Mikhail Bakhtin: Forskelle mellem versioner

'''Mikhail MikhailovitchMikhajlovitj Bakhtin''' ([[russisk]]: Михаил Михайлович Бахтин) ([[17. november]] [[1895]] - [[7. marts]] [[1975]]) var en Russisk[[Rusland|russisk]] [[literatlitterat]] og [[semiotik]]er. Han brugte det meste af sit liv i eksil i Kazakhstan, fordi hans teorier ikke behagede det Stalinistiske regime. Hans særdeles originale syn på literaturlitteratur og sprog har siden fundet bred andvendelseanvendelse i vestlig post-moderne teori. Blandt hans vigtige ideer er ideen om at sproglige tegn nødvendigvis er dialogiske og polyfone - det vil sige at deres betydning opstår i et spændingsfelt af de stemmer der har brugt ordet igennem tiden og som stadig klinger i ordet. Denne indsigt brugte han til at forstå hvordan romaner er opbygget af mange andre stemmer end bare forfatterens, et fænomen som Bakhtin kaldte ''heteroglossia''. I beskrivelsen af literære genrer brugte han også begrebet "''kronotop''" til at beskrive den forestillingsverden i et nexus af imaginært tid, sted og sociale forhold i hvilken romaner udspiller sig. I sine vigtigste værker analyserede han [[Fjodor Dostojevskij|Dostojevskij]]'s og [[François Rabelais|Rabelais]]' romaner, i sin analyse af Rabelais gjorde han brug af begrebet "karnevalsk" (carinvalesque) til at beskrive de ofte groteske litterære universer.