Åbn hovedmenuen

Ændringer

5 bytes fjernet ,  for 7 år siden
m
Bot: Kosmetiske ændringer
}}
 
'''''Compsognathus''''' ([[Oldgræsk|oldgræsk]]: ''kompsos/κομψος''; "elegant", "forfinet" eller "sirlig", og ''gnathos/γναθος''; "kæbe")<ref>{{cite book|author=Liddell & Scott|year=1980|title=Greek-English Lexicon, Abridged Edition |publisher=Oxford University Press, Oxford, UK|isbn=0-19-910207-4}}</ref> var en lille, tobenet, kødædende [[theropoda|theropod]] [[dinosaur]]. Dyret var omtrent på størrelse med en [[kalkun]], og levede for omkring 150 millioner år siden i den Tidlige [[Jura]]tid, i hvad der nu er [[Europa]]. Palæontologer har fundet to velbevarede fossiler, en i [[Tyskland]] i 1850'erne, og det andet i [[Frankrig]], mere end et århundrede senere. I dag er ''C. longipes'' den eneste kendte art, selvom det større fund i Frankrig i 1970'erne engang syntes at tilhøre en anden art, ''C. corallestris''.
 
Mange præsentationer beskriver stadigt ''Compsognathus'' som værende en dinosaur på størrelse med en kylling, mest på grund af den lille størrelse det tyske eksemplar har, som dog nu menes at være et ungt eksplar af det større, franske eksemplar. ''Compsognathus'' er en af de få dinosaurere hvis diæt kendes med sikkerhed: resterne af små, adrætte firben er blevet bevaret i maverne på begge eksemplarer. Tænder fundet i Portugal kan være yderligere forstenede rester af arterne.
Selvom den ikke blev anset som sådan da den først blev fundet, var ''Compsognathus'' den første theropod der blev fundet med nogenlunde fuldtændige fossile rester. Indtil 1980'erne og 1990'erne, var dyret den bedst kendte af de mindste, ikke-fuglelignende dinosaur, og samtidigt den tætteste formodede slægting til den tidlige fugl, ''[[Archaeopteryx]]''. Derfor er arten en af de få velkendte dinosaurere der også er kendt udenfor palæontologiske kredse.
 
== Beskrivelse ==
[[FileFil:Compysizes1.png|thumb|left|Sammenligning af størrelserne på det franske eksemplar (orange) og det tyske eksemplar (grøn) med et menneske.]]
I årtier var ''Compsognathus'' kendt som den mindste dinosaur fundet; resterne der er blevet fundet viser, at den var omkring 1 meter lang. Men, dinosaurere der blev fundet senere, f.eks. ''[[Caenagnathasia]]'', ''[[Microraptor]]'' og ''[[Parvicursor]]'', var endnu mindre. Den største ''Compsognathus'' eksemplar er troet at have vejet et sted mellem 0.83 til 3.5 kilo.<ref name=TH07>{{cite journal |last=Therrien |first=F. |coauthors= Henderson, D.M. |year=2007 |title=My theropod is bigger than yours...or not: estimating body size from skull length in theropods |journal=Journal of Vertebrate Paleontology |volume=27 |issue=1 |pages=108–115 |doi=10.1671/0272-4634(2007)27[108:MTIBTY]2.0.CO;2}}</ref><ref name="seebacher2001">{{cite journal | doi = 10.1671/0272-4634(2001)021[0051:ANMTCA]2.0.CO;2 | last1 = Seebacher | first1 = F. | year = 2001 | title = A new method to calculate allometric length-mass relationships of dinosaurs | url = | journal = Journal of Vertebrate Paleontology | volume = 21 | issue = 1| pages = 51–60 }}</ref>
[[FileFil:Compsognathus longipes head.jpg|thumb|Denne model ved [[Oxford University Museum of Natural History]] viser dyrets smalle kranie og lange, gradvist tyndere snude.]]
''Compsognathus'' var et lille, tobenet dyr med lange bagben og en længere hale som den brugte til balance når den bevægede sig. Forbenene var mindre end bagbenene og var udstyret med tre fingre, på hvilken der sad tre solide og skarpe klør, som den brugte til at gribe fat i byttet. Dets kranie var smal og lang, med en gradvist tyndere snude. Kraniet havde fem par kranieåbninger, den største værende øjehullet, hvor øjet sad.<ref name="Lambert">{{cite book| last = Lambert| first = David| authorlink =| coauthors =| title = The Ultimate Dinosaur Book| publisher = Dorling Kindersley| year = 1993| location = New York| pages = 38–81| isbn= 1-56458-304-X }}</ref> Øjnene var store i forhold til resten af kraniet.
 
