Hanseforbundet: Forskelle mellem versioner

I den ældre tid havde jævnsides med [[Visby]] de westfalske stæder med Köln i spidsen behersket handelen, men i løbet af det 13. århundrede måtte de vige pladsen for de i de germaniserede slaviske lande langs [[Østersøen]]s sydkyst anlagte stæder og særlig for disses leder [[Lübeck]]. Dens gunstige beliggenhed, dens stilling som [[fristad|fri rigsstad]], dens fortrinlige stadsret og ikke mindst dens borgeres energi og handelstalent gjorde den uimodståelig. Forgæves søgte [[Köln]] at holde den farlige rival ude fra London, men i 1267 tillodes det den at stifte en hanse. Sejren fulgtes imidlertid snart af en sammenslutning, og 1282 eksisterede der i England en »Alemanniens Hanse«. På lignende måde gik det i [[Flandern]], hvor tyske købmænd [[1252]] fik det første fælles privilegium; dog spores her tydelig en tredeling inden for de ulige stæder, som holdt sig meget længe. Også Visby besejredes, da det trods dens modstand 1293 bestemtes, at der fra [[Novgorod]] kun måtte appelleres til [[Lübeck]]. Det tyske købmandskompagni i Visby, »Gotlandsfarerne«, tabte lidt efter lidt sin betydning, og omkring år 1300 stod østersøstæderne, ledede af Lübeck, som førende for alle nordtyske købmænd i udlandet.