Mest bruges ordet bulle dog om pavebreve, der var forsynet med blysegl. Det pavelige [[kancelli]] har dog aldrig brugt betegnelsen. Pavens buller var oprindelig åbne blade af [[papyrus]] eller fra det [[7. århundrede]] ruller af [[pergament]]. Sproget er altid [[latin]], og kun til de ''[[unerede grækere]]'' udstedte man buller på [[græsk (sprog)|græsk]]. Formularerne blev efterhånden faste, og fra [[Pave Gregor 1.|Gregor den Stores]] tid betegner paverne sig således ved [[titel (person)|titlen]] ''Episcopuspiscopu, servus servorum Dei'' ([[biskop]], [[Gud]]s tjeneres tjener). Det var særlig [[Pave Leo 9.|Leo 9.]], [[Pave Urban 2.|Urban 2.]] og [[Pave Innocens 3.|Innocens 3.]], der udviklede det pavelige kancellivæsen og dermed udstedelsen af buller. De pavelige blybuller bar oprindelig blot pavens navn og to [[kors]], men fra [[Pave Paschalis 2.|Paschalis 2.s]] tid ([[1099]]-[[1118]]) bar blybullens forside billeder af [[apostel|apostlene]] [[Peter (Bibelen)|Peters]] og [[Paulus (Bibelen)|Paulus]]' hoveder, indtil man i [[1500-tallet]] ombyttede denne fremstilling med det pavelige [[våben (heraldisk)|våben]]. Fra [[Pave Urban 2.|Urban 2.s]] tid ([[1088]]-[[1099]]) udstedtes både ''store buller'', som begyndte med meget stor skrift og sluttede med vidtløftig forbandelse af dem, der krænkede pavens bud. Disse buller var forsynede med [[Sekretær (arbejde)|sekretærens]] [[underskrift]], pavens [[devise]], senere også [[Kardinal (katolske kirke)|kardinalernes]] navne m.m., mens de ''små buller'' ikke havde store begyndelsesbogstaver og manglede underskrifter og udførlige slutningsformularer. De store buller fortrængtes i [[1200-tallet]] mere og mere af de små, og disse deltes atter i ''Tituli'', hvis indhold var nådesbevisninger, og som i det ydre kendes på de noget længere formler og de gule og røde [[silke]]snore, som blyseglene hænger i, og ''Mandamenta'', de øvrige pavebuller, med kortere formler og blyseglene hængende i [[hamp]]esnor.
