Rasmus Jansen

Rasmus Jansen (1746-1827) var en danskbiskop, er født i Horsens 30. Nov. 1746 (saaledes opgiver han selv, i Følge Kirkebogen skal han være døbt 25. Nov) og dimitteret fra samme Bys Latinskole 1766. Den astronomiske Professor C. Horrebow gav ham Smag for mathematiske Studier, og 1770 blev han Alumnus paa Borchs Kollegium og 2. Observator ved det astronomiske Observatorium. Herved vandt han, der havde været en meget fattig Student, et anstændigt Udkomme; men han beklagede siden at have tabt alt for megen Tid for sit egentlige Studium, Theologien. Efter at være vendt tilbage til dette tog han 1774 theologisk Embedsexamen og ansattes Aaret efter som Kapellan i Holstebro og Maabjærg. Her kom han i «en meget vanskelig Forbindelse», formodentlig med Sognepræsten C. H. Holm, hvilket foranledigede hans Forflyttelse til Sognepræsteembedet for Flade, Fladstrand og Gjerum Menigheder 1779. Her fra befordredes han atter til Nykjøbing, Lødderup og Elsø paa Mors 1782, i hvilket Embede han kort efter blev Provst i Sønderherred. Da Stiftsprovstiet i Aarhus 1793 blev ledigt, opfordrede Kancelliets Præsident ham til at søge det. Begge de Biskopper, i hvis Stifter han havde været ansat, Tetens og Studsgaard, gave ham de bedste Anbefalinger, de rose hans Duelighed og Veltalenhed; den sidste kalder ham et lysende Exempel i Stiftet, særdeles skikket til at blive Præst i en større Kjøbstad. Under Paaberaabelse heraf, saa vel som fordi han havde saa stor en Familie (10 Børn), indstillede Kancelliet ham til Embedet, som han ogsaa fik. Da Studsgaard 1806 tog sin Afsked fra Bispeembedet i Aalborg, blev han hans Eftermand. Han døde 26. Juni 1827 efter 1817 at have faaet Danebrogsordenens Kommandørkors.

Der fældtes forskjellige Domme over ham efter hans Død; mange beskyldte ham for Hykleri og Nepotisme. Jørgen Thisted, der som Kapellan ved Budolphi Kirke i Aalborg havde lært ham nøje at kjende, roser ham derimod meget for den Kjærlighed, hvormed han antog sig unge Præster – aldrig, siger han, gik nogen Præst raadvild fra ham – og for den Nidkjærhed, hvormed han holdt over Lærens Renhed. Han havde den Vane selv i store Selskaber at sige højt, hvad han tænkte; men derved lagde han kun for Dagen, hvor rent hans Hjærte var. Han paadrog Bispestolen en betydelig Gjæld, saa at Regeringen for at faa den af betalt lod Embedet efter hans Død staa ubesat i henved 6 Aar, medens Stiftsprovsten som Vikar besørgede Forretningerne.

Kilder

• Jansen, Rasmus i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 8, 1894)