fra deres vingemembraner, som dateres til at stamme fra den mindre [[Tithonian]]ske alder. [[Johann Andreas Wagner|Johann A. Wagner]] beskrev arten kort i 1859, da han opfandt navnet ''Compsognathus longipes'',<ref name=wagner1859>{{cite journal | last1 = Wagner | first1 = J. A. | year = 1859 | title = Über einige im lithographischen Schiefer neu aufgefundene Schildkröten und Saurier | url = | journal = Gelehrte Anzeigen der Bayerischen Akademie der Wissenschaften | volume = 49 | issue = | page = 553}}</ref> og beskrev den i detaljer i 1861.<ref>{{cite journal |last= Wagner|first= A. |year=1861|title= Neue Beiträge zur Kenntnis der urweltlichen Fauna des lithographischen Schiefers; V. ''Compsognathus longipes'' Wagner |journal=Abhandlungen der Bayerischen Akademie der Wissenschaften |volume=9 |pages=30–38 }}</ref> I det tidlige 1868 sammenlignede [[Thomas Huxley]] de to arter og konkluderede at, bortset fra dens arme og fjer, ''Archaeopteryx'' skelettet lignede ''Compsognathus'', og at proto-fuglen var beslægtet med dinosaurere.<ref>{{cite journal |last= Huxley|first= T.H. |year=1868|title= On the animals which are most nearly intermediate between birds and reptiles |journal=Annals and Magazine of Natural History, London |volume=2 |pages=66–75}}</ref><ref>Foster, Michael; Lankester, E. Ray 1898&ndash;1903. ''The scientific memoirs of Thomas Henry Huxley''. 4 vols and supplement, London: Macmillan.</ref> In 1896 genkendte [[Othniel Charles Marsh|Othniel Marsh]] fossilet som et sandt medlem af Dinosauria.<ref>{{cite journal |last= Marsh|first= O.C. |year=1896|title= Classification of dinosaurs |journal=Geological Magazine |volume=3 |pages=388–400 |doi= 10.1017/S0016756800131826 |issue= 9}}</ref> [[John Ostrom]] beskrev i 1978 igen dyret, denne gang mere grundigt, hvilket gjorde den til en af de bedst kendte små theropoder på det tidspunkt.<ref name="Ostrom78"/> Det tyske eksemplar er på udstilling i Bayerische Staatsammlung für Paläontologie und historische Geologie (Bavarian Stats Institut for Palæontologi og Historisk Geologi) i [[Munich]] i Tyskland, som købte fossilet fra Oberndorfer i 1865.<ref name=Wellnhofer2008/>
[[File:Canjuers fossiles03.jpg|thumb|CastStykke ofaf thefossilet fossil fromi Canjuers, FranceFrankrig.]]
Det større franske eksemplar (MNHN CNJ 79) blev opdaget af Lois Ghirardi omkring i 1971 [[Canjuers]] i nærheden af [[Nice]] i det sydøstlige Frankrig.<ref name="Peyer06"/> Den dateres til den yngre Tithonian tidsalder. Selvom [[Alain Bidar]] først beskrev arten som en selvstændig art kaldet ''Compsognathus corallestris'',<ref name="Bidar72">{{cite journal |last= Bidar|first= A.|coauthors = Demay L., Thomel G. |year=1972|title= ''Compsognathus corallestris'', une nouvelle espèce de dinosaurien théropode du Portlandien de Canjuers (Sud-Est de la France) |journal=Annales du Muséum d'Histoire Naturelle de Nice|volume=1 |pages=9–40}}</ref> havde Ostrom, [[Jean-Guy Michard]] sidenhen reetableret den som et andet eksempel på ''Compsognathus longipes''.<ref name="Michard91">{{cite journal|last=Michard|first=J. G.|year=1991|title=Description du Compsognathus (Saurischia, Theropoda) de Canjuers (Jurassique supérieur du Sud-est de la France), position phylogénétique, relation avec Archaeopteryx et implications sur l'origine théropodienne des oiseaux,|journal= Ph.D. dissertation, Muséum National d'Histoire Naturelle, Paris}}</ref><ref name="Peyer06">{{cite journal |last= Peyer|first= K. |year=2006|title= A Reconsideration Of ''Compsognathus'' From The Upper Tithonian Of Canjuers, Southeastern France |journal=Journal of Vertebrate Paleontology |volume=26 |issue=4 |pages=879–896|doi=10.1671/0272-4634(2006)26[879:AROCFT]2.0.CO;2|url = http://www.bioone.org/perlserv/?request=get-abstract&doi=10.1671%2F0272-4634(2006)26%5B879%3AAROCFT%5D2.0.CO%3B2}}</ref> Quimby identificerede den mindre tyske art som et ungt dyr af den samme art.<ref name="CallisonQuimby1984">{{cite journal|last=Callison|first=G.|coauthors=H. M. Quimby|year=1984|title= Tiny dinosaurs: Are they fully grown? |journal=Journal of Vertebrate Paleontology|volume=3 |pages=200–209|doi=10.1080/02724634.1984.10011975|url=|issue=4}}</ref> I 1983 fik [[Muséum national d'histoire naturelle]] i Paris det franske ''Compsognathus'' fossil; Michard undersøgte det grundigt dér.<ref name="Michard91"/> Oprindeligt identificerede videnskabsmænd dele af en fod, også fra Solnhofen, som tilhørende en ''Compsognathus'', men senere undersøgelser modbeviste det. Zinke har tildelt tænder fra [[Kimmeridgian]] [[Guimarota]] formationen i [[Portugal]] til arten.<ref>{{cite journal |last= Zinke|first=J. |year=1998|title= Small theropod teeth from the Upper Jurassic coal mine of Guimarota (Portugal) |journal=Palaontologische Zeitschrift |volume=72 |issue=|pages=179–189|doi=|url=http://www.schweizerbart.de/pubs/journals/0031-0220/paper/72/179}}</ref>
 
5.119

redigeringer