Underkæben var tynd og lang, og havde ingen mandibular fenestra, som er et hul i underkæben, der normalt sees hos [[archosaur]]ere. Tænderne var små, men skarpe, hvilket passede til den type bytte, den jagtede, f.eks pattedyr og insekter. Dens forreste tænder (dem der sad på [[premaxilla]]) var ikke savtakkede ligesom dem bagerst i munden. Videnskabsmænd har brugt disse træk til at identificere ''Compsognathus'' og dens nærmeste slægtinge.<ref name="Chen">{{cite journal| last = Chen| first = P.| coauthors = Dong, Z. and Zhen, S.| title = An exceptionally well-preserved theropod dinosaur from the Yixian Formation of China| journal = Nature| volume = 391| issue =6663| pages = 147–152| year = 1998| doi = 10.1038/34356}}</ref>
 
== Opdagelse og arter ==
[[FileFil:Compsognathus longipes cast2.jpg|left|upright|thumb|Joseph Oberndorfer skaffede dette fossil i Bavaria, Germany, ii 1859. Dette er en udstilling på [[Oxford University Museum of Natural History]].]]
''Compsognathus'' er kendt fra to næsten komplette skeletter, ét fra Tyskland, der er 89 cm langt og et andet fra Frankrig der er 125 cm langt.<ref name=GSP88>{{cite book |last=Paul |first=G.S. |title=Predatory Dinosaurs of the World |year=1988 |publisher=Simon & Schuster |location=New York |isbn=0-671-61946-2 |chapter=Early Avetheropods |pages=297–300}}</ref> Psykiateren og fossil samleren Joseph Oberndorfer fandt i 1859 det tyske eksemplar (BSP AS I 563), og opdagede i det samme år i det [[Solnhofen]] litografiske [[kalksten]]s grotter nær [[Jachsenhausen]] i Riedenburg-Kelheim regionen i [[Bavaria]].<ref name=Wellnhofer2008>{{cite book |last=Wellnhofer |first=P. |title=''Archaeopteryx'' — der Urvogel von Solnhofen |year=2008 |publisher=Verlag Dr. Friedrich Pfeil |location=Munich |isbn=978-3-89937-076-8 |chapter=Dinosaurier |pages=46}}</ref> Kalkstenene fra området i Solnhofen har også bragt andre velbevarede fossiler, så som ''[[Archaeopteryx]]'', hvor tydlige aftryk af fjer kunne sees, og også nogle [[pterosaur]]ere med mærker fra deres vingemembraner, som dateres til at stamme fra den mindre [[Tithonian]]ske alder. [[Johann Andreas Wagner|Johann A. Wagner]] beskrev arten kort i 1859, da han opfandt navnet ''Compsognathus longipes'',<ref name=wagner1859>{{cite journal | last1 = Wagner | first1 = J. A. | year = 1859 | title = Über einige im lithographischen Schiefer neu aufgefundene Schildkröten und Saurier | url = | journal = Gelehrte Anzeigen der Bayerischen Akademie der Wissenschaften | volume = 49 | issue = | page = 553}}</ref> og beskrev den i detaljer i 1861.<ref>{{cite journal |last= Wagner|first= A. |year=1861|title= Neue Beiträge zur Kenntnis der urweltlichen Fauna des lithographischen Schiefers; V. ''Compsognathus longipes'' Wagner |journal=Abhandlungen der Bayerischen Akademie der Wissenschaften |volume=9 |pages=30–38 }}</ref> I det tidlige 1868 sammenlignede [[Thomas Huxley]] de to arter og konkluderede at, bortset fra dens arme og fjer, ''Archaeopteryx'' skelettet lignede ''Compsognathus'', og at proto-fuglen var beslægtet med dinosaurere.<ref>{{cite journal |last= Huxley|first= T.H. |year=1868|title= On the animals which are most nearly intermediate between birds and reptiles |journal=Annals and Magazine of Natural History, London |volume=2 |pages=66–75}}</ref><ref>Foster, Michael; Lankester, E. Ray 1898&ndash;19031898–1903. ''The scientific memoirs of Thomas Henry Huxley''. 4 vols and supplement, London: Macmillan.