Gorgias: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
skelne mellem hele skrifter og fragmenter
mere
Linje 1:
'''Gorgias''' ([[Græsk]]: Γοργίας) (ca. 480 - 380 fvt.) var en [[Grækenland|græsk]] [[førsokratikere|førsokratisk]] [[filosofi|filosof]] og [[retorik]]er fra [[Leontini]] på [[Sicilien]]. Han er kendt for sine ekstreme synspunkter angående [[erkendelse]]. Han er mest kendt som [[Sokrates]]' modstander i [[Platon]]'s dialog "Gorgias", men vi har også overleveret to af hans egne skrifter - "Encomium til Helene"<ref>Gorgias. “Encomium of Helen.” The Norton Anthology of Theory and Criticism. Eds. Vincent B. Leitch, et al. New York: W.W. Norton & Company, 2001. 30-33.</ref> og "Forsvar af Palamedes", og de to fragmenter "Om Ikke-eksistens" og "Epitaphios".
 
Platon's fremstilling af Gorgias er en karrikatur der skal vise at den [[sofisme|sofistiske]] [[retorik]] er i modsætningsforhold til denplaton's platoniskebegrebsrealistiske lære der ophøjer sand viden om den idé verdenen ogsom ser sofisternes retoriske sprogspil som skadelige for projektet om at opnå sand viden. Gorgias' egne tekster viser ham som en epistemologisk relativist, der mener at sandheden ikke kan erkendes udenfor den sprogskabte virkelighed.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Oldtidens_filosofi/Gorgias_fra_Leontinoi_p%C3%A5_Sicilien?highlight=Gorgias Gorgias i den Store Danske Encyklopædi]</ref>
 
Gorgias' opstiller tre [[paradoks]]ale [[tese]]r der udtrykker hans erkendelsesfilosofi:
Linje 10:
Gorgias' teser afviser [[Eleaterne]] [[Parmenides]]' og [[Zenon]]'s [[ontologi]] der argumenterede for at så fremt noget "er", må det betyde at det er evigt og uforanderligt, og samtidig præsenterer den Gorgias' syn på sproget som et centralt redskab for erkendelse.<ref>Consigny, Scott. Gorgias: Sophist and Artist. Columbia: University of South Carolina Press, 2001.
</ref><ref>McComiskey, Bruce. Gorgias and the New Sophistic Rhetoric. Carbondale and Edwardsville: Southern Illinois University Press, 2001.</ref>
 
I ''Encomium til Helene'' forsvarer Gorgias [[Helena (græsk mytologi)|Helene af Troja]] imod anklager om troløshed da hun lod sig besnære af [[Prins Paris]]. Gorgias argumenterede for at der kun var fire mulige forklaringer på hendes forræderi imod Sparte - enten var handlede hun under guddommelig indflydelse, eller hun blev borftørt med vold, eller hun var forelsket og dermed utilregnelig, eller også blev hun simpelthen overtalt. I alle tilfælde siger Gorgias kan hun ikke klandres for sin handling. Gorgias sammenligner her sprogets magt til at påvirke menneskelig handling med de fysiske og metafysiske kræfter som vi alle er underlagt.
 
==Kilder==