[[Fil:Parthenon.JPG|thumb|300px|Parthenon]]
Tempel på Athens Akropolis. '''Parthenon''' (græsk: Παρθενών, af ''párthenos'' = jomfru, til ære for gudinden [[Athene]], der var jomfru). Parthenon blev opført i tiden 447-431 f.krKr. som et led i et større byggeprogram, der blev sat i gang af Perikles. Betegnelsen Parthenon kendes fra antikke indskrifter, men det vides ikke, om den betegnede hele templet eller kun en del af det.
Templet er opført helt i pentelisk marmor fra et brud i nærheden af Athen, og er delvist finansieret af midler fra detDet Deliskedeliske Søforbund, der blev dannet i 748 f.Kr. som en forsvarsalliance efter Perserkrigen . Perikles (495-429 f.krKr.) overbeviste folkeforsamlingen i Athen om at bruge en del af midlerne fra forbundskassen til at genopføre templerne på Akropolis, der var blevet ødelagte af perserne i 480-479 f.Kr. Bygningens arkitekter var [[Ichtinos]] og Kallikrates. Phidias blev valgt til at udføre det enorme kultbillede af guld og elfenben ("chryselefantint"). Han nævnes hos Plutarch som kunstnerisk leder af byggeprogrammet, men hvor meget han havde at gøre med templets skulpturudsmykning er ikke klart.
Templets egentlige formål kendes ikke, da Athens hovedtempel for Athene befandt sig ivar det nuværende Erechteion. Det er muligt, at templet er opført som et [[symbol]] på [[Grækenland]]s sejr over [[perser]]ne. Det kan også være tænkt som et skatkammer og symbol på detDet deliske søforbundSøforbund.
Det blev rejst på den udbrændte grundmur fra et ufærdigt tempel, der var påbegyndt i 480'erne f.Kr som et minde over sejren ved [[Marathon]] (490 f.Kr.). Perserne havde raseret hele Akropolis, da de indtog Athen i 480-479, som et led iunder perserkrigen. Templet har det mest omfattende skulpturprogramskulpturudsmykning af alle græske templer. Metoperne på den doriske [[frise]] viser kampen mellem kosmos og kaos i fire varianter: En kentaurkamp, en amazonekamp, en kamp mellem guder og titaner og endelig grækernes sejr over trojanerne. Gavlgrupperne viser dels Athenes fødsel dels kampen mellem Athene og Poseidon om herredømmet over AkropolisAthen og dermed æren af at blive Athens beskytter. Endelig er der som noget ganske usædvanligt for et dorisk tempel en fortløbende skulpturfrise øverst på cellamuren, der normalt tolkes som en gengivelse af den procession, der fandt sted ved Athens store religiøse fest, den panathenæiske fest.
Templet historie efter oldtiden er omtumlet. I den tidlige Middelalder blev det omdannet til kirke og mange af østgavlens skulpturer gik derved tabt. Den største skade skete dog under det tyrkiske herredømme over Grækenland, da Akropolis var en fæstning. Tyrkerne oplagrede krudt i Parthenon, der under en konflikt med venetianerne i 1687 blev ramt af kanonild, der fik templet til at eksplodere. En stor del af selve tempelbygningen, cella, og søjlerne på de to langsider blev ødelagt ved den lejlighed. En dansk kaptajn købte kort tid efter to marmorhoveder fra en metope på gaden i Athen. De befinder siger nu i Nationalmuseets antiksamling. Der findes i dag dele fra templet i mange muséermuseer rundt om i verdenenverden. Bl.a. [[Louvre|Musée du Louvre]] i ([[Paris]]), [[Vatikanet]]s museer, [[British Museum]] i ([[London]]), [[Nationalmuseet]] i (København), Kunsthistorisches Museum ([[Wien]]), UniversityUniversitetets Museum i ([[Würzburg]]), Museo Nazionale i ([[Palermo]]), University MuseumUniversitetsmuseet i ([[Heidelberg]]) og Altes Glyptothek i ([[München]]). Langt den største samling er dog den i British Museum, der hjemførtes af Lordlord Elgins agenter i 1800-1801 med tilladelse fra den tyrkiske sultan. DetteDet blev allerede kritiseret i samtiden, såledesogså af Lordlord Byron, og det er stadig kontroversielt.
Arkitektur
Templet er opført som et peristyltempel eller peripteraltempel, der er betegnelsen på: et tempel med en ringhal af søjler hele vejen omkring det. I sine grundtrækgrunden er templet dorisk, men det rummer flere joniske elementer. Selve tempelbygningen, cella, er opdelt i to rum. Hovedrummet med indgang fra øst, hvor det store chryselefantine kultbillede var opstillet, og et mindre vestrum, hvor taget blev båret af fire joniske søjler. I dette rum opbevaredes gudindens skatte.
Templet er præget af arkitektoniske raffinementer, således hvælver alle vandrette linjer sig let. Denne såkaldte kurvatur kan ikke ses med det blotte øje, da der kun er tale om, at midten af templets langside kun er 11 cm højere end hjørnerne.
== Udsmykning ==
=== Metoperne ===
Denne frise bestod af skiftevis triglyffer og nogle kvadratiske felter, metoper, som man kunne lade stå tomme eller fylde med relieffer. På Parthenon valgte man en usædvanlig og dyr løsning og udsmykkedeudsmykkedes alle metoper med skulpturskulpturer. Der er tale om ikke mindre end 92 metoper, og de blev fyldtudsmykket med fremstillinger af kampe mellem forskellige grupper, guder og mennesker. De fleste af de bevarede viser scener fra det græske folk lapithernes kamp mod kentaurerne.
*Sydmetoperne: Kentaurkampen.
*Østmetoperne: Gigantkampen.
=== Frisen ===
Som noget usædvanligt, måske et træk fra [[jonisk]]e templer, anbragtevar mander øverst på ydersiden af den centrale bygning øversten påca. muren160 enmeter lang frise. Den er ca. 160 meter lang og ca. 1 meter høj og danner i hele sin længde en ubrudt kæde af figurer -: nogle til fods, nogle til [[hest]], nogle påtil hestevognvogns; nogle med offerdyr, nogle med ofrings-redskaberudstyr til ofring; nogle få kvinder og mange mænd. Oven overOver hovedindgangen i østendenøst sidder nogle guder, ogder tager imodmod processionen. Sandsynligvis forestiller frisen den procession, der hvert fjerde år bragte gudebilledet af Athene en ny klædedragt ved den store pantahenæisk fest.
=== Gavlskulpturerne ===
De sidste skulpturer, der blev lavet på templet, var gavlskulpturerne. DetteDet ved manvi fra bevarede indskrifter med byggeregnskaber. Den antikke rejseguiderejsefører Pausanias fortæller, at man på vestenden kunnevestgavlen seviste, hvordan Athene og Poseidon stredes om retten til Athen. PåØstenden østendenviser sigerAthenes han, at man kunne se, hvordan Athene blev fødtfødsel. Men han er desværre meget lidt detaljeret, og det er svært at bestemme, hvem de forskellige figurer, man har fundet, egentlig erforestiller. Ikke mindst på østgavlen, hvor de centrale skulpturer blev fjernet for at gøre plads til en apsis, da templet blev gjort til kirke. Alle deDe bevarede skulpturer undtagen en enkelt har mistet hovederne, en del af dem ved eksplosionen i 1687. Skulpturerne findes i dag i British Museum. De er kendt som the Elgin Marbles.
{{Commonscat|Parthenon}}
|