Versionen fra 25. jan. 2012, 17:22 redigér Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m →‎Østersøområdet: indsat interne henvisninger ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 31. jan. 2012, 00:06 redigér fjern redigering Peo (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 3.384 edits m Et par fejlret: luftevjssygdomme -> luftvejssygdomme og starskuddet -> startskuddet Gå til næste forskel →
Linje 146: I Middelalderen var man slet ikke klar over, at urenlighed kunne have konsekvenser for helbred og sundhed, og begrebet [[hygiejne]] i den betydning, vi kender, er først blevet brugt i nutiden<ref>. Det var forskere som [[Joseph Lister]] (1827-1912) og [[Max von Pettenkofer]] (1818-1901), der grundlagde den moderne forståelse af begrebet.</ref>. I Middelalderen mente man, at de farlige ”dunster”, som breder sig fra afføring, betændelse og affald, var årsagen til [[smitte]]spredning, og derfor var der også bestemmelser om, at gaderne skulle holdes fri for ”skarn”. På landet var man klar over, at dyrenes afføring var en værdifuld [[gødning]], men man forbandt ikke arbejdet med nogen sundhedsrisiko. Børnedødeligheden var meget høj, dels på grund af dårlig ernæring i de første år efter ammeperioden, dels på grund af ~~luftevjssygdomme~~luftvejssygdomme, der blev fremkaldt af utætte og røgfyldte boliger, og dels på grund af smitte fra voksne ([[børnesygdom]]me). Med kristendommen ophørte skikken med at sætte nyfødte ud i ødemarken, hvis de havde medfødte handicaps, men disse børn døde ofte tidligt, da man ikke havde forståelse for, at der måtte tages særligt hensyn til deres svaghed<ref>Per Kristian Madsen: ''Sygdom og død'' i Else Roesdahl (red.): ''Dagligliv i Danmarks Middelalder'', 1999 ISBN 87-00-22888-5 side 326</ref>. Men selv når man tager de mindste (1-3 årige) ud af statistikken, var befolkningens gennemsnitlige levealder meget lav. Mændene blev ca. 30, mens kvinderne levede noget kortere. Barnefødsler og ammeperioder afløste ofte hinanden, og det kostede kvinderne på sundheden. Gennem fund af skeletter kan man danne sig et indtryk af, hvad det betød for den rigeste del af befolkningen, at den fik bedre og mere rigelig føde. Bønderne var kortere, og borgere og herremænd var længere, og det fortolkes sådan, at kosten havde en afgørende betydning for folks højde<ref>Per Kristian Madsen: ''Sygdom og død'' i Else Roesdahl (red.): ''Dagligliv i Danmarks Middelalder'', 1999 ISBN 87-00-22888-5 side 326-327</ref> Linje 277: Forholdet til Tyskland var meget tungtvejende for den danske udenrigspolitik i den første del af Middelalderen, - sådan som det har været lige siden. I denne periode blev den [[Tysk-romerske rige\|tysk-romerske kejsermagt]] udbygget til en central faktor i europæiske forhold, hvor en stor del af herskernes interesse var rettet mod rigets italienske besiddelser. Den langvarige kamp mod de [[Hertugdømmet Sachsen\|sachsiske hertuger]] skabte i perioder et magttomrum i Nordtyskland, som de danske konger kunne udnytte til en langvarig ekspansion<ref>Carsten Due-Nielsen, Ole Feldbæk og Nikolaj Petersen (red.): ''Dansk Udenrigspolitiks historie'', bd. 1: ''Konger og krige 700-1648'', 2002 ISBN 87-7789-087-6 side 57-59</ref>. Det blev nedkæmpelsen af [[vender]]ne, der gav ~~starskuddet~~startskuddet til de danske erobringer. Paven opfordrede i 1147 til korstog mod [[hedning]]erne, og Danmark så det som sin interesse at være med, da de nordtyske fyrster gik i krig mod [[vagrier]], [[polaber]] og andre fra stammeforbundet [[obotritter]]ne i Østholsten, på Rygen og i Pommern. Det officielle mål var at omvende de hedenske folk til Kristendommen, men bag det lå en interesse i at fjerne vendernes evne til at foretage plyndringstogter mod de danske kyster. Desuden gav de vundne krige adgang til plyndringsgods: korn, kvæg, trælle og guld<ref>Carsten Due-Nielsen, Ole Feldbæk og Nikolaj Petersen (red.): ''Dansk Udenrigspolitiks historie'', bd. 1: ''Konger og krige 700-1648'', 2002 ISBN 87-7789-087-6 side 65-66</ref>. ====Anden fase:Erobringer====

Danmarks historie (1047-1397): Forskelle mellem versioner