</ref> In 1896 genkendte [[Othniel Charles Marsh|Othniel Marsh]] fossilet som et sandt medlem af Dinosauria.<ref>{{cite journal |last= Marsh|first= O.C. |year=1896|title= Classification of dinosaurs |journal=Geological Magazine |volume=3 |pages=388–400 |doi= 10.1017/S0016756800131826 |issue= 9}}</ref> [[John Ostrom]] beskrev i 1978 igen dyret, denne gang mere grundigt, hvilket gjorde den til en af de bedst kendte små theropoder på det tidspunkt.<ref name="Ostrom78"/> Det tyske eksemplar er på udstilling i Bayerische Staatsammlung für Paläontologie und historische Geologie (Bavarian Stats Institut for Palæontologi og Historisk Geologi) i [[Munich]] i Tyskland, som købte fossilet fra Oberndorfer i 1865.<ref name=Wellnhofer2008/>
[[FileFil:Canjuers fossiles03.jpg|thumb|Stykke af fossilet i Canjuers, Frankrig.]]
Det større franske eksemplar (MNHN CNJ 79) blev opdaget af Lois Ghirardi omkring i 1971 [[Canjuers]] i nærheden af [[Nice]] i det sydøstlige Frankrig.<ref name="Peyer06"/> Den dateres til den yngre Tithonian tidsalder. Selvom [[Alain Bidar]] først beskrev arten som en selvstændig art kaldet ''Compsognathus corallestris'',<ref name="Bidar72">{{cite journal |last= Bidar|first= A.|coauthors = Demay L., Thomel G. |year=1972|title= ''Compsognathus corallestris'', une nouvelle espèce de dinosaurien théropode du Portlandien de Canjuers (Sud-Est de la France) |journal=Annales du Muséum d'Histoire Naturelle de Nice|volume=1 |pages=9–40}}</ref> havde Ostrom, [[Jean-Guy Michard]] sidenhen reetableret den som et andet eksempel på ''Compsognathus longipes''.<ref name="Michard91">{{cite journal|last=Michard|first=J. G.|year=1991|title=Description du Compsognathus (Saurischia, Theropoda) de Canjuers (Jurassique supérieur du Sud-est de la France), position phylogénétique, relation avec Archaeopteryx et implications sur l'origine théropodienne des oiseaux,|journal= Ph.D. dissertation, Muséum National d'Histoire Naturelle, Paris}}</ref><ref name="Peyer06">{{cite journal |last= Peyer|first= K. |year=2006|title= A Reconsideration Of ''Compsognathus'' From The Upper Tithonian Of Canjuers, Southeastern France |journal=Journal of Vertebrate Paleontology |volume=26 |issue=4 |pages=879–896|doi=10.1671/0272-4634(2006)26[879:AROCFT]2.0.CO;2|url = http://www.bioone.org/perlserv/?request=get-abstract&doi=10.1671%2F0272-4634(2006)26%5B879%3AAROCFT%5D2.0.CO%3B2}}</ref> Quimby identificerede den mindre tyske art som et ungt dyr af den samme art.<ref name="CallisonQuimby1984">{{cite journal|last=Callison|first=G.|coauthors=H. M. Quimby|year=1984|title= Tiny dinosaurs: Are they fully grown? |journal=Journal of Vertebrate Paleontology|volume=3 |pages=200–209|doi=10.1080/02724634.1984.10011975|url=|issue=4}}</ref> I 1983 fik [[Muséum national d'histoire naturelle]] i Paris det franske ''Compsognathus'' fossil; Michard undersøgte det grundigt dér.<ref name="Michard91"/> Oprindeligt identificerede videnskabsmænd dele af en fod, også fra Solnhofen, som tilhørende en ''Compsognathus'', men senere undersøgelser modbeviste det. Zinke har tildelt tænder fra [[Kimmeridgian]] [[Guimarota]] formationen i [[Portugal]] til arten.<ref>{{cite journal |last= Zinke|first=J. |year=1998|title= Small theropod teeth from the Upper Jurassic coal mine of Guimarota (Portugal) |journal=Palaontologische Zeitschrift |volume=72 |issue=|pages=179–189|doi=|url=http://www.schweizerbart.de/pubs/journals/0031-0220/paper/72/179}}</ref>
 
