Versionen fra 10. sep. 2011, 11:11 redigér C960657 (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 8.297 edits m opdaterer url'er der redirecter ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 25. jan. 2012, 21:58 redigér fjern redigering Johan U (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 8.742 edits m Rettet "Margrethe II" til "Margrethe 2." Gå til næste forskel →
Linje 24: Da [[krigen i 1864]] og [[hertugdømmerne]] var tabt, var årsagen til den rent mandlige arvefølge principielt faldet væk. Tronfølgeloven af 1853 blev dog indskrevet i § 1 i grundloven af 1866. Den forblev uændret efter [[Grundloven#.C3.86ndringer i Grundloven\|grundlovsændringen i 1915 og i grundlovsforslaget af 1939]], som blev forkastet ved folkeafstemning.<ref>[http://thomasthorsen.dk/pol/ Danske forfatningslove], thomasthorsen.dk</ref> I 1953 indførte man kvindelig arvefølge, dog således at søn går forud for datter. Derved kunne man få den populære [[Margrethe II2.\|Prinsesse Margrethe]] på tronen i stedet for den mindre populære [[Arveprins Knud]], og regeringen håbede samtidig at få vedtaget en ny grundlov med tronfølgen som argument. Derfor henviser grundlovens § 2 direkte til tronfølgeloven af 1953. I eftertiden har man ofte sagt at det kun lykkedes at få vælgerne til stemmeurnerne fordi grundloven blev koblet sammen med tronfølgeloven. Når lovændringen i 2009 træder i kraft vil den førstefødte arve tronen, uanset køn. Samme regel er i årene siden 1980 indført i [[Norge]], [[Sverige]], [[Belgien]] og [[Nederlandene]]. De første tre af disse lande overgik dog direkte fra rent mandlig arvefølge til ligestillet arvefølge.

Folkeafstemningen om tronfølgeloven: Forskelle mellem versioner