Rasmus Jansen: Forskelle mellem versioner

2 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
{{wikify}}
'''Rasmus Jansen''' ([[30. november]] [[1746]] i [[Horsens]] – [[26. juni]] [[1827]] i [[Aalborg]]) var en [[Danmark|dansk]] [[biskop]],
 
Hans oven angivne fødselsdag er den han selv opgiver, ifølge [[kirkebogen]] skal han være [[døbt]] [[25. november]]. Han blev dimitteret fra son fødebys [[latinskole]] [[1766]]. Den [[astronomisk]]e [[professor]] [[Christian Horrebow]] gav ham smag for [[matematisk]]e [[studier]], og [[1770]] blev han [[alumnus]] på [[Borchs Kollegium]] og 2. observator ved det astronomiske [[observatorium]]. Herved vandt han, der havde været en meget fattig Studentstudent, et anstændigt udkomme; men han beklagede siden at have tabt alt for megen tid for sit egentlige studium, [[teologien]].
 
Efter at være vendt tilbage til dette tog han [[1774]] teologisk [[embedsexamen]] og ansattes året efter som [[kapellan]] i [[Holstebro]] og [[Måbjerg Sogn|Maabjærg]]. Her kom han i "en meget vanskelig forbindelse", formodentlig med [[sognepræst]]en C.H. Holm, hvilket foranledigede hans forflyttelse til sognepræsteembedet for [[Flade Sogn (Frederikshavn Kommune)|Flade]], [[Fladstrand]] og [[Gjerum]] menigheder [[1779]]. Her fra befordredes han atter til [[Nykøbing Mors|Nykøbing]], [[Lødderup]] og [[Elsø]] på [[Mors]] [[1782]], i hvilket embede han kort efter blev [[provst]] i [[Sønderherred]].
 
Da [[stiftsprovst]]iet i [[Aarhus]] [[1793]] blev ledigt, opfordrede kancelliets præsident ham til at søge det. Begge de biskopper, i hvis stifter han havde været ansat, [[Peder Tetens|Tetens]] og [[Christian Beverlin Studsgaard|Studsgaard]], gave ham de bedste anbefalinger, de roser hans duelighed og veltalenhed; den sidste kalder ham et lysende eksempel i stiftet, særdeles skikket til at blive præst i en større [[købstad]]. Under påberåbelse heraf, så vel som fordi han havde så stor en familie (10 børn), indstillede kancelliet ham til embedet, som han også fik. Da Studsgaard [[1806]] tog sin afsked fra bispeembedet i [[Aalborg Stift|Aalborg]], blev han hans eftermand. I [[1817]] fik han [[Dannebrogsordenen]]s [[kommandørkors]].
 
Der fældtes forskellige domme over ham efter hans død; mange beskyldte ham for [[hykleri]] og [[nepotisme]]. [[Jørgen Thisted]], der som kapellan ved [[Budolphi Kirke]] i Aalborg havde lært ham nøje at kende, roser ham derimod meget for den kærlighed, hvormed han antog sig unge præster – aldrig, siger han, gik nogen præst rådvild fra ham – og for den nidkærhed, hvormed han holdt over lærens renhed. Han havde den vane selv i store selskaber at sige højt, hvad han tænkte; men derved lagde han kun for dagen, hvor rent hans hjerte var. Han pådrog bispestolen en betydelig gæld, så at regeringen for at få den af betalt lod embedet efter hans død stå ubesat i henved 6 år, medens stiftsprovsten som vikar besørgede forretningerne.
50.881

redigeringer