== Klassifikation ==
''Compsognathus'' har givet navn til familien [[Compsognathidae]], der er en gruppe af dinosaurere, der mest indeholder små individer fra den sene Jura og tidlige Kridttid i [[Kina]], [[Europa]] og [[Sydamerika]].<ref name="Peyer06"/> I mange år var den det eneste medlem der var kendt; men i de senere årtier har palæontologer fundet flere medlemmer. Claden inkluderer ''[[Aristosuchus]]'',<ref>{{cite journal |last= Seeley|first= H.G.|coauthors = |year=1887|title= On ''Aristosuchus pusillus'' (Owen), being further notes on the fossils described by Sir. R. Owen as ''Poikilopleuron pusillus'', Owen|journal=Quarterly Journal of the Geological Society of London|volume= 43|issue=|pages=221–228|doi=10.1144/GSL.JGS.1887.043.01-04.22|url=}}</ref> ''[[Huaxiagnathus]]'',<ref>{{cite journal |last= Hwang|first= S.H. |coauthors = M. A. Norell, J. Qiang and G. Keqin |year=2004|title= A large compsognathid from the Early Cretaceous Yixian Formation of China |journal=Journal of Systematic Paleontology |volume= 2|issue=|pages=13–39 |doi=10.1017/S1477201903001081}}</ref> ''[[Mirischia]]'',<ref>{{cite journal |last= Naish|first= D.|coauthors = Martill, D. M. and Frey, E. |year=2004|title= Ecology, systematics and biogeographical relationships of dinosaurs, including a new theropod, from the Santana Formation (?Albian, Early Cretaceous) of Brazil|journal=Historical Biology|volume=|issue=|pages=1–14|doi=|url=}}</ref> ''[[Sinosauropteryx]]'',<ref name="Currie2001">{{cite journal |last= Currie|first= P.J.|coauthors = P. Chen |year=2001|title= Anatomy of Sinosauropteryx prima from Liaoning, northeastern China|journal=Canadian Journal of Earth Sciences |volume= 38|issue= 12|pages=1705–1727 |doi=10.1139/cjes-38-12-1705}}</ref><ref name="Ji1996">{{cite journal |last= Ji|first= Q. |coauthors = Ji S.A. |year=1996|title= On discovery of the earliest bird fossil in China and the origin of birds (in Chinese)|journal=Chinese Geology |volume= 233|issue=|pages=30–33|doi=|url=}}</ref> og måske ''[[Juravenator]]''<ref>{{cite journal |last= Göhlich|first= U.|coauthors = L. M Chiappe|year=2006|title= A new carnivorous dinosaur from the Late Jurassic Solnhofen archipelago|journal=Nature|volume=440|issue=7082|pages=329–332 |doi=10.1038/nature04579 |pmid= 16541071 }}</ref> og ''[[Scipionyx]]''.<ref>{{cite journal |last= Dal Sasso|first= C.|coauthors = M. Signore|year=1998|title= Exceptional soft-tissue preservation in a theropod dinosaur from Italy|journal=Nature|volume=392|issue=6674|pages=383–387 |doi=10.1038/32884|bibcode=1998Natur.392..383D}}</ref> På et tidspunkt var ''[[Mononykus]]'' anset som et medlem af familien, men denne idé blev afvist af Chen, proposed as a member of the family, but this was rejected by Chen og medforfattere på et papir i 1998; de anså ligheder mellem ''Mononykus'' compsognathiderne som værende et eksempel på [[konvergent evolution]].<ref name ="Chen"/> ''Compsognathus''' plads og dens slægtinge i [[Coelurosauria|coelurosaur]] gruppen er usikker. Nogle, så som theropod eksperten [[Thomas R. Holtz Jr.|Thomas Holtz Jr.]] og medforfatterne [[Ralph Molnar]] og [[Phil Currie]] i den skelsættende 2004 tekst ''Dinosauria'', holder familien som den mest [[Basal (phylogenetics)|basalbasale]]e af coelurosaurerne,<ref name ="dinosauria04">{{cite book|title=The Dinosauria (2nd Edition)|year=2004|chapter=Basal Tetanurae|editor=Weishampel DB, Osmólska H, Dodson P|author=Holtz TR, Molnar RE, Currie PJ|pages=105|publisher=University of California Press|isbn=0-520-24209-2}}</ref> og andre som en del af [[Maniraptora]].<ref>{{cite journal |last= Gauthier|first= J.A.|coauthors = |year=1986|title= Saurischian monophyly and the origin of birds|journal=In Padian, K. (ed.) the Origin of Birds and the Evolution of Flight, Memoirs of the California Academy of Sciences |volume=8|issue=|pages=1–55|doi=|url=}}</ref><ref>{{cite journal |last= Forster|first= C.A.|coauthors = Sampson, S.D., Chiappe, L.M. & Krause, D.W. |year=1998|title= The theropod ancestry of birds: new evidence from the Late Cretaceous of Madagascar|journal=Science|volume=279|issue=5358|pages=1915–1919 |doi=10.1126/science.279.5358.1915|pmid= 9506938 }}</ref>
 
