Ruffersken: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
oversat og korrigeret
korrigeret
Linje 18:
}}
[[Fil:The Procuress.jpg|thumb|''Ruffersken'' af [[Dirck van Baburen]], 1622]]
'''Ruffersken''' er et signeret [[oliemaleri]], fradateret [[1655]] af den [[Holland|hollandske]] maler [[Johannes Vermeer]]. Maleriet er 143 cm højt og 130 cm bredt. Motivet er et [[bordel]] og viser fire personer. Maleriet anses for Vermeers første [[genrebillede]] og er udstillet på [[Gemäldegalerie Alte Meister]] i [[Dresden]].
 
== Motiv og beskrivelse ==
Billedede ''Ruffersken'' viser fire næsten legemsstore figurer, der står bag et rigt vævetknyttet tæppe, der dækker dem fra brystet og ned. De kommunikere både indbyrdes og med beskueren. Den sortklædte gamle dame, den unge pige og manden, der bagfra omfavner pigen, danner en tematisk og kompositorisk enhed. Manden til venstre i billedet, der står lidt i skygge, falder uden for handlingen, idet han vender sig væk fra de andre og ud mod beskueren mod hvilkehvilken, han hæver sit glas. Han er iført en baret og noget lapset tøj; i den ene hånd holder han et musikinstrument og i den anden sit glas.
 
Maleriet skal forstås som et genrebillede og specifikt i underkategorien ''bordelbilleder'' (''bordeeltje'').<ref>{{en sprog}} Arthur K. Wheelock, Adele F. Seeff (2000) The public and private in Dutch culture of the Golden Age. s.141.</ref><ref>{{en sprog}} Ivan Gaskell, Michiel Jonker (1998) Vermeer Studies</ref> En genre der var højt anset i samtiden, ikke mindst da den kunne bruges til at afbilde [[Jesus|Jesu]] lignelse om [[Den fortabte søn]] beskrevet i [[Lukasevangeliet]] (15.11-32). Motivet har da også en religiøs dimension, som ses iaf figuren længst til venstre, som sandsynligvis skal forestilleforestiller den fortabte søn, der spilder sin arv på [[Hasardspil|spil]] og [[Prostitution|horer]]. Den fortabte søn er ligeledes sandsynligvis et [[selvportræt]] af Johannes Vermeer, som det ofte var kutyme i den slags billeder (eg.fx [[Rembrandt]]), hvilket yderligere kan sandsynliggøres, når man ser at han er klædt i samme tøj som maleren i [[Allegori over malerkunsten]] (1673). Det vil i givet fald være det eneste selvportræt af Johannes Vermeer. Fremstillingen af moralen er dog ganske behersket sammenlignet med tidens andre malerier i genren fra perioden, således ses der fx ikke en seng, hvilket ville udpensle pointetpointen kraftigere, eller som i et lignende billede af [[Frans van Mieris]] (1635-1681) ''Soldaten og pigen'' (1658), hvor der i baggrunden er to hunde i færd med at kopulere. Det er også muligt at kvinden i den gule trøje, der bliver købt af manden i den røde jakke (han har rede penge i hånden) ikke er en professionel prostitueret, men at scenen er sat i hemmelige omgivelser, i hvilket tilfælde der er tale om en udenomsægteskabelig affære, der er ved at begynde, med konen i sort som mellemmand. Og ikke ensom rufferske i færd med at afslutte en handel på et bordel.
 
Vermeers maleri er inspireret af et lignende motiv udført af [[Utrechtskolen|utrecht-caravaggisten]] [[Dirck van Baburen]] ([[1590]]-[[1624]]) som hans svigermor [[Maria Thins]] ejede – og som i øvrigt danner baggrund i to andre af Vermeers malerier (''Koncerten'' og ''En kvinde, der står ved et klaviatur''). Det er også det første billede, hvor Vermeer forsøgte at opnå den karakteristiske realisme i sin maleteknik han blandt andet er berømmet for. Fx sesi vinkaraflen, der står usikkert placeret på bordkanten til højre i billedet, keramikkaraflen, der er malet med en tyk [[impasto]], hvormed Vermeer udpensler dens ru overflade og giver den en tredimensionalt udtryk.
 
== Noter ==