Perm (geologi): Forskelle mellem versioner

{{harflertydig2|Perm}}

'''Perm''' er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden<ref>Geologisk Nyt nr. 3/2010, Geologisk Institut, Aarhus Universitet: side 19 (Geologisk tidsskala)</ref>, mellem [[Karbon (geologisk periode)|Karbon]] og [[Trias]], hvor [[krybdyr]]ene bredte sig. Starten af Perm defineres ved første optræden af [[conodont]]en ''Streptognathodus wabaunsensis'' og sidste optræden af [[ammonit]][[Slægt (biologi)|slægten]] ''Prouddenites''<ref>''Global Boundary Stratotype Sections and Points'', 2004 (ICS)</ref>

 

I slutningen af Permtiden sker den største masseuddøen, hvor måske op til 95% af alle [[art]]er [[uddød]]e.

Danmark lå i Perm på samme breddegrad som det nuværende Sahara. Samtidig var Danmark ikke et havområde, som det ofte har været, men derimod tør landjord. I Tidlig Perm var der et ørkenlandskab med efterfølgende arkose/sandstensaflejringer kaldet ''Rotliegendes''. I Sen Perm var Danmark et ''sabkha''-miljø dvs. ørkenlandet periodisk blev overskyllet med havvand og grundet landets lave breddegrad og det meget lave vand, fordampede Solen vandet og efterlod [[Kalk (mineral)|kalk]] CaCO₃, [[gips]] CaSO₄ ^'''.''' 2H₂O, anhydrit CaSO₄, store mængder af sten[[Natriumklorid|salt]] NaCl og i få tilfælde kalisalte KCl. Disse cykliske evaporitter kaldes for ''Zechstein'' og vidner om fem mere eller mindre komplette inddampninger af havvand.

Da stensalt har en [[massefylde]] på 2,2 kg/liter og sedimentære bjergarter massefylder på 2,3 til 2,6 kg/liter, har saltet lige siden prøvet at nå oven på de efterfølgende aflejringer. Dette sker i form af saltpuder, diapirer og salthorste. Halokinesen danner oliefælder, der gør olieindvinding rentabel, da olien koncentreres i mindre områder.

 

<div style="clear:left;"></div>