== Palæoøkologi ==
[[FileFil:Canjuers Comboutaire.jpg|thumb|right|Stenbruddet, hvor det franske eksemplar blev fundet.]]
I slutningen af Juratiden var Europa et tørt, tropisk øgruppe på kanten af [[Tethys Havet]]. De fine kalkklipper, hvor skeletter af ''Compsognathus'' er blevet fundet. oprindede i [[calcit]] fra skallerne på marine organismer. Både i Solnhofen og Canjuers området, hvor ''Compsognathus'' er blevet fundet var der laguner blandt strande og koralrev ved Juratidens europæiske øer i Tethys Havet.<ref>{{cite book |last= Viohl|first= G.|year=1985|chapter= Geology of the Solnhofen lithographic limestone and the habitat of ''Archaeopteryx'' |editor= Hecht MK, Ostrom JH, Viohl G, Wellnhofer P, (eds.)|title=The Beginnings of Birds: Proceedings of the International ''Archaeopteryx'' Conference. |location=Eichstätt| publisher=Freunde des Jura-Museums |pages=31–44 |oclc= 13213820}}</ref> Samtidigt med ''Compsognathus'' inkluderer den tidlige fugl ''[[Archaeopteryx]]'' og pterosaurerne ''[[Rhamphorhynchus]]'' og ''[[Pterodactylus]]''. De samme sedimenter i hvilken ''Compsognathus'' er blevet bevaret indeholder også fossiler fra adskillige havlevende dyr, så som fisk, krebsdyr, echinodermer og snegle, hvilket bekræfter denne theropods kystlige levesteder. Ingen anden dinosaur er blevet fundet i association med ''Compsognathus'', angiver, at denne lille dinosaur faktisk kunne have været det øverste led i fødekæden, ihvertfald oppe på land, på disse øer.
 
== Palæobiologi ==
I et studie i 2001, udført af Bruce Rothschild og andre palæontologer blev ni fodknogler, der var henvsit til ''Compsognathus'' undersøgt for tegn på stress fraktur, men intet blev fundet.<ref name="rothschild-dino">Rothschild, B., Tanke, D. H., and Ford, T. L., 2001, Theropod stress fractures and tendon avulsions as a clue to activity: In: Mesozoic Vertebrate Life, edited by Tanke, D. H., and Carpenter, K., Indiana University Press, p. 331-336.</ref>
 
