Ruffersken: Forskelle mellem versioner

'''Ruffersken''' er et [[oliemaleri]] fra [[1655]] af den [[Holland|hollandske]] maler [[Johannes Vermeer]]. Maleriet er 143-centimeter cm højt og 130 centimetercm bredt. Motivet er hensat i et [[bordel]] og viser fire personer. Maleriet anses for Vermeers første [[genrebillede]] og er en del af samlingen og udstillet på [[Gemäldegalerie Alte Meister]] i [[Dresden]].

Billedede ''Ruffersken'' viser fire næsten legemsstore figurer, der står bag et rigt vævet tæppe, der dækker dem fra brystet og ned. De kommunikere både indbyrdes og med beskueren. Den sortklædte gamle dame, den unge pige og manden, der bagfra omfavner pigen, dannedanner en tematisk og kompositorisk enhed. Manden til venstre i billedet, der står lidt i skygge, falder uden for handlingen, idet han vender sig væk fra de andre og ud mod beskueren mod hvilke, han hæver sit glas. Han er iført en baret og noget lapset tøj,; i den ene hånd holder han et musikinstrument og i den anden sit glas.

Maleriet skal forstås som et genrebillede, og specifikt i den underkategori der kan betegnes somunderkategorien ''bordelbilleder'' (''bordeeltje'').<ref>{{en sprog}} Arthur K. Wheelock, Adele F. Seeff (2000) The public and private in Dutch culture of the Golden Age. s.141.</ref><ref>{{en sprog}} Ivan Gaskell, Michiel Jonker (1998) Vermeer Studies</ref> En subgenregenre der var højt anset i samtiden, ikke mindst da den kunne anvendesbruges til at afbilde [[Jesus|Jesu]] lignelse om [[Den fortabte søn]] beskrevet i [[Lukasevangeliet]] (15.11-32). Motivet har da også en religiøs dimension som ses i figuren længst til venstre, som sandsynligvis skal forstås som netopforestille den fortabte søn, der spilder sin arv på [[Hasardspil|spil]] og [[Prostitution|horer]]. Den fortabte søn er ligeledes sandsynligvis et [[selvportræt]] af Johannes Vermeer, som det ofte var kutyme i den slags billeder (eg. [[Rembrandt]]), hvilket yderligere kan yderligere sandsynliggøres, når man ser at personenhan ier malerietklædt er iklædti samme tøj som maleren i [[Allegori over malerkunsten]] (1673). Det vil i givet tilfældefald være det eneste selvportræt af Johannes Vermeer. Fremstillingen af moralen er dog ganske behersket sammenlignet med andre malerier i genren fra perioden, således ses der f.eks.fx ikke en seng, hvilkehvilket ville udpensle pointet kraftigere, eller som i et lignende billede af [[Frans van Mieris]] (1635-1681) ''Soldaten og pigen'' (1658), hvor der i baggrunden er to hunde i færd med aat kopulererkopulere. Det er også muligt at kvinden i den gule trøje, der bliver købt af manden i den røde jakke (han har rede penge i hånden) ikke er en professionel prostitueret, men at scenen er sat i hemmelige omgivelser, i hvilkehvilket tilfælde der er tale om en udenomsægteskabelig affære, der er ved at tage sin startbegynde, med konen i sort som mellemmand. fremOg forikke en rufferske i færd med at afslutte en handel på et bordel.

Vermeers maleri er inspireret af et lignende motiv udført af [[Utrechtskolen|utrecht-caravaggisten]] [[Dirck van Baburen]] ([[1590]]-[[1624]]) som hans svigermor [[Maria Thins]] ejede – og som i øvrigt går igen somdanner baggrund i to andre af Vermeers malerier (''Koncerten'' og ''En kvinde, der står ved et klaviatur''). Det er også det første billede, hvor Vermeer forsøgte at opnå den karakteristiske realisme i sin maleteknik han blandt andet er berømmet for. Som f.eks.Fx ses vinkaraflen, der står usikkert placeret på bordkanten til højre i billedet, keramikkaraflen er malet med en tyk [[impasto]] med hvilkehvormed Vermeer udpensler dens ru overflade og giver den en tredimensionalt udtryk.