Pavel Bermondt-Avalov: Forskelle mellem versioner

m
Link
m (Ups)
m (Link)
Bermondt-Avalov blev udnævnt til at lede den [[Tyske Kejserrige|tyskoprettede]] russiske hær, senere kendt som ''bermondthæren'', som skulle slås mod [[bolsjevik]]kerne i [[Den Russiske Borgerkrig]], men siden han troede at [[kommunist]]erne ville blive besejret uden hans hjælp, bestemte Bermondt-Avalov sig for hellere at gå til angreb på de nyligt selvstændige lande [[Litauen]] og [[Estland]]. Hans "russiske spesialkorps" skal have bestået af 50.000 mand, for det meste [[tyskbaltere]], men også nogle russiske krigsfanger rekrutteret fra tyske fangelejre, men det bestod sandsynligvis ikke af mere end 20.000 kæmpende mand. Bermondt-Avalov var en af få antikommunistiske generaler som åbent propaganderede monarkistiske idéer.
 
Bermondt-Avalov blev forfremmet til [[generalmajor]] i [[1918]]. Han tog kontrollen over [[Den Hvide Hær]]s styrker i [[Baltikum]] fra prins Anatolij Liven, som havde kommandoen over en del af den tyskbaltiske hær. I [[1919]] slog han sine styrker sammen med generalmajor [[Rüdiger von der Goltz]]s styrker, som dermed udgjorde den [[Vestrussiske Frivilligehær]], som forsøgte at overtage magten i [[Riga]]. Bermondthæren lykkedes at indtage en stor del af Samogitien og det vestlige [[Letland]] og indtog Riga, men blev siden besejret af den litauiske og den lettiske hær, med hjælp af [[Estland|estiske]] styrker. Disse baltiske hændelser bidrog til at opbygge Avalovs allerede eksisterende rygte som en eventyrer.
 
Pavel Bermondt-Avalov emigrerede derefter til Vesteuropa, hvor han udgav sine memoirer. Han døde i New York i [[1974]].
11.924

redigeringer