=== Hånd ===
Den tyske ''Compsognathus'', der blev fundet i det 19. århundrede havde kun to fingre på forbenene hvilket fik videnskabsmænd til at konkludere, at dyret så sådan ud, da den levede.<ref name="Ostrom78">{{cite journal |last= Ostrom|first= J.H. |year=1978|title= The osteology of ''Compsognathus longipes'' |journal=Zitteliana |volume=4 |issue=|pages=73–118|doi=|url=}}</ref> Men, fossilet der senere blev opdaget i Frankrig viste, at hænderne havde tre fingre,<ref>{{cite journal |last= Gauthier|first= J.|coauthors = Gishlick A.D. |year=2000|title= Re-examination of the manus of ''Compsognathus'' and its relevance to the original morphology of the Coelurosaur manus |journal=Journal of Vertebrate Paleontology |volume=20 |issue=3, Supplement|pages=43A|doi=|url=}}</ref> i lighed med andre compsognathide arter. Fossiliseringen af den tyske ''Compsognathus'' havde simpelhen ikke kunnet bevare dyrets forben. Bidar antog at det franske eksemplar havde svømmehud mellem fingrene, som ville virke som svømmefødder, da den levede.<ref name="Bidar72"/> I bogen fra 1975, kaldet''The Evolution and Ecology of the Dinosaurs'', beskriver L. B. Halstead dyret sin værende en amfibisk dinosaur der var i stand til at leve af vandlevende dyr, og svømme ud af rækkevidde fra større jægere.<ref>{{cite book|author=Halstead L.B.|year=1975|title=The evolution and ecology of the dinosaurs|publisher=Eurobook|id=|isbn =0-85654-018-8}}</ref> Ostrom afslog denne [[hypotese]]<ref name="Ostrom78"/> ved at vise at det franke eksemplar endegyldigt næsten var identisk med det tyske eksemplar på nær størrelsen. Peyer bekræftede senere disse konklusioner.<ref name="Peyer06"/>
 
=== Føde ===
[[FileFil:Compsognathus Nopsca 1903.jpg|thumb|left|Denne illustration fra 1903 af [[Franz Nopcsa von Felső-Szilvás]] viser maveindholdet fra det tyske eksemplar.]]
Resterne fra et firben i det tyske eksemplars mave viser, at ''Compsognathus'' levede af små hvirveldyr. <ref name="Chen"/> Marsh, der undersøgte eksemplaret i 1881, troede at det lille skelet inde i ''Compsognathus'' var et foster, men i 1903 konkluderede [[Franz Nopcsa von Felső-Szilvás|Franz Nopcsa]] at det var et firben.<ref>{{cite journal |last= Nopcsa|first= Baron F.|coauthors = |year=1903|title= Neues ueber ''Compsognathus'' |journal=Neues Jahrbuch fur Mineralogie, Geologie und Palaeontologie (Stuttgart) |volume=16 |issue=|pages=476–494|doi=|url=}}</ref> Ostrom identificerede resterne som tilhørende en slægt af firben, ''[[Bavarisaurus]]'',<ref>{{cite journal |last= Evans|first= S.E.|coauthors = |year=1994|title= The Solnhofen (Jurassic: Tithonian) lizard genus Bavarisaurus: new skull material and a reinterpretation |journal=Neues Jahrbuch für Paläontologie und Geologie, Abhandlungen |volume=192 |issue=|pages=37–52|doi=|url=}}</ref> som han mente var en hurtig og adræt løber på grund af dens lange hale og benstruktur. Dette førte til gengæld til konklusionen at dens jæger, ''Compsognathus'', måtte have haft et skarpt syn, og have været i stand til at accelerere hurtigt og fange firbenet.<ref name="Ostrom78"/> ''Bavarisaurus'' er i et stykke, hvilket indikerer at ''Compsognathus'' måtte have slugt dens bytte helt. Det franske eksemplars maveindhold består af uidentificerede firben eller or [[Sphenodontia|sphenodontidsphenodontider]]er.<ref name="Peyer06"/>
 
