Wikipedia

Rasmus Jansen: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Wikificering!
Linje 2:
'''Rasmus Jansen''' ([[30. november]] [[1746]] i [[Horsens]] – [[26. juni]] [[1827]] i [[Aalborg]]) var en [[Danmark|dansk]] [[biskop]],
 
HanHans varoven fødtangivne ifødselsdag Horsenser 30.den Nov.han 1746 (saaledesselv opgiver han selv, ifølge Kirkebogen[[kirkebogen]] skal han være [[døbt]] [[25. Nov)november]]. ogHan blev dimitteret fra sammeson Bysfødebys Latinskole[[latinskole]] [[1766]]. Den astronomiske[[astronomisk]]e Professor[[professor]] C.[[Christian Horrebow]] gav ham Smagsmag for mathematiske[[matematisk]]e Studier[[studier]], og [[1770]] blev han Alumnus[[alumnus]] paapå [[Borchs Kollegium]] og 2. Observatorobservator ved det astronomiske Observatorium[[observatorium]]. Herved vandt han, der havde været en meget fattig Student, et anstændigt Udkommeudkomme; men han beklagede siden at have tabt alt for megen Tidtid for sit egentlige Studiumstudium, Theologien[[teologien]]. Efter at være vendt tilbage til dette tog han 1774 theologisk embedsexamen og ansattes Aaret efter som Kapellan i Holstebro og Maabjærg. Her kom han i «en meget vanskelig Forbindelse», formodentlig med Sognepræsten C. H. Holm, hvilket foranledigede hans Forflyttelse til Sognepræsteembedet for Flade, Fladstrand og Gjerum Menigheder 1779. Her fra befordredes han atter til Nykjøbing, Lødderup og Elsø paa Mors 1782, i hvilket Embede han kort efter blev Provst i Sønderherred. Da Stiftsprovstiet i Aarhus 1793 blev ledigt, opfordrede Kancelliets Præsident ham til at søge det. Begge de Biskopper, i hvis Stifter han havde været ansat, Tetens og Studsgaard, gave ham de bedste Anbefalinger, de roser hans Duelighed og Veltalenhed; den sidste kalder ham et lysende Exempel i Stiftet, særdeles skikket til at blive Præst i en større
 
Kjøbstad. Under Paaberaabelse heraf, saa vel som fordi han havde saa stor en Familie (10 Børn), indstillede Kancelliet ham til Embedet, som han ogsaa fik. Da Studsgaard 1806 tog sin Afsked fra Bispeembedet i Aalborg, blev han hans Eftermand. Han døde 26. Juni 1827 efter 1817 at have faaet Danebrogsordenens Kommandørkors. ▼
Efter at være vendt tilbage til dette tog han [[1774]] teologisk [[embedsexamen]] og ansattes året efter som [[kapellan]] i [[Holstebro]] og [[Maabjærg]]. Her kom han i "en meget vanskelig forbindelse", formodentlig med sognepræsten C.H. Holm, hvilket foranledigede hans forflyttelse til [[sognepræst]]eembedet for [[Flade]], [[Fladstrand]] og [[Gjerum]] menigheder [[1779]]. Her fra befordredes han atter til [[Nykøbing]], [[Lødderup]] og [[Elsø]] på [[Mors]] [[1782]], i hvilket embede han kort efter blev [[provst]] i [[Sønderherred]].
 
▲KjøbstadDa Stiftsprovstiet i Aarhus 1793 blev ledigt, opfordrede Kancelliets Præsident ham til at søge det. Begge de Biskopper, i hvis Stifter han havde været ansat, Tetens og Studsgaard, gave ham de bedste Anbefalinger, de roser hans Duelighed og Veltalenhed; den sidste kalder ham et lysende Exempel i Stiftet, særdeles skikket til at blive Præst i en større købstad. Under Paaberaabelse heraf, saa vel som fordi han havde saa stor en Familie (10 Børn), indstillede Kancelliet ham til Embedet, som han ogsaa fik. Da Studsgaard 1806 tog sin Afsked fra Bispeembedet i Aalborg, blev han hans Eftermand. Han døde 26. Juni 1827 efter 1817 at have faaet Danebrogsordenens Kommandørkors.
 
Der fældtes forskjellige Domme over ham efter hans Død; mange beskyldte ham for Hykleri og Nepotisme. Jørgen Thisted, der som Kapellan ved Budolphi Kirke i Aalborg havde lært ham nøje at kjende, roser ham derimod meget for den Kjærlighed, hvormed han antog sig unge Præster – aldrig, siger han, gik nogen Præst raadvild fra ham – og for den Nidkjærhed, hvormed han holdt over Lærens Renhed. Han havde den Vane selv i store Selskaber at sige højt, hvad han tænkte; men derved lagde han kun for Dagen, hvor rent hans Hjærte var. Han paadrog Bispestolen en betydelig Gjæld, saa at Regeringen for at faa den af betalt lod Embedet efter hans Død staa ubesat i henved 6 Aar, medens Stiftsprovsten som Vikar besørgede Forretningerne.
Line 12 ⟶ 15:
* {{runeberg.org|dbl|8|0387.html Jansen, Rasmus}}
 
{{DBL}}
{{dansk teologi og kirkeliv i 1700-tallet}}
{{dansk teologi og kirkeliv i 1800-tallet}}
 
{{FD|1746|1827|Jansen, Rasmus}}
 
Line 20 ⟶ 23:
[[Kategori:Danskere i 1700-tallet]]
[[Kategori:Danskere i 1800-tallet]]
[[Kategori:Personer fra Horsens]]▼
[[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]
[[Kategori:Dansk biografisk leksikon]]
[[Kategori:Kommandører af 1. grad af Dannebrog]]
▲[[Kategori:Personer fra Horsens]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Rasmus_Jansen"