Norrønt: Forskelle mellem versioner

'''Norrønt''', ''oldnordisk'' eller kun ''oldvestnordisk'' er i dag en betegnelse på det vestnordiske (oldislandske og oldnorske) sprog i perioden ca. 800-1350 e. Kr. Denne skelnen var imidlertid ukendt på de islandske sagaers tid: på [[oldislandsk]] betegner ''norrœnt mál'' sammen med ''dǫnsk tunga'' (i nutidsislandsk ''norrænt mál'' og ''dönsk tunga'') det fælles nordiske sprog<ref>Fællesskabet er dog genstand for akademisk diskussion, jævnfør diskussionerne om de danske [[dialekt]]er, som for eksempel [[jysk]], med dets separate artikel og flere andre anmærkningsområder. Der findes dog kilder nok til at anvise, at man kunne forstå hinanden mellem de forskellige dialektområder og at dette strakte sig til det anglisktalende England. Hvad England angår, har den gensidige forståelse dog nok været møjsommelig, men kommunikationen har i de fleste tilfælde drejet sig om nogen, som allerede havde en vis erfaring med hinandens sprog. Se om dette en angelsaksisk og en oldnordisk grammatik – forskellen var trods alt ret stor.</ref>.

 

 

Norrønt er det sprog, som de [[Islandsk saga|islandske sagaer]] og den Ældre og Yngre [[Edda-digtene|Edda]] er skrevet på. Selv om norrønt generelt er mere arkaisk end middelalderens ([[gammeldansk]] og [[fornsvensk]], så har sproget visse innovationer, som de østnordiske sprog ikke kender (som omlyd foran *''z'' > ''r'': ''ker'' "kar"). Der var heller ikke særligt store forskelle mellem dem og det sprog, som blev brugt i det [[Skandinavien|skandiviske]] område i vikingetiden. Derfor vil vi i dag tale om et oldnordisk sprog inden for den specifikke tidsramme, selv om det havde visse dialektforskelle. I Norge har det derimod været vigtigt at skelne mellem norsk og det som er dansk eller svensk; i Danmark har vi overtaget denne brug. I dag er norrønt en betegnelse for det fælles [[vestnordisk]]e sprog, der ad åre skulle videreudvikle sig til [[Norsk (sprog)|norsk]], [[færøsk]], [[islandsk]] og det nu uddøde [[norn]].