=== Mulige æg ===
Gravemaskiner opdagede æg med en længde på 10 mm i diameter nær de fossile rester af den tyske ''Compsognathus''. I 1901 fortolkede [[Friedrich von Huene]] dem som as dermale ossifikationer.<ref name="Huene01">{{cite journal |last= von Huene|first= F.|coauthors = |year=1901|title= Der vermuthliche Hautpanzer des "Compsognathus longipes" Wagner |journal=Neues Jahrbuch für Mineralogie, Geologie and Palaeontologie |volume= 1|issue=|pages=157–160|doi=|url=}}</ref> Griffiths beskrev påny æggene i 1993.<ref>{{cite journal |last= Griffiths|first= P.|coauthors = |year=1993|title= The question of ''Compsognathus'' eggs |journal=Revue de Paleobiologie Spec. |volume= 7|issue=|pages=85–94|doi=|url=}}</ref> Men, forskere har senere betvivlet deres antagelse at æggene tilhører arten, fordi de blev fundet udenfor dyrets kropshulrum. Et velbevaret fossil af ''[[Sinosauropteryx]]'', en art der var beslægtet med ''Compsognathus'', viser to [[æggeleder]]e der indeholdte to ulagte æg. disse forholdsmæssigt større og mindre talrige æg fra ''Sinosauropteryx'' kaster endnu mere tvivl om den originale identifikationen af ''Compsognathus'' æggene.<ref name="Chen"/>
 
=== Hud og forbindelse mellem fugle ===
[[FileFil:Compsognathus BW.jpg|thumb|Bevis fra beslægtede arter viser, at kroppen måske var dækket af fjer-agtige strukturere.]]
''Compsognathus'' var i næsten et århundrede den eneste velkendte lille theropod. Dette ledte til sammenligninger med ''[[Archaeopteryx]]'' og mulige idéer om et forhold mellem fugle. Det var i grunden ''Compsognathus'', og ikke ''Archaeopteryx'', der opvagte Huxley's interesse i fuglenes oprindelse. <ref name = "FasWeis04">{{cite book|title=The Evolution and Extinction of the Dinosaurs (2nd Edition)|year=2005|chapter=Theropoda I:Nature red in tooth and claw|editor=Fastovsky DE, Weishampel DB|author=Fastovsky DE, Weishampel DB|pages=265&ndash;299265–299|publisher=Cambridge University Press|isbn=0-521-81172-4}}</ref> De to dyr har mange ligheder i formen, størrelsen og proportionerne, så mange endda, at et fjerløst skelet af en ''Archaeopteryx'' i mange år var misidentificeret som værende en ''Compsognathus''.<ref name="Lambert"/> Mange andre dinosaurere, inklusive ''[[Deinonychus]]'', ''[[Oviraptor]]'' og ''[[Segnosaurus]]'', vides nu at have været nærmere beslægtet med fugle.
 
