Karbjerg
Medlem siden 31. januar 2012
Content deleted Content added
Karbjerg (diskussion | bidrag) No edit summary |
Karbjerg (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 41:
Mange tørv var, efter at behovet steg, af meget ringe kvalitet, heller ikke alle tørv var ordentligt gennemtørre, når de blev kørt ud, men da alt kunne sælges, og pladsen skulle bruges tre til fire gange på en sommer, kneb det til tider med tålmodigheden. Det medførte, at der kom offentlig kontrol med jævne mellemrum.
Da tørveskæret i 1945-46 sluttede, gik mange over til produktion af briketter, der blev stampet af helt tørt smuld, der blev pløjet eller harvet løs med en såkaldt stubharve, derefter gennemharvet flere gange dagligt med en meget fintandet harve. Når det var helt tørt, blev det med håndkraft læsset og kørt til stampeværket Briketter var et meget bedre brændsel end tørv, og produktionen ophørte først i 1949-50, da der atter kom udenlandsk brændsel til Danmark.
'''En oldtidsbrønd på Højmarken'''
Da rendegraverne var i gang for at forberede udstykningen på Højmarken i Egtved for godt en halv snes år siden, lod Knud Bruhn mærke til et sted, hvor jorden var mørk og fyldt med lerkarskår i undergrunden. De arkæologi interesserede, som havde arbejdet ved bopladsen i Bøgvad, fik da en hurtig undersøgelse sat i værk, og der viste sig stadig skår i en rundkreds længere nede under muldlaget.
Museet i Vejle blev derefter kontaktet, og vi fik selv lov til at undersøge fundet med arkæolog Folmer Christiansen som rådgiver og ankermand, og vi fik i et par dage standset rendegraverens arbejde midlertidigt lige omkring fundstedet.
Det viste sig, at det temmelig sikkert var en brønd fra jernalderen. Forsigtigt blev lagene afdækket, og jo længere vi kom ned mod bunden jo større blev skårene. Nogle var faktisk halve eller kvarte og i mange forskellige former og størrelser, lige fra mindre krus og til store forrådskar.
Det resulterede i at Astrid og Jørgen Wandel gennem flere år sorterede og samlede i hundredvis af disse skår, og efter mange timers arbejde kunne de derpå udstille alle disse kar, fade og krus.
Nu står de og fremtræder rigtigt flot på Højvangmuseet, hvor de vidner om, at der også fandtes et godt håndværk for 2000 år siden her på Egtvedegnen.
En skam at jorden ikke var fugtig nok til at trægenstande også havde kunnet bevares, som det har vist sig i andre oldtidsbrønde.
Sådan kan det heldigvis gå, når opmærksomme personer lægger mærke til noget usædvanligt, især hvor der bliver rodet lidt dybere i jorden end lige netop i pløjelaget. Vi var fattigere hvis vi ikke kendte lidt til tiden længe før danmarkshistorien blev skrevet, til de utallige generationer, som formede og opdyrkede vores egn til frugtbart landbrugsland og undervejs måtte gøre deres erfaringer og fremskridt, inden vi nåede frem til vore dages velstand og overflod.
| |||