Gorgias: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Maunus (diskussion | bidrag) mere |
Maunus (diskussion | bidrag) mere |
||
Linje 3:
Platon's fremstilling af Gorgias er en karrikatur der skal vise at den [[sofisme|sofistiske]] [[retorik]] er i modsætningsforhold til platon's begrebsrealistiske lære som ser sofisternes retoriske sprogspil som skadelige for projektet om at opnå sand viden. Gorgias' egne tekster viser ham som en epistemologisk relativist, der mener at sandheden ikke kan erkendes udenfor den sprogskabte virkelighed.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Oldtidens_filosofi/Gorgias_fra_Leontinoi_p%C3%A5_Sicilien?highlight=Gorgias Gorgias i den Store Danske Encyklopædi]</ref>
# Intet eksisterer
# Hvis noget eksister kan vi ikke erkende det
Linje 9:
Gorgias' teser afviser [[Eleaterne]] [[Parmenides]]' og [[Zenon]]'s [[ontologi]] der argumenterede for at så fremt noget "er", må det betyde at det er evigt og uforanderligt, og samtidig præsenterer den Gorgias' syn på sproget som et centralt redskab for erkendelse.<ref>Consigny, Scott. Gorgias: Sophist and Artist. Columbia: University of South Carolina Press, 2001.
</ref><ref>McComiskey, Bruce. Gorgias and the New Sophistic Rhetoric. Carbondale and Edwardsville: Southern Illinois University Press, 2001.</ref> På grund af den første tese der hævder at intet eksisterer er Gorgias blevet betegnet som [[Nihilisme|nihilist]], det er dog ikke en dækkende definition af hans argument. Gorgias' argument er snarere en modsigelse af den senere [[Cogito ergo sum|cartesiske tese]] at tanke og eksistens er det samme, Gorgias hævder at dette ikke kan være tilfældet fordi vi ikke kan få ting til at eksistere med tankens kraft. Gorgias tese skal derfor ikke tolkes som en benægtelse af eksistens men som en bekræftelse af eksistensen af "intet" og altså muligheden for ikke-eksistens af de ting som findes i vor tanke.
I ''Encomium til Helene'' forsvarer Gorgias [[Helena (græsk mytologi)|Helene af Troja]] imod en lang literær tradition der anklagede Helene for at være troløs og forræderisk da hun lod sig besnære af [[Prins Paris]], forlod sin ægtemand [[Menelaos]] og sendte sit hjemland [[Sparta]] ud i en [[Den trojanske krig|lang og opslidende krig]]. Gorgias argumenterede for at der kun var fire mulige forklaringer på hendes forræderi imod Sparta - enten var handlede hun under guddommelig indflydelse, eller hun blev borftørt med vold, eller hun var forelsket og dermed utilregnelig, eller også blev hun simpelthen overtalt. I alle tilfælde siger Gorgias kan hun ikke klandres for sin handling. Gorgias sammenligner her sprogets magt til at påvirke menneskelig handling med de fysiske og metafysiske kræfter som vi alle er underlagt. Gorgias' Encomium er derfor på en gang en hyldest til og en demonstration af sprogets overbevisningskraft.
| |||