Nogle af ''Compsognathus''' slægtninge, især ''[[Sinosauropteryx]]'' og ''[[Sinocalliopteryx]]'', er blevet bevaret med rester af simple fjer, der dækkede kroppen ligesom pels,<ref name="Currie2001"/> hvilket fremmede nogle videnskabsmænd til at tro at ''Compsognathus'' kunne have været fjeret på en lignene måde.<ref name="jietal2007">{{cite journal | last1 = Ji | first1 = S. | last2 = Ji | first2 = Q. | last3 = Lu | first3 = J. | last4 = Yuan | first4 = C. | year = 2007 | title = A new giant compsognathid dinosaur with long filamentous integuments from Lower Cretaceous of Northeastern China | url = | journal = Acta Geologica Sinica | volume = 81 | issue = 1| pages = 8–15 }}</ref> Derfor er mange skildringer af ''Compsognathus'' blevet anset som værende dækket af dunede proto-fjer. Men, ingen fjer eller fjerlignene aftryk er nogensinde blevet fundet på et ''Compsognathus'' fossil, i modsætning til ''Archaeopteryx'', som blev fundet sådan. I 2006 rapporterede Karin Peyer indtyk på siden af den trettende haleknogle. Indtrykkene viste små knoldede knuder, i stil med skællet på halen og bagbenene på ''[[Juravenator]]''.<ref name=peyer2006>{{cite journal | doi = 10.1671/0272-4634(2006)26[879:AROCFT]2.0.CO;2 | last1 = Peyer | first1 = K. | year = 2006 | title = A reconsideration of ''Compsognathus'' from the Upper Tithonian of Canjuers, southeastern France | url = | journal = Journal of Vertebrate Paleontology | volume = 26 | issue = 4| pages = 879–896 }}</ref> Yderligere skæl var blevet rapporteret af Von Huene, i maven på den tyske ''Compsognathus'', men Ostrom modbeviste efterfølgende denne fortolkning.<ref name="Ostrom78"/><ref name="Huene01"/>
Ligesom ''Compsognathus'', og i modsætning til ''Sinosauropteryx'' viser et stykke af fossiliseret hud fra halen og det ene bagben fra den mulige slægtning ''[[Juravenator]]'', selvom der er nogle tegn på, at simple fjer også var til stede på de omtalte områder.<ref name=Goehlich2006>{{cite journal | last1 = Goehlich | first1 = U.B. | last2 = Tischlinger | first2 = H. | last3 = Chiappe | first3 = L.M. | year = 2006 | title = ''Juraventaor starki'' (Reptilia, Theropoda) ein nuer Raubdinosaurier aus dem Oberjura der Suedlichen Frankenalb (Sueddeutschland): Skelettanatomie und Wiechteilbefunde | url = | journal = Archaeopteryx | volume = 24 | issue = | pages = 1–26 }}</ref> Dette kan betyde at fjerdækkelsen ikke var allestedsnærværende i denne gruppe af dinosaurere.<ref>{{cite journal |last= Xu|first= Xing |coauthors = |year=2006|title= Palaeontology: Scales, feathers and dinosaurs |journal=Nature |volume= 440|issue=7082|pages=287–8 |doi=10.1038/440287a |pmid= 16541058 }}</ref>
 
== I populær kultur ==
[[FileFil:Compsognathus longipes.jpg|thumb|Historisk gengivelse af skelettet, af [[Othniel Charles Marsh]]]]
Børne-dinosaurbøger indeholder normalt ''Compsognathus''. I lang tid var den unik på grund af dens lille størrelse, fordi de fleste andre små dinosaurere først blev fundet og beskrevet et århundrede eller mere senere.<ref name=RW86>{{cite book |last=Wilson |first=Ron |title=100 Dinosaurs from A to Z |year=1986 |publisher=Grosset & Dunlap |location=New York |isbn=0-448-18992-5 |pages=18}}</ref><ref name=SA88>{{cite book |last=Attmore |first=Stephen |title=Dinosaurs |year=1988 |publisher=Brimax Books |location=Newmarket, England |isbn=0-86112-460-X |pages=18 }}</ref> Dyret har optrædet i film som ''[[The Lost World: Jurassic Park]]'' og ''[[Jurassic Park III]]''. I ''The Lost World: Jurassic Park'' misidentificerer en af personerne i filmen arten som "''Compsognathus triassicus''", hvilket kombinerer navnene ''Compsognathus'' med arten ''[[Procompsognathus]]'', en fjern, lille, kødædende slægtning, der optrådte i ''Jurassic Park'' romanerne.<ref>{{cite book|last=Berry|first=Mark F.|title=The dinosaur filmography|publisher=McFarland|location=Jefferson, North Carolina|date=2002 |pages=273|isbn=0786410280}}</ref> Dyrene er vist som sociale dyr, der jagede i flok, hvilket gjorde dem i stand til at overmande bytte i menneskestørrelse. Denne opførsel blev opfundet af skaberne af ''Jurassic Park'' fordi der ikke er nogen indikation fra fossilerne at ''Compsognathus'' (eller ''Procompsognathus'') havde en sådan social opførsel.
 
== Referencer ==
{{Reflist|30em}}
 
{{Commons|Compsognathus}}
 
 
[[Kategori:Dinosaurer]]
 
{{Link GA|es}}
{{Link GA|zh}}
{{Link FA|ca}}
{{Link FA|hu}}
{{Link GA|de}}
{{Link GA|es}}
{{Link GA|zh}}
 
[[br:Kompsognatus]]
541.896

redigeringer