Rebroussementsstation: Forskelle mellem versioner

Rebroussementsstation (redigér)

Versionen fra 3. feb. 2012, 15:16

3 bytes tilføjet , for 10 år siden

m

Gendannelse til seneste version ved Peo, fjerner ændringer fra 158.37.227.4 (diskussion | bidrag)

EPO

50.952

redigeringer

Versionen fra 3. feb. 2012, 15:11 (redigér) 158.37.227.4 (diskussion) No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 3. feb. 2012, 15:16 (redigér) (fjern redigering) EPO (diskussion \| bidrag) m (Gendannelse til seneste version ved Peo, fjerner ændringer fra 158.37.227.4 (diskussion \| bidrag)) Gå til næste forskel →
== Historie == Rebroussementsstationer blev bygget i jernbanens ~~sene~~tidlige periode i anden halvdel af det 19. århundrede. Man ønskede at bygge banegårdene så tæt på centrum som muligt, hvor det imidlertid ikke var muligt at føre spor gennem den allerede etablerede bykerne uden at ødelægge eksisterende bygninger. Med rebroussementsstationerne kunne man nøjes med at lægge skinner ind til byen fra én side og så i øvrigt fordele trafikken videre ud fra en ring rundt om byen, hvor der endnu ikke var bebyggelse. Alternativt lagde man – særligt i større byer – flere rebroussementsstationer omkring bykernen, som så betjente baner fra forskellige retninger. Ofte har sådanne banegårde navn efter banens retning, f.eks. [[verdenshjørne]] (som i [[Wien]] [[Wien Westbahnhof\|Westbahnhof]]) eller destination (som i Gare de Lyon i [[Paris]]). [[Damplokomotiv]]erne, som dengang trafikerede jernbanestrækningerne, skulle alligevel skiftes forholdsvis ofte på de lange ruter, da lokomotiverne skulle optankes med kul og vand. Derfor udgjorde rebroussementsstationerne ikke det store problem på den tid. Først da [[Diesellokomotiv\|diesel]]- og [[ellokomotiv]]erne blev taget i drift var stationerne upraktiske. I dag har mange lokomotivtrukne tog [[styrevogn]] i modsatte ende af lokomotivet eller er erstattet af togsæt (som f.eks. det danske [[IC3]] eller det [[Tyskland\|tyske]] [[InterCityExpress]]), og for disse tog udgør rebroussementsstationen ikke noget større praktisk problem, da der ikke er brug for at tilkoble et nyt lokomotiv, når kørselsretningen ændres.